Dagens Medicin og chefredaktør Kristian Lund handlede ikke i strid med loven, da en overlæge og to andre navngivne ansatte i den daværende Lægemiddelstyrelse blev krævet fyret for deres rolle i Omniscan-skandalen på forsiden og på lederplads i 2010. Det skriver Dagens Medicin.
Dermed omstøder Østre Landsret afgørelsen fra april 2012 i Københavns Byret, hvor Dagens Medicin blev dømt til at betale 25.000 kr. i erstatning til overlægen samt erkende at have tilsidesat god presseskik ved ikke at lade overlægen komme til orde inden offentliggørelsen.
I lederen stod bl.a., at overlægen har »latterliggjort og miskrediteret læger, der indberettede bivirkninger og forventede, at Lægemiddelstyrelsen ville reagere. Hendes magt må være steget hende til hovedet. Hun burde heller ikke kunne overleve denne sag,« skrev Kristian Lund, der med latterliggørelsen af læger henviser til, at hun har givet udtryk for, at læger er for langsomme til at indberette bivirkninger.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.