Baggrunden for forandringerne – hvor nogle pisker rundt i marken og samler stof, andre filtrerer og redigerer, og kun stjernerne er på skærmen – var den alarmerende, at DR var ved at miste public service-taget i danskerne: DR havde på 10 år blødt over 300.000 seere i de to TV Aviser klokken 18.30 og 21.00.
I dag måler TV Avisen bedre. Ikke voldsomt bedre, men måske er proppen sat så godt i hullet, at DR undgår, at politikerne begynder at dvæle ved den tanke, om stationens nyhedsformidling reelt er alle pengene værd.
Forandringerne er et studie i effektiv ledelse, hvor problemerne i processen eksporteres ud til den enkelte medarbejder, uden at de får konsekvenser for produktet.
Monsteret i processen hedder selvledelse. Det går kort sagt ud på, at noget så gammeldags som vagtplaner, hvor folk ved, hvor længe de er på arbejde, erstattes med selvtilrettelæggelse.
DR’s chefer har – helt i overensstemmelse med filosofien – forklaret, at vagtplaner er udtryk for mistillid og kontrol med, om folk overhovedet bestiller noget. Man kunne også indvende, at vagtplaner er medarbejdernes sikkerhed for, at de har fri, når de har fri – men det lyder nok mindre besnærende over for den DR-bestyrelse, der har iværksat hele omstillingen.
Det, der tit sker med selvledede medarbejdere, er, at de bliver nervøse for, hvad der sker, hvis de holder fri, når de har fri. Bliver de så værdsat og anerkendt? For selv om cheferne hen over roséglasset husker den del af manualen, der handler om at lovprise det hele menneske og familielivet, så ansætter de også flere og flere unge hurtigløbere til den halve løn.
Det vil sige, at ledelsens praksis strider med dens ord. Målet er selvfølgelig i sidste ende at optimere produktet. Journalister er jo ikke ligefrem en mangelvare. Det er seere derimod.
Da DR i efteråret satte omstillingsprocessen i gang, lød det bekymret fra tillidsfolket: »Ledelsen har ikke givet os svar på, hvordan den selvtilrettelæggermodel skal fungere.«
I dag lyder det fra tillidsmand Dines Boertmann, der har været vidne til mere end en omstilling: »Vi må da fra tid til anden sige til dem, der er blevet selvtilrettelagte, at de skal sikre sig, at de holder sig til deres arbejdstid, for der er ingen, der gør det for dem.«
I virkeligheden er det en dybt alarmerende melding, der klart overskygger de svagt stigende seertal. Det er ikke kollegernes opgave at sende hinanden hjem. Det er derimod chefernes opgave tydeligt at markere, hvornår jobbet er gjort.
Hvad skal man ellers med chefer?
Led dig selv!
Midt i anerkendelsen af, at TV Avisen måske har bremset den massive seerflugt, er der grund til at dvæle ved et par pointer, som nok ikke bliver fremført, når cheflaget før sommerferien roser omstillingsprocessen hen over jordbær og en højstilket sommerrosé.
Baggrunden for forandringerne – hvor nogle pisker rundt i marken og samler stof, andre filtrerer og redigerer, og kun stjernerne er på skærmen – var den alarmerende, at DR var ved at miste public service-taget i danskerne: DR havde på 10 år blødt over 300.000 seere i de to TV Aviser klokken 18.30 og 21.00.
I dag måler TV Avisen bedre. Ikke voldsomt bedre, men måske er proppen sat så godt i hullet, at DR undgår, at politikerne begynder at dvæle ved den tanke, om stationens nyhedsformidling reelt er alle pengene værd.
Forandringerne er et studie i effektiv ledelse, hvor problemerne i processen eksporteres ud til den enkelte medarbejder, uden at de får konsekvenser for produktet.
Monsteret i processen hedder selvledelse. Det går kort sagt ud på, at noget så gammeldags som vagtplaner, hvor folk ved, hvor længe de er på arbejde, erstattes med selvtilrettelæggelse.
DR’s chefer har – helt i overensstemmelse med filosofien – forklaret, at vagtplaner er udtryk for mistillid og kontrol med, om folk overhovedet bestiller noget. Man kunne også indvende, at vagtplaner er medarbejdernes sikkerhed for, at de har fri, når de har fri – men det lyder nok mindre besnærende over for den DR-bestyrelse, der har iværksat hele omstillingen.
Det, der tit sker med selvledede medarbejdere, er, at de bliver nervøse for, hvad der sker, hvis de holder fri, når de har fri. Bliver de så værdsat og anerkendt? For selv om cheferne hen over roséglasset husker den del af manualen, der handler om at lovprise det hele menneske og familielivet, så ansætter de også flere og flere unge hurtigløbere til den halve løn.
Det vil sige, at ledelsens praksis strider med dens ord. Målet er selvfølgelig i sidste ende at optimere produktet. Journalister er jo ikke ligefrem en mangelvare. Det er seere derimod.
Da DR i efteråret satte omstillingsprocessen i gang, lød det bekymret fra tillidsfolket: »Ledelsen har ikke givet os svar på, hvordan den selvtilrettelæggermodel skal fungere.«
I dag lyder det fra tillidsmand Dines Boertmann, der har været vidne til mere end en omstilling: »Vi må da fra tid til anden sige til dem, der er blevet selvtilrettelagte, at de skal sikre sig, at de holder sig til deres arbejdstid, for der er ingen, der gør det for dem.«
I virkeligheden er det en dybt alarmerende melding, der klart overskygger de svagt stigende seertal. Det er ikke kollegernes opgave at sende hinanden hjem. Det er derimod chefernes opgave tydeligt at markere, hvornår jobbet er gjort.
Hvad skal man ellers med chefer?
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.