Fotograf taget i Photoshop-fusk

En amerikansk avis undskylder, at de har bragt manipulerede billeder af to fugle, der slås om en frø. Den prisvindende fotograf er nu suspenderet.

En amerikansk avis undskylder, at de har bragt manipulerede billeder af to fugle, der slås om en frø. Den prisvindende fotograf er nu suspenderet.


Endnu en fotograf er røget i Photoshop-fælden. Det handler om den amerikanske fotograf Bryan Patrick fra avisen Sacramento Bee, skriver Pressefotografforbundet på deres hjemmeside.

Fotografen har tidligere vundet flere priser, og det kan skabe et pres for at levere ekstra gode billeder, siger formanden for det amerikanske forening for pressefotografer NPPA til til Poynter.org

»Når man har vundet en masse priser og alle forventer, at du kommer tilbage med fantastiske billeder hver gang, så føler du måske den overvældende trang til at lave ethvert billede perfekt, selvom det ikke er,« siger Sean Elliot, der dog også tager stærk afstand fra manipulationen.

Billedet viser to fugle, der slås om en frø. Men i virkeligheden er det sammensat af to forskellige billeder. Sacramento Bee viser i en erklæring både de originale og det manipulerede foto. Samtidig undskylder de også for læserne at have bragt fotoet. Fotografen Bryan Patrick er nu suspenderet fra sit job på avisen.

0 Kommentarer