Hvor mange artikler har vi egentlig skrevet, og hvor mange kilder taler vi med? Hvad er vi mest stolte af, og hvad er vi knap så stolte af?
Den slags spørgsmål stiller man sikkert i ny og næ sig selv på mange redaktioner og mediearbejdspladser.
Men på Fagbladet Folkeskolen har de nu systematiseret arbejdet med at gøre status over redaktionens arbejde. Det sker med et "journalistisk årsregnskab", der med grafer og andre visuelle virkemidler præsenterer alt fra antallet af journalister på redaktionen over kildernes kønsfordeling til antallet af fejl i artiklerne.
»Som journalister er vi alt for dårlige til at stoppe op og gøre status. Vi galoperer altid videre mod næste nyhed, og når vi møder på arbejde dagen efter, er tavlen visket ren. Men med det her årsregnskab har vi prøvet at stoppe op og sætte fokus på den journalistik, vi laver,« siger redaktør på Folkeskolen, Hanne Birgitte Jørgensen.
Bommerter blottes
Ideen til årsrapporten har Folkeskolen »tyvstjålet« – som redaktøren selv udtrykker det – fra den norske avis VG. Herfra fik de også ideerne til rapportens forskellige overskifter og temaer.
Én af dem er punktet ’det er vi ikke stolte af’, hvor en række af de fejl, Folkeskolen har begået i årets løb, listes op. Blandt andet kan man her læse, at bladet i et tilfælde har glemt at høre en kritiseret part, og at en graf i bladet er blevet fremstillet upræcist.
»I medierne er vi jo ofte kritiske over for alle mulige. Men der er en tendens til, at vi ikke er så gode til at være selvkritiske. Journaliststanden ligger også lavt i alle troværdighedsmålinger, men her lægger vi præmisserne åbent frem og prøver at være lige så åbne, som vi gerne vil have, at alle andre er. Vi håber, det højner troværdigheden, at vi åbent står ved vores bommerter,« siger Hanne Birgitte Jørgensen.
Men det er jo relativt små fejl, I lægger frem. Er det virkelig dækkende?
»Det kan man jo godt diskutere. For hvad er fejl? Er det for eksempel også alle de historier, vi gerne ville have været først med, eller emner, vi ikke har gjort nok ud af? Med en enkelt undtagelse har vi valgt kun at tage de fejl med, som vi har måttet rette over for læserne. Men næste år kunne man måske indføre et element, hvor chefredaktionen peger på, hvad vi gerne ville have været bedre til. For netop at skabe mere åbenhed om retningen,« siger Hanne Birgitte Jørgensen.
God gevinst indadtil
Redaktøren håber, at det signalerer selvkritik udadtil, at alle tal og mål lægges frem. På den måde kan læserne også hænge redaktionen op på det, forklarer hun. Men det er ikke kun udadtil, at arbejdet med årsregnskabet har givet mening.
»Internt har det også været en rigtig rar fornemmelse at lave den her rapport. Det har fungeret som en god øvelse i at se på, hvad vi egentlig synes, vi har gjort godt, og hvad vi fremadrettet skal gøre bedre. Det er en vigtig selvkritik, men det er sådan noget, man tit ikke synes, man har tid til,« siger Hanne Birgitte Jørgensen.
Hun fortæller, at alle på redaktionen har haft ansvar for hver deres kapitel. Og ellers er der ikke blevet brugt meget mere end et fire timers redaktionsmøde på at lave rapporten.
»Jeg vil opfordre alle til bare at kaste sig ud i det her og gøre det så nemt som muligt. Og så er det selvfølgelig også vigtigt at ofre nogle penge på efterbehandlingen, så der ikke bare lægges en pdf-fil ud,« siger hun.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Folkeskolen anser for mange forhold, der ville gå fri i Pressenævnet, som etisk kritisabelt. Det er faktisk ret spændende. Det kunne være ret spændende at se andre mediers bud på tilsvarende etiske reaktioner.