Produktiviteten er øget, journalisterne kommer længere ud i landets afkroge, og seertallene er gået i vejret. Men indførelsen af en såkaldt nyhedsmotor på TV Avisens 18:30-udsendelse møder modstand blandt journalisterne.

Mere end halvdelen mener, at kvaliteten af deres eget arbejde er lavere end tidligere. Og 55 procent siger, at deres arbejdsglæde er faldet på grund af nyhedsmotoren.
Det fremgår af undersøgelsen ’Den industrialiserede nyhedsproduktion’ lavet af lektor ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet Ralf Andersson.

Han siger, at det journalistiske arbejde på nyhedsredaktionen i dag bedst kan sammenlignes med industrialiseringen i 1800-tallet.
»Produktionen er blevet industrialiseret, og arbejdsgangene er blevet mere effektive – ligesom man ser det andre steder, hvor man går fra håndværk til industri,« forklarer Ralf Andersson, der selv har arbejdet i DR Nyheder som redaktionschef indtil 2011.

Og omlægningen kan mærkes på medarbejdertilfredsheden. Kun knap seks procent oplever større arbejdsglæde på grund af nyhedsmotoren.
»Undersøgelsen viser, at en del medarbejdere er frustrerede over den nye arbejdsdeling. Tallene taler sit eget tydelige sprog,« siger Ralf Andersson.

Chef for Nyhedsredaktionen Niels Klit har været med til at indføre nyhedsmotoren i DR. Han mener ikke, at man kan kalde produktionen industrialiseret.
»Det er en holdopgave, hvor man i samspil laver det bedst mulige produkt. Det appellerer til nogle journalister og ikke til andre,« sammenfatter han.

Ændringen gør op med årtiers måde at arbejde på på TV Avisen, hvor journalister og redaktører mødtes til redaktionsmødet om morgenen og gennemgik dagens historier. Reporterne brugte typisk dagen på at lave ét indslag, der skulle være klar til klokken 18:30.
»Man lavede sit eget indslag, som man fik hjem,« siger Ralf Andersson fra SDU.

Nu skal 10 liveteams og to VJs i København og i distrikterne indsamle interviewbidder, lave liveomstillinger og billeder, som de sender hjem med det samme. I DR Byen sidder såkaldte mediespecialister og coacher, samler, redigerer og speaker.
»Livereporterne leverer skytset, mens mediespecialisterne strikker det sammen,« forklarer Niels Klit.

I april stillede Ralf Andersson fra SDU spørgsmål til 60 medarbejdere i DR Nyheder om den nye produktionsform og fik svar fra 86 procent. I en af besvarelserne føler en medarbejder sig amputeret, fordi han ikke kan komme med sine egne ideer til indslag. En anden skriver, at det er blevet ”mere pølsefabrik med mange forskellige opgaver på en arbejdsdag uden indflydelse på produktets endelige udformning”.

Chef for Nyhedsproduktion Jacob Kwon siger, at man i ledelsen godt vidste, at medarbejdernes tilfredshed ville falde.
»Vi har jo ikke bare lavet en lille forandring. Det er en revolution. Og det vil altid føre til en form for utilfredshed,« forklarer Jacob Kwon.

Han tror, at utilfredsheden er mindre nu, hvor nyhedsmotoren har eksisteret i et år.
»Jeg ved ikke, om der er tale om en halvering, men jeg tror, utilfredsheden er markant lavere i dag, end da Ralf Andersson spurgte i april,« fortæller Jacob Kwon.
Nyhedsredaktionens tillidsmand, Lars Møller Hansen, siger, at tilfredsheden måske er en smule højere i dag end i foråret.
»Der sker hele tiden gradvise forbedringer,« siger han.

Det revolutionerende ved nyhedsmotoren er blandt andet, at redaktionsmødet er nedlagt. Ideerne kommer nu fra nyhedsredaktørerne og fra inputredaktioner, der ifølge Jacob Kwon er blevet oprustet med fagmedarbejdere på grund af omlægningen.
Journalisterne i nyhedsmotoren forventes ikke at komme med deres egne ideer.
»Nyhedsredaktørerne har fået mere magt,« opsummerer Ralf Andersson.

Ifølge Ralf Andersson betyder nyhedsmotoren, at det er lettere at rykke hurtigt ud, og at produktiviteten er øget. For eksempel er der flere kilder og billeder på de store historier.
Men tilfredsheden og den faglige stolthed er faldet betragteligt, fordi både liveteams og mediespecialister har mindre ejerskab til historierne.
”Det er svært at være stolt af produktet, fordi jeg oplever, at min delindsats fremmedgør mig fra det endelige resultat,” lyder en af de anonyme kommentarer i SDU-undersøgelsen.
”Jeg synes af og til, at rollen som ”indsamler” reelt bliver en rolle som mikrofonholder. Andre har skrevet spørgsmålene for mig, og jeg har ikke særlig stor indflydelse på de historier, jeg laver,” skriver en anden.

Fra en tredje lyder det:
”Det er tilfredsstillende at være en del af en stor velfungerende motor – eller samlebånd! Det er mindre tilfredsstillende, at du forholdsvis sjældent gør indslag færdige selv.”

I undersøgelsen mener 75 procent, at omlægningen har betydning for, hvordan de oplever sig selv som journalister. Når indslaget ruller over skærmen om aftenen, er det for eksempel kun mediespecialisten og redigeringsteknikeren hjemme i DR Byen, der optræder i byline.
»Hele billedet af den klassiske journalist, der drager ud, vælter skurke og tager hjem og leverer historien, er under voldsom forandring med denne produktionsform. Deres faglige stolthed er ramt,« sammenfatter Ralf Andersson.

Chef for Nyhedsproduktion Jacob Kwon siger, at ledelsen tager medarbejdernes bekymring alvorligt. Men han tilføjer, at medarbejderne skal vænne sig til at arbejde mere opdelt.
»Journalister, der ønsker at arbejde med egne ideer, skal ikke arbejde i nyhedsmotoren. De skal arbejde andre steder,« siger Jacob Kwon og henviser til, at journalisterne på TV Avisen 21:30 stort set arbejder som hidtil – de bruger dog også stof, som livereporterne har indsamlet i løbet af dagen.

Ændringerne har betydet, at nogle DR-medarbejdere har søgt til andre redaktioner i huset.
»Der er sket en pæn udskiftning det seneste år, fordi folk hellere ville noget andet,« forklarer tillidsmand Lars Møller Hansen.

Andre har søgt om at arbejde i nyhedsmotoren, fordi de gerne ville lave hurtige nyheder, siger Jacob Kwon. Og så er der gruppen af journalister, der har oplevet det som en lettelse, at de ikke skal levere en ny ide hver morgen.
»Mange journalister har ikke haft ideer, og det har givet dem dårlig samvittighed, fordi de ikke kunne komme med andre forslag end historien fra Politikens forside,« fortæller Jacob Kwon.

Anette Dich arbejder skiftevis på DR2 og som livereporter. Hun siger, at hvis man er holdspiller, er det sjovt at levere til nyhedsmotoren.
»Hvis man er den ensomme ulv reporter-type, der ønsker at lave sit eget fra bunden, har man det svært,« forklarer hun.

Selv om hun nogle dage leverer indhold til fem-seks historier uden at blive krediteret, generer det hende ikke.
»Jeg synes, det er tilfredsstillende at se en 18:30-udsendelse, hvor jeg har bidraget til halvdelen af historierne. Det er sjovt at være en del af – selv om jeg ikke får mit navn på,« forklarer hun.

Modellen skal dække et stigende nyhedsbehov – blandt andet på DR2’s nye nyhedsflade.
»Hvis vi skal dække alle de platforme på radio, tv og nettet, så kræver det, at vi begyndte at arbejde på en anden måde,« siger Niels Klit.

Faktisk var Ralf Andersson med til at indføre livereportere under valgkampen i 2011. Her blev tv-hold som et forsøg sendt i hælene på kandidaterne for løbende at sende billedmateriale hjem.
»Vi kunne se, hvor meget ekstra materiale vi fik for de samme ressourcer,« husker han.

Ralf Andersson stoppede kort efter i DR Nyheder, og i september 2012 blev nyhedsmotoren indført.
Den nye arbejdsdeling mellem livereportere og mediespecialister er en arbejdsform, der kræver god kommunikation mellem de involverede på en historie, lyder det fra Finn Halfdan Nielsen, der arbejder skiftevis som livereporter og mediespecialist.

I regulære, hårde nyhedsindslag er der flere fordele end ulemper.
»Som mediespecialist kan du få flere elementer med i indslaget, fordi du kan samle optagelser fra en case i Sønderjylland, en ekspert i Aalborg og billeder fra København,« siger Finn Halfdan Nielsen.
Udfordringen er at formidle bløde, billedbårne indslag, siger han.
»Hvis livereporternes optagelser kommer sent hjem og skal kunne bære visuelt, er det som mediespecialist svært at udnytte materialet optimalt, fordi du ikke selv har lavet optagelserne og ved, hvordan det skal præsenteres,« siger han.

For tre måneder siden ville han nok foretrække den gamle måde at lave nyheder på.
»Nu kan jeg se, at det giver en større mulighed for at sætte sig ind i historien, fordi jeg har mere tid til det og kolleger i newsroom, jeg kan trække på. Det er en fordel sammenlignet med tidligere, hvor jeg skulle lave det hele selv,« fortæller han.

Han kan dog godt lide at have weekendvagter:
»Personligt var jeg vant til at arbejde på den gamle måde, og den savner jeg nogle gange. Men det er en lyst, jeg får styret i weekenden, hvor man ikke kører med inde- og udehold,« fortæller Finn Halfdan Nielsen.

Tillidsrepræsentant Lars Møller Hansen siger, at medarbejderne frygter, at de kommer til at lave flere fejl på grund af de mange overleveringer.
»Når du som mediespecialist ikke selv kan se tingene med egne øjne og høre, hvad kilderne siger, når kameraet er slukket, så er der risiko for, at der er ting, du ikke opfatter korrekt,« mener Lars Møller Hansen.

I undersøgelsen fra SDU siger 43 procent, at netop samtalen mellem livereporter og mediespecialist ikke er grundig nok. 16 procent af livereporterne er faktisk aldrig i dialog med en mediespecialist.
Det er dog blevet bedre i dag, mener Niels Klit. DR har afsat flere redaktører til at styre processen, og det er nu et krav, at livereportere og mediespecialister taler historien grundigt igennem.

Niels Klit siger – ligesom de fleste medarbejdere – at DR Nyheder udnytter ressourcerne bedre nu. Alene det, at livereporterne ikke skal køre hele vejen hjem til redaktionen for at klippe deres indslag, sparer meget i transporttid. Det betyder, at det er nemmere at være til stede, når der sker noget.
»Da cirkusteltet i Kalundborg faldt sammen i juni, var vi de første på pletten, fordi vi havde et liveteam i nærheden, der kunne sende hjem med det samme,« siger han.

Problemet er, at journalistikken risikerer at blive mere overfladisk, når reporterne dækker fem forskellige historier på en dag. For eksempel er det svært at stille kritiske spørgsmål til sager, man dårligt nok kender, lyder det i rapporten.
Ifølge Ralf Andersson kan det betyde, at nogle kilder får lettere spil.
»Man kan ikke være lige så godt forberedt til fem forskellige historier, som hvis man kun skal koncentrere sig om en. Det kan godt betyde, at det enkelte interview ikke bliver så godt forberedt,« siger han.

Som livereporter foretrækker Anette Dich at være på samme historie hele dagen.
»Men man kan sagtens blive kastet ud i noget, man næsten ikke ved noget om, hvor det ville være rart, hvis man vidste mere. Hvis man var fagmedarbejder, kunne man stille klogere spørgsmål. Men det er nogle gange vilkårene,« forklarer hun.

Der har været problemer med for mange uskarpe spørgsmål, erkender Jacob Kwon.
»I begyndelsen blev livereporterne smidt for meget rundt. Dermed kom der lidt for mange hv-spørgsmål,« siger han.

Tillidsmand Lars Møller Hansen siger, at man ikke »producerer så meget ud i den blå luft som tidligere«.
»Folk lavede en del optagelser, der aldrig blev brugt. Det skabte stor frustration,« siger han.

Trods medarbejdernes oplevelse af faldende kvalitet vurderer seerne i dag, at kvaliteten af 18:30-eren er højere. Seertallene er også steget, forklarer Jacob Kwon. Og så er DR kommet ud over et gammelt problem med, at medarbejdere på forskellige DR-redaktioner dækker de samme historier.
Nyhedsmotoren er inspireret af den måde, man arbejder på på BBC, Fox og CNN. Men DR Nyheder er gået længere, fordi reporterne leverer til både tv, radio og net.

Jacob Kwon siger, at man i DR har svært ved at skjule sin stolthed.
»Vi har revolutioneret måden at nyhedsfor-midle på. Nu kigger hele verden mod København, fordi vi har udviklet vores egen model og overhalet dem alle sammen,« siger han.
For tiden besøger tv-folk fra Finland, Norge, Sverige og European Broadcasting Union København for at se nærmere på den danske nyhedsmotor. BBC har også vist interesse.
Ændringerne i DR har allerede nu smittet af på journalistuddannelsen på SDU. Når de studerende på SDU i undervisningen arbejder ligesom nyhedsmotorens journalister, reagerer de på præcis samme måde.
 »Nogen synes, det er fedt, at de kan koncentrere sig om én ting, andre føler, at de mangler ejerskab – og kommunikationen mellem de studerende er ofte ikke god nok,« siger Ralf Andersson.