search

Ghostwriteren

Klaus Wivel – ghostwriteren bag Michael Rasmussens selvbiografi – mener, at den vigtige historie er druknet i persondetaljer og mistænkeliggørelse af forfatterens motiver.

Weekendavisens journalist Klaus Wivel vidste godt, at diskussionen om sandhed og løgn ville blive det helt overskyggende tema, når Michael Rasmussens bog, ’Gul Feber’, kom ud. Alligevel sagde han ja til at være ghostwriter på bogen.

»Alle ryttere, der har fået stukket en mikrofon i kæften, har jo benægtet doping, så generelt er de måske de mest utroværdige kilder overhovedet. Derfor har jeg set det som min rolle at få Michael til at fortælle sandheden og først og fremmest ikke skåne sig selv,« fortæller Klaus Wivel.

Grunden til, at Weekendavisens nuværende USA-korrespondent og tidligere litteraturredaktør Klaus Wivel pludselig står som ghostwriter til en sports-selvbiografi, skal formentlig findes i et interview, han i 2010 lavede med Michael Rasmussen.
»Det var et halvt år efter, at Rasmussens karantæne var udløbet, og Verner Møller havde netop skrevet en bog om Rasmussen, hvor han fortalte, at han ikke kunne komme tilbage i cykelsporten, fordi han var sortlistet af den internationale cykelunion. Men der var ikke mange, der var interesserede, hverken i det eller i bogen generelt. Det syntes jeg var lidt mærkeligt, og så rejste jeg ned og interviewede ham.«

Kort efter at ’Gul Feber’ udkom, svømmede medierne over med historier og omtaler af bogen. Men alligevel sidder Klaus Wivel og ærgrer sig over den massive dækning. I hans øjne er det nemlig de helt forkerte passager i bogen, medierne i disse dage kaster sig over – de steder, Rasmussen angiver tidligere holdkammerater.
»Der ligger historier i bogen, der stort set ikke er taget op – holddirektørernes ageren, hele systemet, hvor det har ligget implicit, at man bør dope sig. UCI, der har set igennem fingre med doping på de største hold. Ryttere, der fik lov at vende tilbage, mens andre ikke gjorde. Det er i mine øjne langt større skandaler,« siger Klaus Wivel.

En stor del af diskussionen om ’Gul Feber’ har handlet om Michael Rasmussens motiver bag bogen. Mange beskylder ham for hævntørst samt for at ville tjene penge på at stikke sine gamle kolleger og holdkammerater.

Klaus Wivel synes, at de spekulationer har taget fokus fra det positive, at nogen endelig stiller sig op og fortæller sandheden.
»I årevis har vi punket rytterne, fordi de ikke fortæller, hvad der foregår. Så gør han det, og så handler debatten kun om, at han vil tjene penge og hævne sig. Men hvis man vil tjene penge, skal man ikke gå ind i bogbranchen. Og det, at han fortæller så ærligt, har jo en enormt høj pris for ham. Han bliver formentlig persona non grata i cykelmiljøet. Så jeg synes, vi bør tage imod den slags bekendelser med kyshånd i stedet for at mistænkeliggøre dem.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen