search

Det var en stor ting i Danmark at blive vært på TV Avisen, husker Claus Jacobsen. »Cheferne sagde: »Du ved nok, hvad der vil ske, når vi begynder at sende, ikke? Du bliver mere kendt end skuespillerne på Det Kongelige Teater, og du kan få kredit i ismejeriet.« Peter Helles Eriksen

i

»Vi gik imod mikrofonholderiet – modsat i dag«

TV Avisen fylder 50 år i morgen. Den allerførste tv-avis blev til i en stemning af pionerånd og et helt nyt krav om væsentlighed som tv-journalistikkens vigtigste betingelse. Claus Jacobsen var vært og med på holdet. Her fortæller han historien

September 2015 – Studstrup, Aarhus 

»Vi stod fast på TV Avisen, selv da befolkningen og politikerne var imod os. Vi kæmpede for en form, der efter vores mening var reelt oplysende. Vi kæmpede for helt nye journalistiske idealer, og vi holdt dem stædigt i hævd. Men de er skredet i dag. Man kan takke lederne fra starten i 1965 for, at de stod fast, som de gjorde. Jeg synes, vi savner et tilsvarende mod i dag.«

Tv-producerkursus, Aarhus, 1965. På kurset forsøger man at lære avis-journalister at blive tv-journalister. Fire deltagere på det ene hold ser på en 8 mm film, som de har optaget og nu skal lære at klippe sammen til et indslag. Fra venstre Jørgen Møller, Claus Jacobsen, Kristian Zeeberg og Alice Vestergaard.
Foto: Privat/DR-arkiv

Vinter 1964-65 – Først var idéen

»Danmarks Radio søgte 16 journalister til at lave en helt ny TV Avis. Den skulle gå i luften samme efterår. 75 søgte stillingerne, men kun 18 havde erfaring som journalister. Vi kom alle sammen fra aviserne. Det var os, der blev hyret til at opfinde tv-journalistikken.«

»Jeg var 23 år. Jeg kom til TV Avisen efter halvandet år som freelancekorrespondent i Athen. Før da havde jeg været elev på lokalavisen Dannevirke i Haderslev og Jyllands-Posten i Aarhus.«

»Det var spændende, for pokker! Danmarks Radio var den eneste tv-station herhjemme. Jeg voksede op i den sorte firkant på det indre Nørrebro, og jeg husker, hvordan jeg så tv i FONA-butikken på hjørnet af H.C. Ørstedsvej og Rosenørns Allé. Tv havde jo ikke været for alle. Det var en helt ny form for journalistik.«

»Holdet så hinanden første gang på et redaktionsmøde, og cheferne fortalte, hvad visionerne var. Indtil nu havde Danmarks Radio sendt programmet ’Aktuelt’. ’Aktuelt’ bestod af billeder, der hver dag blev fløjet ind på 16 mm-film til Kastrup fra internationale nyhedsbureauer. Men vi skulle lave journalistik. Vi skulle udvælge historier ud fra deres væsentlighed og uafhængigt af, om det lykkedes at få billeder til. Det krævede, at vi lærte at tale til kameraet. Vi skulle lære at fortælle en historie.«

»Der var også en ny idé om kritisk journalistik. Forudsætningen var research, og den skulle være så god, at vi kunne gå imod kilden. Vi skulle lave konfronterende interviews. På det tidspunkt var det sjældent, at nogen udfordrede magthaverne på dén måde, også i den skrevne presse.«

TV Avisen, Radiohuset, København, 1965. Claus Jacobsen ser direkte i kameraet og ud i danskernes stuer.
Foto: Privat/DR-arkiv

Forår 1965 – Stroppetur

»Vi havde omtrent et halvt år, fra holdet var sat, til den første TV Avisen gik i luften den 15. oktober 1965. Træningen foregik især i Aarhus.« 

»Holdet var indlogeret sammen på Journalisthøjskolens kollegie i Vennelystparken. Det var intenst, vi trænede dag og aften. Alle skulle alt igennem: Være kameramand, producer, agere skuespiller for de andre, lave manuskript, klippe film og så videre. Der var efterkritik på alt, og de tog ikke på os med fløjlshandsker.«

»»Dét der er kedeligt!«, »hvorfor fokuserer du dér?«, »tror du, din mor gider at se det dér?« Jeg husker den type sætninger, og de ramte os alle sammen. Vi var jo uddannede journalister, vi havde været på avis. Der var ingen arbejdsløshed dengang, vi kunne bare søge en anden stilling, hvad var meningen med den tone, spurgte vi hinanden. Men samtidig skabte cheferne en ganske særlig ånd. Vi var et hold, der skulle noget særligt, og vi troede på, at vi også kunne noget særligt. Den pionerstemning har jeg savnet mange gange siden.«

»Før vi tog til Aarhus, blev det bestemt, hvem der blev studieværter. Cheferne kom bare og pegede på tre af os, efter at alle havde trænet foran kameraet.«

»Værterne fik en særlig træning. Vi gik til talepædagog i Hellerup, og teaterinstruktører øvede med os for at lære os at udtrykke os godt. Vi blev sendt ud til højskoler for at holde foredrag. Det var praktisk træning – live – i at agere som levende mennesker, som fortalte en historie.«

»Cheferne sagde: »Du ved nok, hvad der vil ske, når vi begynder at sende, ikke? Du bliver mere kendt end skuespillerne på Det Kongelige Teater, og du kan få kredit i ismejeriet.« Sådan sagde de til mig, en knægt på 24 år – at jeg ville blive mere berømt end Poul Reumert. Jeg fattede det ikke.«

Budapest, Ungarn, 1966: Claus Jacobsen udsendt efter Ungarns opstand mod Sovjet. Tv-journalistikken prøves i praksis – her med filmfotograf Niels Carstens og lydtekniker Bent Madsen.
Foto: Privat/DR-arkiv

15. oktober 1965 – Den første TV Avisen

»Vi mødte tidligt om morgenen. Der var redaktionsmøde. Nogle indslag havde vi produceret forud, men andet blev lavet på dagen. Nyhedskilderne var Ritzau samt Reuters og AP (Associated Press, red.) på fjernskriver. Andre idéer kom fra vores redaktion på Christiansborg.«

»Vi studieværter arbejdede i skift. To dage som vært, to dage som indlandsredaktør og to dage fri. Den dag var jeg indlandsredaktør. Jeg var helt fokuseret på Ritzau og de indslag, journalisterne producerede. Vi satte folk i gang med alt muligt, vi lavede mange ting, der aldrig kom med, vi ville hellere have for meget og så smide væk. Der var en hektisk stemning – nåede vi det? Vi havde jo ingen rytme, men i dag fangede bordet. Rækkefølgen af indslag blev fastlagt klokken 18, og vi sendte klokken 20.«

»Jeg blev stolt, da værten satte sig i stolen. Den allerførste tv-avis efter al den træning og de høje idealer! Vi så den alle sammen i redaktionssekretariatet. Nogle kommenterede undervejs, »det var godt, det var godt«, sukkede de. Men mange sagde slet ingenting.«

»Bagefter var der stor glæde, puh, lettelse, »tillykke, tillykke«, sagde vi til hinanden. I Radiohusets korprøvesal var der smørrebrød og fest. Ved 23-tiden kom morgenaviserne fra Rådhuspladsen, vi hentede dem med taxa og læste anmeldelserne op. Så blev stemningen hård. Aviserne kritiserede, hvorfor vi sad dér og læste op – den slags kunne man jo få i Radioavisen. Anmelderne mente i hvert fald ikke, at TV Avisen var den nyskabelse, vi sådan havde knoklet for at skabe.«

TV Avisen, Radiohuset, København, 1965. Regissøren med hævet arm, parat til at give tegn til studieværten Claus Jacobsen.
Foto: Privat/DR-arkiv

Efterår 1965 og frem – Hold fast!

»Jeg blev slået med en paraply. Det var i sporvognen fra Østerbro til Radiohuset. En ældre dame var vred over TV Avisen: »Det er kedeligt, hvor er speakerpigerne?« klagede hun. Hun mente, at kedelige mænd stjal tiden fra de piger, der præsenterede fjernsynets programmer.«

»Modstanden var på flere fronter, både i befolkningen og dele af Radiorådet (DR’s politisk udpegede øverste ledelse indtil 1987, red.). I Folketinget rejste Venstre-manden P. Thisted Knudsen en dagslang debat, der handlede om, at det var unaturligt, at en mand sad dér og læste op. Også den kritiske journalistik fik politiske smæk. Det gik så vidt, at fire journalister fra TV Avisen i 1968 trak Venstres folketingsmedlem Jens Sønderup i byretten. Han havde i et læserbrev beskyldt dem for at være ”røde lejesvende” efter et kritisk interview med lederne af den nye VKR-regering. Journalisterne vandt, men sagen viser, hvor lang tid der gik, før man begyndte at acceptere den ny journalistik.«

»Vi havde en hård start, men efterhånden vænnede folk sig til TV Avisen. Og holdånden bestod trods modgang. Vi havde altid troen på, at vi gav folk den væsentlige journalistik og ikke bare det kulørte og billedbårne, de havde kendt indtil nu.«

»Vi gik imod mikrofonholderiet – modsat i dag. Danmarks Radio havde monopol på tv-nyhederne indtil 1988, hvor TV 2 kom til. Jeg mener ikke, at DR har forvaltet konkurrencen godt. De journalistiske idealer er skredet, mens DR forsøger at følge med på volumen. I dag sender TV Avisen mange gange hver dag, men det går ud over kræfterne til at lave egne historier på baggrund af grundig research.«

»Et journalistisk nybrud i dag kan udmærket indeholde det samme, som det gjorde for 50 år siden. Det handler om mere research, mere kritik, flere selvstændige historier. Derfor siger jeg: Send mindre tv for de samme penge, og lav endnu mere og undersøgende journalistik i stedet for at bygge så mange indslag på, hvad aviserne har haft samme morgen. Det må da være målet i et reelt demokrati.« 

—-

Den første TV avisen

Den allerførste TV Avisen blev sendt fredag den 15. oktober 1965 fra Danmarks Radios gamle hovedkvarter, Radiohuset i København. Værten var Eric Danielsen, og tophistorien var, at Nobels litteraturpris var gået til den russiske forfatter Mikhail Sholokhov. Journalisten bringer her en logbog over det allerførste program på 28 minutter.

00.00.10: Nyhedsoversigt

00.00.55: Nobels litteraturpris til Mikhail Sholokhov. Prisen er på 370.000 kroner

00.02.00: Domsafsigelsen udsat i sagen om drabet på syvårige Mona Rasmussen fra Hvidkilde på Fyn. Nævningetinget havde siddet i 45 timer og hørt på advokaternes procedurer. Derfor får de en pause på et døgn, inden dommen falder

00.03.10: Regeringsforhandlinger i Vesttyskland brudt sammen for anden gang. Parterne i en ny koalitionsregering er uenige om fordelingen af ministerposten for fællestyske anliggender – og dermed indflydelsen på Vesttysklands politik i Østtyskland

00.04.40: Englands konservative parti holder partikongres i Brighton. De diskuterer bl.a. kolonien Rhodesias (i dag Zimbabwe) uafhængighed

00.05.19: Mulighederne for at forlænge den undervisningspligtige alder skal undersøges. I år gik 13 procent af børnene ud efter 7. klasse

00.05.55: Der er stillet forslag om, at huslejen fastsættes efter en politisk bestemt basisrente for boligbyggeri. Renten kan f.eks. fastfryses på 6 procent mod den normale rente på 9-10 procent

00.07.10: Prinsesse Margrethe skal på uofficiel rejse til Sydamerika. Hun har desuden modtaget japanske kongelige gæster på Amalienborg

00.07.55: Nyt obligationslån har fået god modtagelse på obligationsmarkedet

00.08.25: Hovedbestyrelsesmøde i Dansk Arbejdsgiverforening

00.09.10: Vejret

– Breaker –  Set og Sagt (TV Avisens magasinprogram med baggrund)

00.10.11: England tager afstand fra USA’s idé om en NATO-atomflåde. En atomflåde ville spænde ben for, at Rusland vil deltage i et internationalt forbud mod spredning af atomvåben

00.13.57: Bag om nobelpris-vinderen Mikhail Sholokhov og hans værker

00.16.14: Handelsministeren har åbnet to nye udstillinger i Bella-centret

00.17.13: Kunstindustrimuseet udstiller det nyeste inden for dansk møbeldesign – bl.a. et skab med indbygget toiletbord

00.18.32: Askov Højskole har 100-års fødselsdag. Reportage fra Askov

00.22.55: SF holder kongres i Hillerød

00.25.11: Ny sejlrute mellem Aarhus og Kalundborg – fem dobbeltture dagligt. Hver tur har plads til 35 passagerer

00.26.11: Premiere på Gladsaxe Teater

00.28.14: Nyhedsoversigt

 

Kommentarer
2
Henrik Dalgård
14.10.15 11:59
Det er jo kun en en del af
Det er jo kun en en del af Folketingssalen, som DR er mikrofonholdere overfor. Venstrefløjen har altid været favoritterne, og efterhånden er journalistik og politik blandt de røde det samme.
Fremhævet af Journalisten
Ronja Pilgaard
14.10.15 16:03
Åhhhh Henrik Dalgård

Åhhhh Henrik Dalgård
Kan det øg af en kæphest ikke snart blive trukket tilbage til stalden og dø en stille død. Nu har myten om de røde lejesvende levet et godt liv i 40-50 år. Var det ikke tid til i stedet for at kommet med udokumenterede påstande at forholde dig til den dækning, der faktisk bliver lavet.

Hvad er det, du forestiller dig? At vi, inden vi forlader journalisthøjskolen, lige kommer en tur ned forbi Kommunistisk Partis partilokaler til en hurtig skoling og et kursus i politisk journalistik? Eller at der på vores eksamenspapirerer står med småt "Husk altid at lav den venstredrejede version af sandheden"?

Og inden du hiver den klassiske "Journalister stemmer X,Y,Z og Æ partier" (Der plejer vist at stå Ø,F,S og R), så vil jeg gerne minde dig om, at størstedelen af embedsmænd stemmer radikalt, men det gør ikke det politiske system radikalt. På samme måde er der i forskningen bred enighed om, at journalisternes politiske overbevisning ikke spiller nogen særlig rolle for det samlede mediebillede.

Så parkér den kæphest - evt. på et æselplejehjem, så TV-avisen har noget at reportere om i deres lukkere.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen