Tekniske dommere eller ren anarki. I går aftes mødtes pressefotograferne ansigt til ansigt for at diskutere reglerne for Årets Pressefoto i fremtiden. Der var forsoning, men ikke megen enighed.
Efter flere ugers intens debat på nettet, blev diskussionen om pressefotografiets rammer i går taget ansigt til ansigt. Fotografsammenslutningen 16tyve havde inviteret de mest markante debattører til paneldebat, og der blev fra starten lagt op til en mere forsonlig tone, end den der har præget netdebatten:
»Problemet er, at på Facebook er det svært at give diskussionen gas, hvis man skal kigge hinanden i øjnene i bagefter. Min opfordring i aften er, at debatten går på substansen i stedet for personen,« indledte arrangør og moderater Lars Bertelsen.
Debatten startede da fotograf Thomas Nielsens billeder fra Mændendes Hjem blev hevet ud af konkurrencen til Årets Pressefoto. Bestyrelsen i Pressefotografforbundet(PF) vurderede, at der var skjult for meget i den sorte baggrund.
Herefter har pressefotograf-verdenen groft sagt delt sig i to fløje: Dem, der mener, at regler og retningslinjer er nødvendige for at pressefotografiet kan bevare troværdigheden. Og dem, der siger at alt skal være tilladt, så længe men ikke manipulerer objekter ind og ud af billedet.
Bestyrelsen i PF tilhører den første fløj, men understregede flere gange, at diskussionen aldrig kan blive sort/hvid. Flere debattører inklusive bestyrelsesmedlemmerne selv havde glemt formuleringerne i reglerne til Årets Pressefoto.
»I kan jo se. Ingen af os kan rigtig huske reglerne. Det er fordi, det at umuligt at formulere grænserne klokkeklart. Det vil altid være en afvejning fra gang til gang, men det er vigtigt at stille nogle rammer op for at bevare troværdigheden i fotografiet. Den eneste fejl, vi har gjort ved at stille de her rammer op er, at vi har kaldt dem regler i stedet for retningslinjer,« sagde Peter Hove Olesen, der er fotograf på Politiken og medlem af bestyrelsen.
Flere gange blev bestyrelsen netop mødt med kritiske spørgsmål om, hvor grænserne gik, når de nu insisterede på, at de skulle være der. Leder af pressefotografuddannelsen Søren Pagter ville vide, hvorfor billeder, der ligner Thomas Nielsens var sluppet igennem Årets Pressefoto før, når billederne fra Mændenes Hjem blev taget ud i år.
Et løsningsforslag fra publikum var at få hjælp fra andre faggrupper til det regeltekniske:
»Hele problemet er, at vi roder rundt i begreberne. Vi er dygtige til at fotografere, men nogle fjolser til at formulere os. Vi har ikke sat ordentlige standarter. Vi bliver nødt til at have hjælp til det her. Hvorfor ikke hyre filosof og en jurist. Nogle mennesker som kan formulere det her og lave et Copenhagen Charter for fotografi.«
I samme kategori var et forslag om at have en fast teknisk dommer til Årets pressefoto. En teknisk dommer ville sikre at det ikke var bestyrelsen i PF, som skulle smide folk ud af konkurrencen, samtidig med at der kunne være kontinuitet i skiftende juryer om, hvor grænsen gik.
Formand for PF Lars Lindskov var dog ikke meget for nogle af forslagene:
»Jeg synes det er bestyrelsens ansvar. Det ville være den nemme vej, at overlade beslutningen til andre. Og hvor går grænsen så. Skal vi have hemmelige dommere i Årets Pressefoto sådan at man ikke kan målrette de billeder man sender ind. Lad os for guds skyld ikke gøre pressefotografi til en konkurrencesport,« sagde Lars Lindskov.
Udover de store retningslinjer kom debatten uundgåeligt også til at handle om udelukkelsen af Thomas Nielsens billeder, som satte hele lavinen i gang. Lars Lindskov beklagede, at der gik så lang tid før bestyrelsen havde svaret på den kritik som Thomas Nielsen startede.
Thomas Nielsen har i debatten lagt meget vægt på, at den sorte baggrund i billeder var en del af hans personlige stil og hans måde at fortælle historien på. Men den sorte baggrund er et problem, mente medlem af bestyrelsen i PF Nils Meilvang:
»Al respekt for det personlige fotografi. Men jeg har prøvet at komme ind på Mændenes hjem flere gange. Når du så har fået lov til at komme derind, vil jeg også gerne se, hvordan, der ser ud derinde. Jeg føler mig lidt snydt når jeg i stedet får et billede af hvad der foregår inde i fotografen selv,« sagde Nils Meilvang.
Martin Bubandt tilhører den modsatte fløj.
»Hvis det var mig, der kom ind på Mændenes Hjem og skulle arbejde, ville jeg tage mine to generatorer og sat spotlys på det hele. Så skulle Nils Meilvang nok få lov at se, hvordan der ser ud på Mændenes Hjem. Men det er også et personligt træk, og hvordan adskiller det sig i forhold til at mørkne noget?«
Efter to en halv times uafbrudt debat om regler eller afskaffelse af samme, var der stadig ikke meget enighed. Bestyrelsesmedlem Peter Hove Olesen har efter debatten om Thomas Nielsens billeder startede bedyret at han vil trække sig fra bestyrelsen.
»Jeg kan kun sige, at min grænse går ved de her billeder. Nu har jeg siddet i bestyrelsen i seks år og prøvet at påvirke den i forhold til det jeg tror på. Jeg ville synes det var fantastisk, hvis nogle andre prøver at påvirke den i den retning de tror på.«
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Konkurrence er da sundt og kan som minimum være medvirkende til at forbedre det gennemsnitlige pressefoto.