search

Medierne er for sløve på mobil og tablet

Smartphones og tablets kan snart blive danskernes hovedindgang til avisernes journalistik. Men mediernes apps og mobilsider er for dårlige og langsomme: »De fleste nyheds-apps er et sted mellem ubehjælpsomme og OK,« siger medieforsker Rasmus Kleis Nielsen. Medierne lover store forbedringer

Avisernes fremtidige publikum kan befinde sig på nettet – først og fremmest på de mobile enheder. Men den digitale innovation går for langsomt, klager flere medieforskere.

En af dem er Rasmus Kleis Nielsen, der forsker i den internationale medieudvikling på RUC.

»De fleste nyheds-apps er et sted mellem ubehjælpsomme og OK. Jeg har endnu ikke set nogen banebrydende nye designformer, der radikalt har ændret min opfattelse af, hvordan journalistik til et bredt publikum skal laves,« siger han om både den danske og den globale situation.

[[nid:30715]]

Også på den tekniske front halter det. Fx tager det i skrivende stund mellem 14 og 42 sekunder at loade en sektion på Berlingskes mobilside – såsom ’Kultur’, ’Business’ eller ’Politiko’ – selv med en internetforbindelse på omkring 110 Mbit. Problemet er konsistent, på tværs af enheder og netværk. Og Journalisten testede det flere gange over tre uger.

Den slags brugeroplevelser er helt almindelige i den digitale æter, både i Danmark og globalt. Og det irriterer Filip Wallberg, der forsker i digitale medier på SDU.

»Hvis du kigger på en tjeneste som Netflix, så virker den bare, og min brugeroplevelse er altid god. Og de journalistiske medier skal lade sig inspirere af den her nidkærhed for, om det fungerer for brugeren. Det er afgørende, at et nyhedsmedie spiller på mobiltelefoner og tablets. Og den her nidkærhed mangler lederne at prioritere,« siger han.

Berlingske lover forbedring

Men måske vil forskerne snart blive positivt overrasket. Både Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske vil fremover satse stort på mobile enheder. Og da Journalisten konfronterer Berlingskes digitale direktør, Jens Jørgen Madsen, med ovennævnte problem, siger han:

»Vi kommer til at lave fuldstændigt om på den platform i år, så hastigheden bliver meget hurtigere. Det er noget, alle medier arbejder med. Fokus vokser på mobil, og hastighed og teknikken skal fungere. Det er selvfølgeligt. Vi kan levere fordybelse og perspektiv på de her enheder i en helt anden grad end tidligere, men hvis ikke det er nemt at loade og at logge ind, kan vi have nok så meget indhold, uden at brugerne opdager det.«

Og når først teknologien spiller, står vi foran et potentiel giga-spring i medieverdenen:
»Noget af det, som står højt på min dagsorden, er brugerinvolvering. Det kan være på alle planer: At du som bruger kan komme med på et møde og opleve noget – eller være med til at bidrage til journalistikken,« fortæller Jens Jørgen Madsen.

Som eksempel nævner han blandt andet et eksperiment, hvor brugerne har kunnet livechatte med Berlingskes korrespondenter i Ukraine. Han nævner også et interaktivt danmarkskort over læsernes ind- og udlånsrenter på kassekredit og forbrugslån. Kortet, der befinder sig på Berlingske Business' hjemmeside, er bygget af informationer fra 2.500 læsere – såkaldt crowdsourcing.

Kort sagt mener Jens Jørgen Madsen, at digitaliseringen fordrer en helt ny selvforståelse hos journaliststanden.

»Vi lever i en tid, hvor man som seer, lytter, læser og bruger ikke mangler information og oplysning. Vi mangler i stedet nogle betroede guider, der kan sortere i det her nyhedsvirvar, sætte tingene i perspektiv og hjælpe os videre,« siger han.
Generelt pønser medierne på en del store online-planer. For eksempel tales der meget om multimediefortællinger. Og Journalisten har tidligere i temaet påpeget, at flere aviser er på vej med onlinenyheder, der tilpasser sig brugernes tidligere onlineadfærd – og måske snart også deres geografiske placering.

JP: Stort udviklingsarbejde forude

Også Jyllands-Postens digitale direktør, Jens Nicolaisen, erkender, at der venter et stort udviklingsarbejde forude. Men han synes ikke ligefrem, tingene har stået stille på Jyllands-Posten de seneste år.

En ny forretningsmodel er blevet udviklet,  alle på redaktionen arbejder nu tværmedielt, og nye digitale kanaler og funktioner er blevet udviklet.

»Nu har vi skabt et fundament for fremtiden produktudvikling. Og der kommer til at være mere innovation fra vores side fremover,« siger Jens Nicolaisen.

Dette er fjerde artikel i en serie. Næste og sidste artikel i serien handler om de mobile enheders kvalitet.

Kommentarer
2
Marianne Thorø
28.02.14 07:02
Kunne det tænkes at mange
Kunne det tænkes at mange avis-ledelser krampagtigt holder fast i at sikre printavisens overlevelse og tænker nyt layout og flere sektioner fremfor at erkende, at printavisens dage er talte - og at de i stedet for flere år siden skulle have investeret i brugbare onlineløsninger?
Fremhævet af Journalisten
Mogens Hansen
28.02.14 10:12
Til aviserne: Find nu sammen
Til aviserne: Find nu sammen om fælles, tekniske løsninger, som er bekvemme for brugerne. For meget halter, som artiklen herover påpeger. I skal ikke konkurrere på teknik, men på indhold. Hvem kan forestille sig en bil, hvor pedalerne sidder anderledes end i alle andre biler? I 1990'erne begyndte hvert af vore dengang 14 amter at udvikle sin egen digitale patientjournal. Nu har vi 5 regioner, og systemerne kan stadig ikke tale sammen. Hver avis behøver ikke opfinde sin egen dybe tallerken. Netflix virker; iTunes har en simpel, velfungerende betalingsmodel. Se på dem; de har succes.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen