search

Dykkerklub brugte dette billede. Det skulle de betale dyrt for

Copyright Agent er sat i verden for at beskytte fotografers ophavsret. Nu kritiseres de for opskruede fakturaer. Dykkerklub kalder regning for ”indlysende uberettiget”. Redaktør på netavisen Pio: ”Det virker, som om de fisker og håber, at man bare betaler.” Direktør for Copyright Agent Erik Refner afviser kritikken

Et billede af en vippe i en svømmehal: 5.500 kroner for brudt ophavsret. Sådan lød regningen 4. februar 2019 til Københavns Dykkerklub for et fotografi, som et medlem af klubben havde fundet på nettet og lagt på klubbens hjemmeside.

Billedet viste sig at være et foto fra Ritzau/Scanpix, og derfor skulle klubben betale 2.200 kroner i rimeligt vederlag, 2.200 for godtgørelse og 1.100 for manglende kreditering.

Det fremgik af en regning fra firmaet Copyright Agent.

Men da dykkerklubbens næstformand, Daniel Shanti, undersøgte sagen, fandt han ud af, at prisen var for kommerciel brug – og dermed dobbelt så dyr. Han siger i dag om Copyright Agent:

”Jeg synes, det er frækt, at de krav, de sender, er helt indlysende uberettiget størrelsesmæssigt,” siger Daniel Shanti.

Også webspecialist og redaktør Steven Snedker er kritisk over for Copyright Agents måde at opkræve penge på.

Copyright Agent blev i efteråret ved med at hævde, at Steven Snedker havde kopieret et billede fra Børsen, selv om det ikke var tilfældet.

”Jeg synes, det er frækt, at de krav, de sender, er helt indlysende uberettiget størrelsesmæssigt.”

Daniel Shanti, næstformand, Københavns Dykkerklub

”Det er en faktureringsbiks, der er ligeglad med, hvordan tingene hænger sammen,” siger Steven Snedker.

Hos Netavisen Pio har chefredaktør Jens Jonathan Sten modtaget fire-fem fakturaer fra Copyright Agent med, hvad han betegner som ”grundløse krav”.

”Det virker, som om de fisker og håber, at man bare betaler uden at tænke sig om,” siger Jens Jonathan Sten.

”Vi er ærlige og hæderlige og retter til”

Netop nu kører Not Allowed – et firma, som også bekæmper brud på fotografers ophavsret – et større antal sager mod konkurrenten Copyright Agent. Sagerne kommer fra firmaer og foreninger, der mener, Copyright Agents opkrævninger er opskruede.

”I de fleste af de sager, jeg har, er der sket en overtrædelse af ophavsretten, som der selvfølgelig skal betales for. Men kravene fra Copyright Agent er opgjort forkert, og de er alt for høje,” siger direktør i Not Allowed Morten Kristensen.

Handler det her ikke bare om, at I gerne vil kritisere en konkurrent?

”Slet ikke, jeg ser ikke Copyright Agent som direkte konkurrent. Jeg synes bare, det er ærgerligt, at der kommer nogen, der skaber mistillid til det firma, jeg har. Fordi vi laver det samme, kan det falde tilbage på mig, det har ikke noget med konkurrencesituationen at gøre.”

Morten Kristensen forklarer, at han har nogle andre kunder end Copyright Agent.

”De sager, jeg kører mod dem, kører jeg kun, fordi folk har henvendt sig til mig for at få hjælp.”

Den ene af Copyright Agents stiftere er fotograf Erik Refner, der tidligere har vundet Cavlingprisen og World Press Photo. Erik Refner afviser, at Copyright Agents opkrævninger generelt er for høje.

”Selvfølgelig rammer vi forbi skiven af og til, men ud af tusindvis af sager er det forbavsende få gange.”

Erik Refner, direktør, Copyright Agents

”Selvfølgelig rammer vi forbi skiven af og til, men ud af tusindvis af sager er det forbavsende få gange,” siger han.

Han mener, at Copyright Agent gør et ordentligt stykke arbejde.

”Vi er ærlige og hæderlige og retter til,” siger han.

Københavns Dykkerklub kalder det frækt, at I ifølge dem sender regninger, der størrelsesmæssigt er uberettigede. Hvad tænker du om det?

”Jeg synes, det er frækt at stjæle en fotografs arbejde. Vi er sat i verden for at sikre, at fotografer får betaling for deres arbejde. Er det en lille klub, er vi mere medgørlige. Er det kommercielt brug, er vi mere hårde. Summa summarum er, at en fotograf har lavet et arbejde, som nogen har taget. Det vil vi sørge for, at der bliver betalt for,” siger Erik Refner.

Undren over fremgangsmåde

Firmaet Copyright Agent blev stiftet i 2016. Ved hjælp af avanceret søgeteknologi scanner de nettet for billeder fra deres kunder, for eksempel Ritzau/Scanpix. Hvis et billede krænker ophavsretten, sender Copyright Agent en faktura.

Det var netop et billede fra Ritzau/Scanpix, som Københavns Dykkerklub brugte uden tilladelse til et opslag i klubbens kalender om en udflugt til en svømmehal.

Klubbens næstformand, Daniel Shanti, fortæller, at han var indforstået med, at regningen skulle betales. Men han forstod ikke beløbets størrelse.

”Da jeg undersøgte det, kunne jeg se, at man åbenbart kun kan kræve en godtgørelse, hvis man kan sandsynliggøre, at man som rettighedshaver har lidt skade. Det mente jeg ikke, de kunne påstå var sket,” siger Daniel Shanti.

Han tvivler på, at mange frivillige foreninger orker at gennemgå loven, som han gjorde.

”Det tog lang tid at sætte sig ind i reglerne og tidligere afgørelser for at indse, hvad der præcis var galt med den faktura, de havde sendt,” fortæller Daniel Shanti.

I dag undrer Daniel Shanti sig over Copyright Agents fremgangsmåde.

”Hvis de bare bruger to minutter på det her, så må de vide, at de krav ikke er okay,” siger han.

”Når folk kommer med indsigelser, så lytter vi til dem, og hvis der er gode argumenter, så lukker vi sagerne.”

Erik Refner, direktør, Copyright Agents

Erik Refner ønsker ikke at gå ind i den konkrete sag, men siger:

”Når folk kommer med indsigelser, så lytter vi til dem, og hvis der er gode argumenter, så lukker vi sagerne,” siger han og tilføjer:

”Der sker svipsere. Dem retter vi.”

Chefredaktør på Netavisen Pio Jens Jonathan Sten mener, at Copyright Agent sender uberettigede fakturaer og håber, at folk betaler.

Journalisten har set en mailkorrespondance mellem Jens Jonathan Sten og Copyright Agent, hvor Jens Jonathan Sten skriver, at Copyright Agents metoder ”nærmer sig det manipulerende”.

”Jeg synes ærlig talt, at det begynder at virke, som om I fremturer med falske krav i håb om, at vi betaler uden at dobbelttjekke,” skriver han i mailen.

Jens Jonathan Sten tolker det som, at det er en del af Copyright Agents forretningsmodel.

”Eller at de er så ivrige for at sende krav afsted, at de ikke undersøger, hvor meget hold der er i de krav, som de udsender,” siger Jens Jonathan Sten.

Erik Refner afviser.

”Det er useriøst, det gør vi selvfølgelig ikke,” siger han.

Han forklarer, at Copyright Agent er sat i verden for at beskytte fotografers ophavsret og ikke har nogen interesse i at sende regninger uden grund.

”I samarbejde med vores kunder håndhæver vi ophavsret. Markedet skal forstå vigtigheden af billeder, og at det ikke er noget, man bare kan tage,” siger Erik Refner.

Kommerciel krænkelse kan være værre

14. oktober 2019 modtog webspecialist Steven Snedker en mail fra Copyright Agent. Det blev den første i en længere korrespondance, hvor Steven Snedker afviste at have gjort noget forkert, og Copyright Agent fastholdt sit krav.

Ifølge Copyright Agent havde Steven Snedkers hjemmeside Internetforbrugeren.dk sandsynligvis krænket ophavsretten ved at kopiere et billede fra en Børsen-artikel. Med mailen var en faktura på 3.437 kroner.

Men Steven Snedker ville ikke betale. Han forklarede Copyright Agent, at han blot havde linket til Børsens artikel, så billedet blev ”forhåndsvist”, og at han altså ikke havde kopieret billedet.

Copyright Agents sagsbehandler fastholdt, at billedet var kopieret, trods Steven Snedkers protester.

”Jeg har flere gange bedt om dokumentation for, at jeg kopierede, men de har ingen – og de forsøger slet ikke at læse mine svar eller dokumentere deres krav.”

Steven Snedker, webspecialist

”Jeg har flere gange bedt om dokumentation for, at jeg kopierede, men de har ingen – og de forsøger slet ikke at læse mine svar eller dokumentere deres krav,” siger Steven Snedker.

I stedet for at nå til enighed begyndte Copyright Agent at sende Steven Snedker rykkere.

Da Erik Refner kom ind over sagen, blev det klart, at Steven Snedker havde ret: Billedet var ikke kopieret.

Om forløbet siger Erik Refner i dag:

”Det er ærgerligt, og det skal selvfølgelig ikke ske.”

Ifølge Erik Refner var problemet, at hjemmesiden var med til at ”optimere” Steven Snedkers firma vertikal.dk.

”Der er tale om et forhåndsvist link, men det er et forhåndsvist link brugt i en kommerciel sammenhæng,” sammenfatter Erik Refner over for Journalisten.

Pointen er ifølge loven om ophavsret, at det er særligt krænkende at bryde ophavsretten, hvis det sker i kommerciel sammenhæng, hvor krænkeren får økonomisk gevinst af krænkelsen.

Erik Refner vil ikke gå yderligere ind i sagen.

”Vi har tusindvis af sager, så selvfølgelig sker der svipsere. Dem retter vi ind efter, og så sørger vi altid for, at det skal blive bedre næste gang. Vi er ikke interesseret i dårlige sager,” siger han.

Efter at Journalisten interviewede Erik Refner, har Copyright Agent opgivet kravet og lukket sagen, fortæller Steven Snedker.

Ingen har klaget til Ritzau Scanpix

Direktør for Ritzau Scanpix Kris Kjær Nielsen fortæller, at han ikke har oplevet, at der er blevet klaget over Copyright Agent.

”Vi har oplevet, at folk kontakter os, fordi de vil sikre sig, at henvendelsen fra Copyright Agent er legitim.”

Om dykkerklubben, der blev vurderet som kommerciel, siger han:

”Vi har ingen interesse i at flå foreninger, vi vil langt hellere have dem som kunder.”

Kris Kjær Nielsen, direktør, Ritzau Scanpix

”Jeg synes, at det, du beskriver, lyder som en almindeligt kendt gråzone. Hvornår noget er kommercielt eller redaktionelt, handler om en subjektiv vurdering. Vi har ingen interesse i at flå foreninger, vi vil langt hellere have dem som kunder,” siger han.

Netavisen Pio har modtaget flere fakturaer, der er uberettigede, blandt andet for et billede, de allerede havde betalt for – hvad er jeres ansvar i sådan en situation?

”Vi sender krav ud, fordi vi vurderer, at der er en krænkelse og derfor et legitimt krav,” forklarer han.

”Vi siger ikke, der ikke kan ske fejl, og når de sker, så lukker vi sagerne,” tilføjer Kris Kjær Nielsen.

Mediejurist Vibeke Borberg siger, at der ikke findes et klart svar på, hvornår og hvor meget fotografer kan kræve vederlag og erstatning.

”I princippet kan du bede om et hvilket som helst beløb. Det er en forhandlingssituation. Den rigtige pris er det, parterne finder frem til,” siger hun.

Først hvis parterne ikke kan indgå et kompromis, vil man overveje at tage det for domstolene. Men det sker sjældent, understreger hun.

I skrivende stund har Copyright Agent og Københavns Dykkerklub indgået et forlig. Copyright Agent foreslog i en mail til dykkerklubben at reducere kravet til det rimelige vederlag efter redaktionelle priser.

Den endelige pris for Dykkerklubben endte på 1.259 kroner plus moms.

Det kan du få penge for, hvis din ophavsret er brudt

Det er altid et brud på ophavsretsloven at bruge andres fotografier uden at have fået tilladelse fra ophavsmanden.

Der er to centrale begreber, der bestemmer, hvor mange penge du kan kræve, hvis din ophavsret er brudt. Vederlag og erstatning.

Vederlag kan du altid kræve. Det er det beløb, det ville have kostet den krænkende part at købe ret til at bruge fotografiet i første omgang.

Derudover vil du også kunne kræve en erstatning for krænkelsen. Alene det, at billedet er brugt uden din tilladelse, er en krænkelse.

Men derudover kan der være andre krænkelser, der er særligt skærpende og gør, at du juridisk set kan bede om en større erstatning.

Det kan være et foto brugt af et firma for at tjene penge. Det kan være brugt i en misvisende sammenhæng, en politisk sammenhæng eller som reklame.

”Det er klart, man lægger vægt på grovheden i krænkelsen. Jo mere professionel den krænkende aktør er, jo mere alvorligt er det.”

Vibeke Borberg, mediejurist

Det er alt sammen skærpende omstændigheder, forklarer mediejurist Vibeke Borberg:

”Det er klart, man lægger vægt på grovheden i krænkelsen. Jo mere professionel den krænkende aktør er, jo mere alvorligt er det,” siger hun.

”Har de haft en gevinst ved at bruge billedet ulovligt, skal det komme ophavsmanden til gode.”

Til gengæld kan det være en formildende omstændighed, at privatpersoner har brudt ophavsretten i god tro.

”Det gør det ikke berettiget. Men hvis et billede har ligget tilgængeligt på nettet, kan de med en vis rimelighed have tænkt, at de godt må bruge det,” siger Vibeke Borberg.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen