De store danske medier med TV 2 og DR i spidsen levnede ikke meget plads til de europæiske perspektiver under EP-valget. »Valgkampens dækning var én national armlægningskonkurrence,« siger Mark Ørsten fra RUC. »Luften er gået ud af den danske EU-debat,« siger Claes de Vreese fra Amsterdam.
Det just overståede EP-valg manglede en klar politisk dagsorden. De temaer, som medierne bragte på banen, handlede over en bred kam hovedsageligt om mere fokus på og fastholdelse af det nationale.
Sådan lyder den umiddelbare dom dagen derpå fra to medieforskere i henholdsvis Danmark og Nederlandene, som har fulgt valgdækningen i de danske og europæiske medier.
»Valgkampens dækning var én national armlægningskonkurrence,« siger medieforsker ved RUC, Mark Ørsten, til Journalisten.dk.
Han vurderer, at det for især tv-stationerne har været et bevidst valg for at gøre EP-valget mere spændende og nærværende.
»Man siger, at de nationale parlamenter skal mere på banen. Minussiden er, at det nationale kommer til at overskygge den europæiske dimension,« siger Mark Ørsten, der også ved valget i 2004 lavede en analyse af, hvilke temaer der prægede debatten.
»Dengang stod man foran beslutningen om forfatningstraktaten og den europæiske union, og dermed, hvad parlamentet nu skulle bruge sin magt til. Spørgsmålet lød, om vi nu gik ind i en helt ny epoke. Derfor var det europæiske højt på dagsorden,« siger Mark Ørsten og tilføjer, at der i 2004 også var fokus på rejsecirkus, diætcirkus og så et gigantisk personfokus på Poul Nyrup Rasmussen og Henrik Dam Kristensen.
»Men denne gang handlede mediernes dækning i lang tid om, hvorvidt der overhovedet var et valg. Og hvor meget valget var i krise. Der var ikke nogen klar politisk dagsorden. Og den, der var, handlede om, hvorvidt vi skal have mindre EU, ført an af Jens Rohde, Bendt Bendtsen og Morten Messerschmidt. Alle tre partier havde en ret ens dagsorden med fastholdelse af det nationale,« siger han og påpeger, at der dog også var en sideløbende mere europæisk debat.
»Den anden dagsorden var den mere europæiske, som var mere vidtløftig denne gang. Det var klimaet, forbrugerhensyn og de ting, som står umiddelbart på dagsordenen.«
Mark Ørsten har endnu ikke tal for mediernes dækning af dettes års valgkamp, men vurderer, at DR og TV 2 har skruet ned for EP-valget i de store tv-aviser.
»Det virker, som om der er kommet mindre i hovednyhedsudsendelserne – 18.30 og 21.00 samt 19 og 22 Nyhederne. Omvendt gjorde TV 2 News et stort show ud af EP-valget. Problemet er bare, at det helt klart ikke er den brede befolkning, der ser med, når man placere det i nicheprogrammer. Og vi banker i hvert fald vores fordomme fast med syvtommersøm – at ingen seere gider beskæftige sig med det i prime time. Det er et stort problem.«
Dette blev dog for nylig afvist af Naja Nielsen, chef for DRs valgudsendelser, der i en kommentar til Journalisten.dk blandt andet skrev:
"Ved dette Europavalg sender vi i DR som noget helt nyt to spidskandidatrunder søndag aften i bedste sendetid. Den første, "Kandidaterne 1" med 5 af spidskandidaterne, havde premiere i søndags kl. 21:05 og varede 5 kvarter. Den havde 404.000 seere, hvilket gør det til den mest sete EU-debat på DR1 i 10 år."
Set fra Amsterdam virker den danske EP-valgdækning forholdsvis tynd og uden europæisk gejst.
»Sammenligner man med den hollandske situation, hvor man i år har haft næsten dobbelt så mange artikler i dagbladene i forhold til sidste valg i 2004, så er den danske situation nærmest modsat. Samtidig har man i Danmark brugt overraskende meget tid på historier om eksempelvis rejse-diæter. Det virker lidt, som om luften er gået af den danske EU-debat, hvor den tidligere var mere indholdsfokuseret,« siger Claes de Vreese, medieforsker ved The Amsterdam School of Communications Research (ASCoR).
Han tilføjer, at Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU tidligere har kunnet sætte en mere klar Europa-dagsorden og gjort det uafhængigt af partipolitik.
»Men det europæiske projekt og den danske EU-debat har også udviklet sig, så måske er man i dag mindre gearet til den slags debatter. Også fordi Europa-kritikken er blevet absorberet af de traditionelle politiske partier. Dermed har bevægelserne haft en mindre unique selling point. Og det betød så, at konflikterne var mindre skarpt trukke op den her gang end tidligere. Og dermed kom der fokus på det nationale.«
Ifølge Claes de Vreese lykkedes det groft sagt ikke for de store dagsordensættende medier at sætte en indholdsmæssig dagsorden.
»Det er jo også en nemmere løsning for medierne at fokusere på lønninger, diæter, rejser og hele den gamle problematik om Europa-Parlamentets rolle. Men det er lidt udtryk for en refleks-reaktion.«
Claes de Vreese understreger dog, at den danske mediedækning af EP-valget er rigtig god og synlig set i europæisk sammenhæng.
»Danmark er et af de lande, hvor der bruges meget spalteplads til valget, og hvor tv-stationer, hjemmesider og aviser giver det en god dækning. Men dækningen har været mindre i 2009. Og den kom senere i gang,« siger han.
Mark Ørsten fra RUC vurderer til gengæld, at dækningen i aftes på DR og TV 2 var »udmærket«. Der var ingen pop og ballade som ved Folketingsvalget.
»Vi havde Kaare R. Skou til at sidde at forklare mandater og optælling. Og som aftenen skred frem, kom de rundt i Europa, og vi fik en europæisk kontekst på valget. Men det var meget det nationale.«
Se også tv-indslaget: Fyns Amts Avis: Vi har svigtet EU-valget
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det virker (desværre) som en meget præcis analyse, Ørsten og de Vreese fremsætter, når de kritiserer det manglende europæiske perspektiv i de danske mediers dækning af EU-valget.
Problemerne opstår efter min vurdering i krydsfeltet mellem redaktionernes mangel på viden om EU og deres mangel på evne / vilje til at sætte perspektiv på historierne.
En væsentlig del af forklaringen kan findes i, at EU-stoffet er blevet nedprioriteret og fylder uendelig lidt i den daglige nyhedsdækning. Derfor mangler der i valgkampen journalister med ekspertise og viden til at gå i dybden med de væsentlige emner, som EU har indflydelse på.
Jeg vil dog ikke gå så vidt som til at betegne dækningen som "nationalistisk". Det virker rimeligt og fornuftigt, at EU-journalistikken tager udgangspunkt i danskernes hverdag og den danske politiske debat, f.eks. om konsekvenserne af Metock-dommen osv. Men der mangler unægtelig ofte et videre perspektiv.
Denne manglende perspektivering er ikke et specifikt problem for EU-journalistikken men derimod et generelt kvalitetsproblem i mange mediehuse, hvor fokus er på letfordøjelige nyheder, der kan produceres i en fart og genbruges på flere medieplatforme.
Løsningen er altså ikke kun at forbedre EU-dækningen men også at vægte analyse og nuanceret brug af kilder højere i journalistikken som helhed.
Venlig hilsen
Jakob Werner, seniorkonsulent, Telegraph Kommunikation
Forhenværende redaktør af Nyhedsbrevet EUROPA