Billeder tilhører dem, der har skabt dem. Genbruger man et billede, skal man have – og eventuelt betale for – ophavsmandens tilladelse. Det ved alle fotografer, layoutere og redaktører.
Men hvad hvis man tager et billede af et billede? Og hvad hvis man kun viser halvdelen af billedet eller klipper noget ud og bruger i en collage?
Blandt de retsvidenskabelige termer findes noget, der hedder ’de minimis non curat lex’ – en bagatelgrænse. Spørgsmålet er: Hvor går bagatelgrænsen for, hvornår man skal indhente tilladelse for at gengive et billede eller dele af det?
På fagbladet Journalisten sidder vi selv jævnligt med de spørgsmål. Så vi satte os for at få indkredset nogle grænser.
Læser man op på juraen, er det ikke nemt at blive rigtig klog. Ophavsloven er på sin vis klar nok: Alle billeder tilhører ophavsmanden, og der er ingen citatret – modsat skrevne tekster. Men går man til de juridiske lærebøger, hvor kloge hoveder fortolker lovene og udlægger, hvordan de skal følges, kan man alligevel læse om en bagatelgrænse.
”De minimis-princippet betyder, at helt bagatelagtig værksudnyttelse ikke kræver tilladelse fra rettighedshaveren. For eksempel skal man ikke have tilladelse fra KODA til at gå fløjtende ned ad gaden. Desuden betyder de minimis-princippet, at det ikke er en ophavsretskrænkelse at bruge værker i andre værker, hvis brugen er rent tilfældig og underordnet,” skriver KU-professor Morten Rosenmeier i bogen ’Ophavsret for begyndere’.
Så bagatelgrænsen findes. Men hvor går den?
Eksempelvis blev TV 2 Østjylland i 2013 dømt for i forbindelse med et indslag at have filmet et foto, der hang i et privat hjem, og brugt den frame som still-billede bag studieværten. Her slog dommen fast, at fotoet fylder ”langt størstedelen af billedet” og ”må anses for billedets hovedmotiv og kan ikke anses af underordnet betydning i den pågældende sammenhæng, jf. ophavsretslovens § 23, stk. 3”.
Omvendt blev en fotocollage af Bjørn Nørgaard, der blandt andet havde brugt billeder af Den Lille Havfrue, i 2009 frikendt for at krænke ophavsretten, fordi billedet ”ikke havde nogen dominerende plads i værket, samt at anvendelsen ikke var egnet til at berige Bjørn Nørgaard på bekostning af rettighedshaverne”.
Den Lille Havfrue er ellers berygtet blandt fotografer og medier som et ’no-go’ motiv. Billedkunstneren Edvard Eriksens arvinger er særdeles aktive med at håndhæve den ophavsret, der faktisk er på alle skulpturer og afbildningen af dem 70 år efter skaberens død. Det har adskillige aviser måttet bøde for.
I 1984 kørte DR en sag mod Berlingske, der havde fotograferet et tv under dronningens nytårstale og brugt skærmen med dronningen som illustration. Den sag tabte DR, men loven er siden blevet strammet, og ifølge de juridiske lærebøger ville Berlingske tabe sagen, hvis den kørte i dag.
Det er ikke let at blive klog på. Ikke engang for de kloge.
”§23 stk. 3 handler om, at man må bruge billeder i massemedier, hvis de spiller en underordnet rolle. Men i mange tilfælde er det umuligt at sige, om man med sikkerhed er dækket af den regel. Og der er sgu ingen, der rigtigt ved det,” siger professor i ophavsret Morten Rosenmeier til Journalisten.
Problemet er, at lovtekster er åbne for fortolkninger. Og når man er i gråzoneområder, kan man ikke forudsige, hvordan en domstol vil fortolke loven.
DJ’s ophavsretsjurist Anders Sevel Johnsen er noget mere tøvende, når han skal vurdere, om der findes en bagatelgrænse.
”Måske, men i så fald er grænserne og anvendelsesområdet for princippet meget uklare på grund af den meget sparsomme retspraksis,” siger han.
Journalisten har konstrueret en række billeder, som kunne være illustrationer til artikler på journalisten.dk. Dem har vi forelagt Morten Rosenmeier og Anders Sevel Johnsen samt Lars Lindskov, formand for Pressefotografforbundet. Alle har fået spørgsmålet: Kan vi bruge dette billede uden tilladelse?
Læs de forskellige svar og bliv klogere … eller mere forvirret.
Wozniacki-eksempel
Journalisten bringer en artikel om, at Caroline Wozniacki er det mest omtalte sportsnavn i danske medier. Som illustration har vi taget et billede af en Ekstra Bladet-spiseseddel uden for en kiosk.
Billede 1
Rosenmeier: Det afgørende er, om billedet er underordnet. Og hvis billedet er selve hovedmotivet, så er det ikke underordnet. Så her er der helt klart ophavsretsbeskyttelse af billedet.
Lindskov: Det vil helt sikkert ikke være i orden at bruge det uden tilladelse.
Johnsen: Du kan ikke bruge andres billeder, heller ikke selv om du framer det med en tv-skærm eller en avisstander.
Billede 2
Rosenmeier: Det er et skøn. Men hvis meningen med billedet er at fortælle om Wozniacki, herunder mediedækningen af Wozniacki, så er der ophavsretsbeskyttelse.
Lindskov: Det vil heller ikke være i orden at bruge uden tilladelse, men vi begynder at nærme os en gråzone.
Johnsen: Der kan være en undtagelse fra ophavsretsbeskyttelsen, hvis det brugte billede spiller en underordnet rolle. Men da artiklen, som skal illustreres, handler om Wozniacki, er billedet af hende ikke underordnet. Hvis artiklen handlede om hunde, der hopper op ad folk på fortovet, kunne det måske være.
Billede 3
Rosenmeier: Igen vil jeg sige, at hvis artiklen handler om mediedækningen af Wozniacki, så kan man ikke bruge §23 stk.3-undtagelsen. Så jeg vil sige, at der er en høj risiko for, at der er ophavsretsbeskyttelse af billedet.
Lindskov: Her vil man ikke sige, at billedet har en værdi, for man kan stort set ikke se det. Det fylder så lidt, at man ikke vil kunne sige, det er en affotografering. Det indgår bare i et gademiljø.
Johnsen: Da det fylder så lidt, kunne man med rette overveje, om det har en sekundær betydning. Men igen – fordi artiklen handler om Wozniacki, er billedet af hende ikke underordnet her.
Ugeblads-eksempel
Journalisten bringer en artikel om generelt faldende oplag for danske ugeblade. Som illustration har vi taget et billede af fire ugeblade i en bunke.
Billede 1
Rosenmeier: Jeg vil mene, der er ophavsretsbeskyttelse. Det kan godt være, det kun er det store billede, der er beskyttet, mens de små ikke er, fordi retten vil lægge vægt på kriteriet ’underordnethed’.
Lindskov: Jeg mener ikke, man kan citere, fordi billederne er så fremtrædende.
Johnsen: Billederne på bladene bag Billed Bladet kan man ikke se. Men i forhold til alle billederne på Billed Bladet vil det være en krænkelse. Ved gengivelse af forsider fra aviser og ugeblade kan der også være noget grafik og layoutet tekst, der er ophavsretsligt beskyttet.
Billede 2
Rosenmeier: Her er jeg helt sikker på, at der vil være ophavsretsbeskyttelse, fordi billederne er så tæt på. Jo tydeligere billederne er, jo mere nærmer man sig grænsen.
Lindskov: Billederne er også fremtrædende her. Og sådan et billede af Marie og hendes søn, det ville man godt kunne finde på at bruge redaktionelt.
Johnsen: Som udgangspunkt er det ikke lovligt at gengive og beskære billeder uden ophavsmandens samtykke. Det er derfor principielt en overtrædelse af ophavsretsloven. Det handler jo også om beskyttelse af kilden – det er ikke sikkert, familien er interesseret i at medvirke til at illustrere andre artikler. Nogle jurister har en idé om, at der findes en bagatelgrænse for ophavsretten, og mener man det, kunne dette måske være et eksempel. DJ har – så vidt jeg ved – ikke haft en sammenlignelig sag, hvor spørgsmålet om en bagatelgrænse har været i spil.
Billede 3
Rosenmeier: Som ved billedet før er jeg helt sikker på, at der er ophavsretsbeskyttelse. Det, at man ikke kan se billederne i deres helhed, gør kun tingene værre. For i lovens §3 står, at hvis man ændrer i billedet, skal man betale en ekstra godtgørelse.
Lindskov: Der er ikke nogen bærende billeder her, så det vil jeg mene, man godt kunne bruge. Så kan man diskutere, om man kommer ud i noget ’droit morale’, fordi fotografens udtryk er ødelagt. Men jeg tror ikke, man vil få håret i postkassen ved at bruge dette.
Johnsen: Det er den samme problemstilling som ved billede 2.
Online-kampagne-eksempel
Journalisten bringer en artikel, der handler om, at medierne under valgkampen har store indtægter på grund af politiske partiers web-annoncering. Som illustration har vi lavet et screendump af politiken.dk, hvor Socialdemokraterne har købt en baggrundsannoncering.
Billede 1
Rosenmeier: Jeg er usikker på, om vi her er inden for §23 stk.3 om ’underordnethed’. Men hvis billedet af barnet fylder meget, kan det være en krænkelse, også selv om formålet ikke er at vise det billede. Jeg ville nok ikke turde lægge det op.
Lindskov: De originale billeder fremtræder for tydeligt til, at det vil være inden for skiven at bruge dette. Jeg kan godt se, det giver en visuelt god formidling, men man er nødt til at spørge om lov.
Johnsen: Der er tre fotografer, hvis rettigheder vil være krænket. Og så skal man også overveje, at tekst og layout kan være beskyttet.
Billede 2
Rosenmeier: Jo mere man zoomer ind, jo mere sikker er jeg på, at der sker en krænkelse. Og igen: Det hjælper ikke, at billederne bliver beskåret – tværtimod.
Lindskov: Det viser stadig for meget – både det hele og det halve billede.
Johnsen: Her er det måske en endnu større krænkelse. For fotografen til billedet af det sårede barn kan påtale, at billedet er beskåret på en krænkende måde.
Billede 3
Rosenmeier: Her er der zoomet så meget ind, at jeg er helt sikker på, at der sker en krænkelse.
Lindskov: Her er vi der, hvor billedet illustrerer, hvad det går ud på. Så det er på vej til at være i orden.
Johnsen: I forhold til Syrien-billedet er vi nok i et grænsetilfælde, da man ikke kan genkende billedet. Men jeg vil stadig sige, at der er gengivet og beskåret tre billeder.
–
Journalisten har fået lov at bringe alle illustrationerne.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg har lige læst den spændende artikel "Hvad må du egentlig gøre med andres billeder"? Det er interessant, at den lov er så kryptisk. Jeg har dog et spørgsmål?
Når der snakkes om ophavsloven, gælder det så udelukkende, hvis man bruger billedet i konkrete værker eller med markedsmæssige formål? Hvis man finder et pænt billede af noget på google, så må man jo godt gemme det på sin computer, såfremt man ikke bruger det til noget. Men hvad hvis man for eksempel (som i mit tilfælde) har planer om at lave en hjemmeside over sine yndlingsfilm, og man ikke vil tjene penge på siden eller bruge den til forretning af nogen art.
Der er tale om et "udelukkende" personligt projekt, da jeg har en kæmpe passion for filmhistorien og har en filmkanon, der opdateres hvert år, som jeg gerne vil stille lidt pænt op kronologisk med 1-2 billeder af hver film og eventuel 4-5 linjers tekst under. Jeg vil sende linket til mine venner og familie på Facebook, så de kan se og kommentere min filmliste, men det er alt, hvad den skal bruges til. Et personligt "nørde-projekt". Er det lovligt?