Har du en smartphone? Og bruger du kameraet til andet end at tage selfies? Så kan du muligvis tjene penge på dit fotografi med Byrd.
Byrd er navnet på en ny smartphone-baseret app, hvor brugere kan uploade fotografier og videoer. Herfra kan medier så købe indholdet.
Det er brødreparret Morten Westphal Stephensen og Mikkel Westphal Stephensen – der selv er journalist – som sammen med Christian Thiesen står bag appen.
Idéen til appen kom fra Mikkel Westphal Stephensens erfaringer som journalist på TV Avisen.
”Tit, når der sker uforudsete begivenheder, er det lokale, der er først på stedet. Hvis man skal bruge brugergenereret indhold, skal man først tjekke, om det er, hvad det udgiver sig ud for at være, verificere det og så indhente tilladelse til at bruge det og forhandle pris. Til den tid er deadline overskredet,” siger Mikkel Westphal Stephensen til Journalisten.
Appen låser metadata for de billeder og videoer, som optages gennem appen. På den måde kan medierne se tidspunkt og sted for optagelsen.
Ligesom Uber
Formand for Pressefotografforbundet Lars Lindskov synes, det er interessant, at medier via appen kan få øjnene op for nye og anderledes historier. Men han ser flere problematikker ved appen:
”En billedbank som denne, mener jeg, dybest set er til illustrationsbrug. Hvis man snakker fotojournalistik, er prisen for lav til, at man kan få kvalitet for det,” siger Lars Lindskov.
Prisen for et foto er 25 euro – svarende til 186 kroner, og en video koster det dobbelte. Derudover kan fotos og videoer også sælges eksklusivt – én gang pr. land – hvor fotografen sætter sin egen pris.
Om appens pris siger grundlægger Mikkel Westphal Stephensen:
”Det er ikke meningen, at man skal leve af det her. Vi har tænkt en prissætning, hvor dem, der lægger materiale op, får noget ud af det, men ikke kan leve af det.”
Lars Lindskov er også bekymret for, om appen kan blive en konkurrent til fotojournalistikken.
”Hvis man har en ordentlig smartphone i dag, så har den en rimeligt god teknik. Og at man lægger opgaver ud, som man gerne vil have løst, er en undergravning af freelance-overenskomster. Der kunne mediet jo bare ringe til en freelance-fotograf. Det er fotojournalistikkens Uber,” siger han.
Politikens Lokalaviser: Vi bruger i forvejen ikke fotografer
Et af de medier, der er gået sammen med Byrd for at teste det, er Politikens Lokalaviser. Fra næste tirsdag tester de appen i Aarhus-området, fortæller chefredaktør Claus Krogh.
”For os er det en mulighed for at få fortalt langt flere historier, end vi kan i dag. Vi er på en del af vores aviser en journalist per avis, så vi kan ikke være alle steder. Vi får aktualitet i vores nyhedsdækning, som vi slet ikke har været i nærheden af at få på andre måder. Og så får vi inddraget brugerne i vores journalistik. For ugeavisers eksistensberettigelse er det rigtig vigtigt at have dialog med brugerne. Det her er en ny form for interaktion med læserne,” siger han.
Claus Krogh nævner, at Politikens Lokalaviser for eksempel kunne have brugt mulighederne for at skaffe billede via Byrd, da der i sidste uge var et arrangement i Universitetsparken i Aarhus.
”Der kunne vi have fået bedre billeder via Byrd, end hvis vi selv skulle tage dem. Og arrangementer som det kommer ikke som en overraskelse, men bliver dækket af mange medier. Der vil være mange ting, som er offentligt kendt, og som vi får nye muligheder for at dække med Byrd,” siger Claus Krogh.
Han fortæller, at Politikens Lokalaviser ikke har nogen fotografer ansat og ikke bruger freelancefotografer. Claus Krogh ser derfor ikke Byrd som en konkurrent til fotografer.
”Vores journalister skriver, fotograferer og optager videoer selv. Med Byrd kan de koncentrere sig om journalistikken og supplere med fotos fra appen,” siger han.
Ikke til store feature-artikler
Heller ikke Byrd-grundlægger Mikkel Westphal Stephensen forstår bekymringen.
”Vi mener ikke, at vi går ind og konkurrerer med fotojournalister. Vi er et supplement til mediernes tippetjenester. Byrd er ikke et værktøj til store feature-artikler. Det er et værktøj til hurtig nyhedsbrug og til at bringe historier frem, man ellers ikke ville kunne dække. Min egen erfaring er, at man ikke har tid til at gå adressebogen igennem og finde en fotograf, der måske er i området,” siger han.
I er ikke bange for, at nogle medier vil bruge app’en frem for at ringe til en freelancer?
”Med det udstyr og den viden, professionelle fotografer har, er det meget få mennesker, der kan være med. Men det handler vel om at få de bedste nyhedshistorier frem. Det er mærkeligt, hvis en historie ikke skulle få lov til at komme ud, hvis den ikke er taget af en fotojournalist,” siger Mikkel Westphal Stephensen.
Redaktionsmøde for åbent tæppe
En anden af Lars Lindskovs bekymringer går på, at medierne selv kan lægge foto- og video-bestillinger ud. Dem vil brugerne modtage som notifikationer på telefonen. Og det er en glidebane, mener Lars Lindskov.
”Det er redaktionsmøde for åbent tæppe, og det er problematisk set ud fra et redaktionelt synspunkt. Det skaber en ensretning af det journalistiske marked. At medierne begynder at fortælle, hvad de har gang i af historier, er ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt åndssvagt,” siger han.
Det mener Mikkel Westphal Stephensen ikke er et realistisk scenarie.
”Man kan selvfølgelig frygte lemminge-effekten, men hvis den ikke allerede er der, kan jeg ikke se, at den kommer på grund af Byrd,” siger han.
Vil lave historier ud fra brugernes bidrag
Politikens Lokalaviser bringer allerede brugergenereret indhold i aviserne, men det er i form af debatindlæg og stemningsbilleder, som brugerne uploader til redaktionernes Instagram-profiler. Med Byrd vil Politikens Lokalaviser lave journalistiske historier ud fra brugernes bidrag, fortæller Claus Krogh.
Hvordan sikrer I jer, at opgaverne bliver løst ordentligt og etisk?
”Selvfølgelig er der faldgruber. Der er jo en potentiel risiko for, at folk begynder at iscenesætte virkelighed for at kunne afsætte billeder. Men den risiko har også eksisteret før, og verificeringsmulighederne er gode ved Byrd,” siger Claus Krogh og henviser til, at medierne via appen har brugernes data og kan se, hvor og hvornår fotografiet er taget.
Fotografen får 60 procent af 186 kroner for et fotografi. Er det en fair pris?
”Jamen, hvad er fair? Byrd har lavet deres forarbejde og fastsat en pris, som de mener er den rigtige. Det tager jeg til efterretning, og så bruger jeg appen under den forudsætning,” siger han.
Ud over Politikens Lokalaviser tester også Ekstra Bladet Byrd.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det var døden for for det analoge fotografi, da alle pludselig havde en mobiltelefonen med indbygget kamera, og på samme måde bliver smartphonen døden for pressefotograferne.
Pressefotografernes berettigelse har aldrig været, at de kunne levere billeder med en særlig kunstnerisk kvalitet, men derimod i, at de lyn-hurtigt kunne ta' nogle billeder, fremkalde filmen og levere de færdige kopier på redaktionen.
Men med den digitale teknologi og smartphonen, der kan de fleste producere et nyhedsfoto, og med 'Byrd' kan de straks levere det til avisernes redaktioner.
Og nu venter vi så kun på, at der er nogen som udvikler en APP, der gør det muligt, at helt alm. mennesker, der er vidner til en begivenhed, kan skrive en kort nyhed, som de kan sende til avisernes web-redaktioner, hvor fremtiden bliver, at der kun sidder et par redaktører, der udvælger de nyheder og fotos, som de vil sætte på web-sitet.