DR og JP i skarp selvkritik – lavede fejl i dækning af Arne-pension

Både Jyllands-Posten og DR bragte oplysninger om regeringens pensionsudspil i erfarerhistorier, der ifølge dem selv var faktuelt forkerte og misvisende. ”Vi bliver revet med i en kollektiv psykose,” siger politisk redaktør på JP

Det gik lige lovligt stærkt, og medierne begik flere fejl, da de konkurrerede om først at kunne fortælle, hvad der stod i regeringens pensionsudspil, som blev lanceret i går.

Sådan lyder selvkritikken fra politisk redaktør på Jyllands-Posten, Marchen Neel Gjertsen.

Hun skriver på Twitter, at flere medier, inklusive Jyllands-Posten, ”erfarede halve sandheder i aftes, som stod i et helt nyt lys ved fremlæggelsen. Hvor er det dumt!”

Over for Journalisten uddyber hun:

”Problemet er, at der står nyheder i flere medier, inklusive Jyllands-Posten, som kun giver brudstykker af indholdet i udspillet. Sammenholdt med, hvad der faktisk står i udspillet, er det decideret misvisende,” siger hun.

DR: Vi laver en fejl

Helt konkret peger Marchen Neel Gjertsen på en historie fra DR som forkert. Her fremgik det, at man var udelukket fra at få ret til den tidlige pension, hvis man havde en pensionsformue på mere end to millioner kroner.

Men i udspillet fremgår det, at der er tale om, at man bliver modregnet kraftigt i den tidlige pension, hvis ens pensionformue er over to millioner kroner – ikke at man bliver udelukket fra den.

Det var med andre ord faktuelt forkert, hvad DR skrev.

Og det ærgrer redaktionschef i DR Morten Tvegaard.

”Det er en fejl, at vi skriver, at de to millioner er afgørende for, om man kan få den tidlige pension eller ej. Det er vi rigtig ærgerlige over, og det er ikke godt nok,” siger han.

”Den historie, vi går ud med mandag, er i lange stræk korrekt. Vi har skrevet den rigtige ydelse, vi har tidspunktet på de 61 år for udregningen rigtig, vi har antal år på arbejdsmarkedet korrekt. Men det ændrer ikke ved, at der ikke må kunne rettes et komma, når vi går ud med sådan en historie.”

JP: En fundamental fejl

Marchen Neel Gjertsen kritiserer sin egen avis Jyllands-Posten for at viderebringe den forkerte oplysning fra DR.

”Man skal afholde sig fra at erfare ting på baggrund af, hvad andre har erfaret med anonyme kilder. Man skal være påpasselig med at tro, at andre medier har fundet de vises sten,” siger hun og tilføjer:

”Det er en fejl, vi begår. Vi bliver revet med i en kollektiv psykose om, at det er vigtigt, at vi har de oplysninger med, så vi ikke virker uopdaterede i forhold til andre. Vi kommer til at rette den fejl i avisen over for læserne.”

Hun kritiserer også sin egen avis for at have fortalt, at man skulle have været aktiv på arbejdsmarkedet i 42 år for at få ret til den tidlige pension. Det er sådan set rigtigt nok. Men der er nogle væsentlige forbehold – eksempelvis at man skal have været aktiv i 42 år, når man bliver 61 år – som Jyllands-Posten ikke har beskrevet. Og det gør oplysningen misvisende, mener hun.

”Vi giver et brudstykke, som egentlig er rigtigt nok. Men der er forbehold, som gør, at den oplysning nok ikke kan bruges til noget alligevel,” siger hun.

Dækningen inden lanceringen af udspillet har kaldt til refleksion på Jyllands-Posten.

”Normalt er vi påpasselige med at lave erfarerhistorier. Så det er en fundamental fejl i vores journalistik. Vi har talt meget om det og er enige om, at vi næste gang skal holde os til vores egne oplysninger og have is i maven,” siger hun.

For hurtige på aftrækkeren

Grundlæggende mener Marchen Neel Gjertsen, at fejlene er et udtryk for, at det stadig kribler for meget i fingrene for at komme først med det nyeste på flere medier.

”Det mest åndssvage er, at det er ligegyldigt. JP’s læsere hungrer ikke efter, at vi har oplysningerne et halvt døgn før de andre. Slet ikke, hvis det viser sig at være forkert. Det er et problem i nyhedsjournalistikken selv og ikke et udtryk for efterspørgsel udefra.”

Bør medierne ikke bare helt droppe de her erfarerhistorier ved så store udspil? 

”Det er ikke, fordi jeg mener, man aldrig må erfare noget. Vi skal i så god tid som muligt oplyse folk om, hvad der foregår. Men hastigheden må ikke sætte sandheden over styr,” siger hun.

DR: Vi skal være meget tilbageholdende

På DR afviser Morten Tvegaard også, at man helt vil droppe erfarerhistorier.

Hvorfor lader I ikke bare være med at lave erfarerhistorier? 

”Fordi vi gerne vil oplyse danskerne om et kæmpe politisk udspil, der har betydning for mange danskere, og det ønsker vi at gøre så hurtigt, som vi kan. Men vi skal først udkomme med det, når vi er helt sikre på, at det er rigtigt, og ikke et sekund før.”

Hvorfor er det vigtigt at informere hurtigt om det? 

”Hvis du vil være en troværdig nyhedsformidler, skal man ikke bare skrive om ting – man skal også skrive om det, mens det er en nyhed. Men jeg prøver ikke at forklejne vores fejl her. Det er en væsentlig fejl at kritisere os for,” siger han.

Han bakker Marchen Neel Gjertsen op i hendes kritik af, at medierne bør være mere påpasselige med at bringe ting, de erfarer.

”Det er en valid pointe, og jeg er helt enig. Vi er på DR også meget tilbageholdende med at erfare ting. Vi skal være 100 procent sikre på, at noget er rigtigt, før vi bringer det. Er vi i tvivl, skal vi ikke bringe det.”

2 Kommentarer

Katrine
20. AUGUST 2020
Er “erfarer-historie” newspeak for rygter?
Janne Aagaard
20. AUGUST 2020
Det virker som om, at der er stort fokus på andre medier fra Journalistens side. Det er glimrende at påpege fejl og mangler - men ærligt talt også ret kedeligt at læse om. Ofte skyldes fejlene hast eller sjusk, systemiske problemer. Kunne der ikke være større historier at afdække i branchen og faget?

Læs også

De fire faser: Sådan vandt Socialdemokratiet dagsordenen

12. MARTS 2019

Sultne medier sluger stadig godbidder trods skepsis

12. MARTS 2019