Soldater, fodboldspillere, drukkenbolte og massemordere. Danske forlag sprøjter erindringsbøger ud skrevet af ghostwritere. Nogle tjener flere hundrede tusinder kroner på at ghostwrite en bog, andre tjener knap en månedsløn.
HVAD TJENER GHOSTWRITERE?
Keld og Hilda Heick"Duet for livet"
Ghostwriter:
Michael Holbek Jensen
Lindhardt og Ringhof 2009
90.000 kroner i fast honorar og derefter 7,5 procent af salgsprisen før moms pr. eksemplar, når der er solgt 5.000 eksemplarer. Hvis bogen sælger 10.000 eksemplarer, får Michael Holbek Jensen således omkring 180.000 kroner. De penge, som bogen indbringer i bibliotekspenge deles mellem Michael Holbek Jensen og Keld og Hilda Heick.
B. S. Christiansen
"Et liv på kanten"
Ghostwriter:
Lars Vestergaard
Aschehoug 2003
125.000 kroner i fast honorar. Bibliotekspenge tilfalder
B. S. Christiansen. Hvis Lars Vestergaard i stedet havde fået en royalty på 7,5 procent, ville han i dag have tjent
omkring 5 millioner kroner
på bogen, som er solgt i flere end 300.000 eksemplarer
FORFATTER. Det lyder fristende: Tag i sommerhus en weekend med en kendt, optag jeres samtaler på bånd og skriv det ud til en bog, når du kommer hjem. Hyggetjans og 30.000 rare kroner ned i lommen. Not so, ifølge freelancejournalist og forfatter Michael Holbek Jensen, der har været ghostwriter eller samarbejdende forfatter på en række selvbiografier, senest "Duet for livet" om dansktop-parret Keld og Hilda, der udkom i efteråret 2009.
Før den kunne komme på gaden, havde Michael optaget 50 timers samtaler på bånd og haft et utal af møder med Keld og Hilda.
»Det er helt urealistisk at tro, at man kan lave en god bog for 30.000 kroner – det er jo ikke engang en månedsløn,« pointerer han og råder alle til at holde sig langt væk fra de 30.000 kroners tilbud, der med mellemrum dukker op i branchen:
»Hvis man siger ja til 30.000 kroner, er man blevet tørret i røven.«
Samme erfaring har freelancejournalist Lars Vestergård, ghostwriteren bag blandt andet. B. S. Christiansens "Et liv på kanten", gjort sig. Fra han møder sin hovedperson til bogen udkommer, går det typisk et år.
»Jeg tror, at mange nyuddannede kommer til at sige ja til de 30.000 kr. og så opdager de, at de sidder med en timeløn på 15 kroner og en snotklat,« mener han og tilføjer, at resultatet også bliver derefter:
»Når man læser de forskellige biografier, der står på hylderne i dag, kan man godt se, at det nogle gange er gået meget hurtigt.«
Freelancejournalist Steffen Moestrup mener ikke, at en biografi nødvendigvis bliver dårlig, bare fordi den er lavet hurtigt. Han var medforfatter på målmanden Arek Onyszkos selvbiografi "Fucking Polak", der udkom i november 2009.
»Det skulle gå hurtigt, for det gælder om at smede, mens jernet er varmt. Altså, mens Arek er interessant. Jeg fik opgaven i august, der var deadline på manus den 1. oktober, og bogen udkom i november. Der havde været en anden journalist på, før jeg kom til, så meget af forarbejdet og aftalerne med Arek var på plads. Jeg synes, arbejdsprocessen var fin, og jeg synes, der er kommet en god bog ud af det, som har formået at skabe debat.«
Mange ghostwritere er journalis-ter, der drives af lysten til at skrive mere end de sædvanlige 3000 nyhedsanslag – de vil skrive længere, skrive dybere. Men det er ikke altid, at lyst og et godt resultat hænger sammen. Det hænder, at ghostende journalister giver op undervejs eller afleverer noget, som ifølge forlaget ikke lever op til aftalen.
Det kan der være mange årsager til, men set med Lars Vestergaards øjne sker det ofte, fordi ghostwriteren ikke kan levere et godt manus under de arbejds- og honorarbetingelser, som forlaget stiller. Derfor opstår der den lidt bizarre situation, at forlagene får brug for en ghost-ghostwriter, altså en ghostwriter, der skal rette op på den første ghostwriters manuskript.
»Den type opgaver har jeg en hel del af. Når forlagene gerne vil udgive 50-70 titler om året, er det let at forstå, at der ofte kan blive brug for ghost-ghostwritere til at redde manuskriptet.«
Lars Vestergaard kunne have tjent en formue på sin bog om B. S. Christiansen,hvis han havde fået procenter af salget.
Det helt store spørgsmål for alle ghostwritere, nye som garvede, er: Hvis 30.000 kroner er et helt ude i tovene honorar, hvad er så et rimeligt honorar?
På det spørgsmål svarer Lars Vestergaard umiddelbart:
»Der er ingen standarder, ingen guidelines at læne sig op ad. Det er det rene vilde vesten, og ghostwriteren skal hver gang forhandle sig til den bedst mulige kontrakt.«
Når det er sagt, så er det dog ikke helt tåbeligt at indstille sig på, at der kan forhandles om to forskellige måder at få sit honorar på. En mulighed er at give ghostwriteren et fast honorar til fuld og endelig betaling for sit arbejde. Alternativt kan ghostwriteren få procenter af salget (royalties). Ikke sjældent forhandler ghostwriterne sig til en aftale, der består af begge dele – det kan eksempelvis være et fast honorar på 40.000 kroner og derefter 7,5 procent af det, som bogen tjener ind.
De 7,5 procent er et udmærket udspil, da de udgør præcist halvdelen af de 15 procent, der ofte tilfalder en bogs forfattere, som i dette tilfælde er den kendte selv og ghostwriteren. De 15 procent beregnes ofte af udsalgsprisen før moms.
Hvis man tror på, at bogen sælger i 4.000 eksemplarer til en udsalgspris på 249 kroner før moms, kan man altså budgettere med, at den giver 74.700 kroner i royalties til den kendte og ghostwriteren, og dertil kommer så et eventuelt fast honorar.
Men mange faktorer kan spille ind: Måske sælger bogen kun 2.000 eksemplarer. Måske er den kendte så kendt og ghostwriteren så ukendt, at ghostwriteren kun tilbydes en mindre procentdel. Måske vil forlaget slet ikke forhandle royalties, men kun give et fast honorar.
Sådan gik det for eksempel for Lars Vestergaard, da han i 2003 blev hyret til at skrive "Et liv på kanten" for B.S. Christiansen.
»Jeg fik 125.000 kroner og ingen royalties. Det var et "take it or leave it"-tilbud, det var min første bog, det var et rigtigt godt honorar dengang, og jeg havde ingen betænkning ved at sige ja. At bogen så siden har solgt langt flere eksemplarer end nogen kunne forestille sig, er jeg da kun glad for.«
I dag er det kun Lars Vestergaards mor, der stadig regner på, hvor meget hendes søn kunne have tjent, hvis han havde haft en royalty-aftale, siger han.
Og dog: Måske også B. S. sidder og tæller, hvor meget han har tjent på, at alle royalties landede i hans sæk.
DE VIRKELIG HEMMELIGE GHOSTWRITERE
"I samarbejde med", "fortalt til", "medforfatter". Journalister, der skriver selvbiografier og erindringer for kendte danskere er sjældent helt usynlige eller hemmelige. Selvom de ikke står på forsiden af bogen, er de ofte nævnt på en inderflap, på bagsiden eller i forordet.
Anderledes er det med fagbøger, hvor en ekspert deler ud af sin specialviden. Mens en kendt popstjerne ikke mister troværdighed ved at have fået hjælp til at skrive sine erindringer, er eksperter og fagfolk mere sårbare.
»Visse mennesker er ikke interesseret i, at hele verden skal vide, at det er en journalist, der har skrevet deres bog,« fortæller freelancejournalist Pernille Nørregaard, der ghostwriter for fagfolk og erhvervsledere, som ønsker at videregive deres viden og syn på samfundet i bogform.
»Det er klassisk ghostwriting, og jeg har ingen problemer med, at mit navn aldrig bliver nævnt. Men jeg er opmærksom på, at jeg kan miste omtale og mulighed for markedsføring, når jeg ikke kan fortælle potentielle kunder, at jeg har skrevet den bog, som der bliver talt om i medierne. Hvis det er tilfældet, koster jeg ekstra.«
KONSEKVENSER, NÅR DU IKKE STÅR SOM FORFATTER
Det er ikke kun din forfængelighed, det går ud over, når dit navn ikke står på en bogs forside. Du skal også tænke over, at de store online boghandlere ofte kun registrerer det navn, der står på forsiden, som forfatter til bogen. Prøv for eksempel at slå bogen om Peter Lundin "En morders bekendelser" op på saxo.com.
Forfatteren er journalisten Rikke Pedersen, men hun nævnes ikke, og i stedet står Peter Lundin anført som forfatter.
Det samme kan ske på bibliotek.dk.
Hvis du er journalist og lever af dit navn, går du glip af omtale og PR på den konto. Du kan også miste bibliotekspenge, medmindre du sammen med forlaget og den officielle forfatter nedskriver en særlig aftale om, at du skal have bibliotekspengene
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg er blevet hyret til at skrive en bog om en kaptajn, der er gået i land. Bogen bliver på 200 sider inkl fotos. Jeg er villig til at lade mig “spise” af med et mindre beløb for at komme i gang som ghostwriter. Men jeg vil gerne op i en pris så jeg får 15000kr udbetalt.
Skal jeg ligeledes fastholde royalties? Det er ikke en kendt person?
Jeg er journalist og har netop skrevet en lille børnebog.
Jeg er helt frisk på andre opgaver derude!!!
Jeg skriver levende og humoristisk/seriøst når påkrævet og har 22 års skrive-erfaring. Hvilken pris er fair når jeg også skal lave transcript af interview og redigering?
Mvh Pia
Hvis nogen mangler en ghostwriter, til et mindre projekt, vil jeg gerne. Jeg har skrevet to børnebøger. Jeg er i gang med nr. 3. Jeg har selv skrevet dem, men jeg har haft den første til gennemlæsning hos en ghostwriter. I får naturligvis lov til at læse nogle kapitler fra mine egne bøger.Ghostwriteren/forfatteren gav mig flere gode råd, bl.a "tænk filmisk",Jeg elsker at skrive. Det er, som om jeg ikke kan få nok. Men jeg har desværre ikke nogen uddannelse med at skrive. Men lysten har jeg. I overflod.
Med venlig hilsen
Connie Elisabeth Abildskov
Hej Kristian Petersen
Jeg står og mangler en Ghost writer, til et projekt som jeg har arbejdet på i nogle år on/off. Som sportsmand på elite/prof plan, har jeg en historie at fortælle.. Kombineret med en barndom i kaos, arbejdet med anbragte unge, giver en spændende historie.
Har en historie at fortælle og noget der muligvis kan inspirerer andre.
Jeg har allerede et forlag, der er interesseret.
Så hvis du er interesseret, så kan du kontakte mig på.
Aphjensen@gmail.com
Jeg går selv med en spirende forfatterdrøm i maven, og syntes ghost-writing kunne være virkelig fedt at prøve. Har du nogle råd til, hvordan man bliver ghost-writer og evt. hvor jeg skal begynde og hvem jeg skal kontakte?
Det er en fin og fængende overskrift: "Sådan bliver du ghostwriter", men jeg synes ikke, at indholdet lever op til de forventninger, som overskriften skaber. Som freelance IT konsulent lader jeg mig registrere i en række konsulenthuse, der så skaffer mig opgaver. Hvad gør man tilsvarende som ghost writer? Går man selv ud og "networker"? Tager man selv initiativer ved at henvende sig til de "kendte" personer, som man med lidt held ender med at skrive en biografi om? Det kan godt være, at svarene på disse spørgsmål er selvfølgelige for Birgitte Svennevig, men det er de ikke nødvendigvis for andre.
Flere