Al Jazeera starter ny kanal til amerikanerne

Den pan-arabiske tv-gigant Al Jazeera har købt en tv-station i USA, der kan modtages i 40 millioner hjem. Her vil Al Jazeera producere nyheder om både ind- og udland til amerikanerne

Den pan-arabiske tv-gigant Al Jazeera har købt en tv-station i USA, der kan modtages i 40 millioner hjem. Her vil Al Jazeera producere nyheder om både ind- og udland til amerikanerneDen arabiske tv-kanal Al Jazeera overtager en amerikansk tv-kanal, der potentielt kan nå ud i 40 millioner hjem. Målet er at producere nyheder til USAs befolkning om såvel udlandet som USAs idenrigsforhold.

Det skriver New York Times.

Den nye kanal skal hedde Al Jazeera America, og omkring 60 procent af nyhedsindholdet vil blive produceret i New York. Der bliver altså ikke blot tale om en kopi af den engelsksprogede Al Jazeera-kanal, der findes i dag. Den vil dog levere de resterende 40 procent.

Hvorvidt kanalen vil få succes, er eksperter ifølge New York Times i tvivl om. Det bunder blandt andet i, at kanalen før har fået kritik for at lade sin journalistik farve, samt at der er et meget begrænset publikum til internationale nyheder i USA.

Omvendt mener en distributionskonsulent fra tv-branchen, at det kan være en fordel for Al Jazeera, at kanalen kan levere en alternativ dækning af amerikansk politik.

"Der er et stort hul lige nu, som Al Jazeera kan udfylde. Det består i at levere et alternativt syn på indenrigsnyheder, som er meget snævert," siger Cathy Rasenberger til New York Times.

Al Jazeera har købt den nye kabel-kanal af bl.a. tidligere vicepræsident Al Gore. Det er hans tv-projekt Current, der bliver nedlagt og erstattet af den nye Al Jazeera America. 

1 Kommentar

Peter Larsen
3. JANUAR 2013
Re: Al Jazeera starter ny kanal til amerikanerne
Det bliver spændende at se. Al Jazeera på engelsk er en af mine favorit kanaler