search

Ekspert: Bombastisk at bruge ordet “vanvittig” i spørgeskema

Artikel om fotojournalisters utilfredshed med ny uddannelse på DMJX bygger på værdiladet spørgeskemaundersøgelse. Svært at lave klokkeklare konklusioner på baggrund af undersøgelsen, siger ekspert

Journalistens artikel, ”Fotojournalister: Ny DMJX-uddannelse er "vanvittig"”, bygger på en uhensigtsmæssig spørgeskemaundersøgelse.

»Spørgsmålene bliver ikke præsenteret optimalt, og vi ville have lavet en anderledes opdeling,« siger Asger H. Nielsen, administrerende direktør i Megafon.

»Vi laver typisk vores undersøgelser anderledes,« siger Jens Agertoft, Senior Research Executive hos TNS Gallup

Problematiske spørgsmål

Journalisten har sendt en mail til alle fotojournalister, der blev færdiguddannede i perioden 2008-2012, med link til spørgeskemaundersøgelsen. Journalisten har fået svar fra 37 ud af 80 mulige deltagere.

I undersøgelsen spørger vi først over otte spørgsmål ind til deltagernes jobsituation. Det niende og sidste spørgsmål lyder: "Hvilket af nedenstående udsagn matcher bedst din holdning til oprettelsen af den nye fotouddannelse, Fotografisk Kommunikation?"

Svarmulighederne var:

  • Det er ikke en god idé at uddanne flere fotografer. Vi er i forvejen for mange. Jeg frygter, at konkurrencen om foto-opgaverne skærpes, når de første fotografer fra Fotografisk Kommunikation, begiver sig ud på arbejdsmarkedet.
  • Det er vanvittigt at uddanne flere fotografer. Vi kommer til at kæmpe med dem om de samme opgaver.
  • Det er en god idé. Det er fint at uddanne flere fotografer og fotografer, der har en anden tilgang til fotografiet.
  • Andet – her formulerede de, der ikke var enige i ovenstående udsagn, selv deres holdning.

Jens Agertoft og Asger H. Nielsen har fået resultaterne fra spørgeskemaet til gennemsyn. De siger begge samstemmende, at det er svært at kommentere på andres undersøgelser, da de ikke kender alle omstændigheder omkring dem. Alligevel vil begge gerne knytte kommentarer til Journalistens undersøgelse.

Asger H. Nielsen på spørgsmålsforløbet.

»Spørgsmålene i en undersøgelse skal være i samme kontekst. Hvis jeg for eksempel først spørger dig, om du vil med på stranden, og dernæst om du kan passe dit badetøj, sætter jeg en tankerække i gang hos dig. Hvis jeg så slutter af med at spørge, om du helst vil drikke Diet Coke eller en almindelig cola, har jeg påvirket dig, så du med stor sandsynlighed svarer, at du helst vil have den sukkerfrie,« siger Asger H. Nielsen, og tilføjer:

»Når I starter med at spørge ind til deltagernes arbejdssituation, er svaret i sidste spørgsmål givet på forhånd. De fleste af os tænker først og fremmest på os selv, og derfor vil størstedelen af deltagerne vælge en af de to første svarmuligheder.«

»Vi gør typisk det, at vi spørger ind til deltagernes demografi – det vil sige, jobsituation mv. – når vi har lavet selve undersøgelsen. Om det påvirker undersøgelsen i en bestemt retning, når man gør som jer, er en længere akademisk diskussion. Dog vil jeg sige, at i den ideelle verden vil deltagerne ikke blive påvirkede ved jeres fremgangsmåde,« siger Jens Agertoft.

72 procent af de deltagende fotojournalister satte kryds ved enten svarmulighed 1 eller 2.

Vanvittigt at bruge ”vanvittigt”

Udover rækkefølgen af spørgsmål fokuserer begge eksperter på brugen af ordet ”vanvittigt” i en af svarmulighederne.

»Ordet er bombastisk, og i en spørgeskemaundersøgelse får man intet ud af at bruge den slags ord,« siger Asger H. Nielsen.

Jens Agertoft:

»Vi prøver at gøre vores spørgsmål så neutrale som muligt, så vi vil aldrig bruge ord som ”vanvittigt".«

Asger H. Nielsen har samtidigt svært ved at se forskellen i de to første svarmuligheder.

»Den eneste forskel er umiddelbart kun styrken i udsagnet.«

Hvad ville du have gjort i stedet?

»Jeg ville nok have valgt at dele spørgsmålet ud på to. I det første spørgsmål ville jeg med fem svarmuligheder bede deltagerne vurdere det fornuftige i at lave en ny fotouddannelse. I det andet spørgsmål ville jeg spørge ind til deltagernes frygt for at miste deres arbejde,« siger Asger H. Nielsen.

Svært med konklusioner

Journalisten fik 37 svar af 80 mulige på spørgeskemaundersøgelsen. Det er ganske flot, hvis man spørger Jens Agertoft.

Og her kommer et ”men” igen.

»I bevæger jer i et meget snævert univers, så der kan være en skævvridning i jeres svar. Derudover er det svært at lave klokkeklare konklusioner på svar fra 37 personer,« siger Jens Agertoft.

Journalistens redaktør Øjvind Hesselager skriver i en mail, at han ærgrer sig over forløbet:

»Det er gået for stærkt for os, det beklager jeg. Jeg synes stadig, at substansen i historien er OK, men skal ikke forfalde til den journalistiske svaghed ikke at erkende sin fejl. Jeg skulle have været skarpere i mit fokus på metoden.«

Kommentarer
1
Jan Dyberg, lektor, DMJX
25.06.13 09:34
Jeg vil anbefale redaktionen
Jeg vil anbefale redaktionen at købe den meget let læselige lærebog "En ny undersøgelse viser - eller gør den".

Vi bruger den på DMJX, og de ca 80 sider er delt i to: 1) Sådan laver du rundspørger ordentligt, og 2) Sådan analyserer du svarene.
Bl.a. fremgår det, at man skal teste sine spørgsmål for værdiladede ord og begreber. Og at man skal være varsom med at konkludere for hårdt, når der er meget få svar (når der kun er 37 svar, udgør det enkelte svar jo alene ca tre procent) ;0)
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen