search

Wall Street Journal skal være gratis

Det skal være slut med at betale for at få adgang til Wall Street Journal på nettet. Rupert Murdoch har i dag afsløret, at han vil fjerne betalingsmuren, når handlen med Dow Jones afsluttes.

Det skal være slut med at betale for at få adgang til Wall Street Journal på nettet. Rupert Murdoch har i dag afsløret, at han vil fjerne betalingsmuren, når handlen med Dow Jones afsluttes.

En stribe af verdens førende dagblade har i de seneste måneder gjort det gratis for læserne at læse alt indhold på nettet. Eksempelvis valgte The New York Times for nylig, at det ikke længere skal koste en rød cent at læse størstedelen af artiklerne i webudgaven. Og i sidste måned åbnede også The Financial Times delvist for fri adgang til artikler, der ellers normalt koster penge.
Tankegangen er, at man hellere vil tiltrække millioner af læsere fra hver en krog af verden og dermed sikre sig en lind strøm af dyrt betalende annoncører.
Ifølge flere amerikanske medier har mediemogulen Rupert Murdoch senest i dag bekræftet, at Murdochs mediekoncern, News Corporation, vil følge den globale trend.
Når News Corporation sandsynligvis i næste måned afslutter handlen med Dow Jones, der udgiver Wall Street Journal (WSJ), vil man ændre forretningsmodellen for avisen på nettet.
På et møde med aktionærer i Adelaide i Australien forklarede Rupert Murdoch, at han foretrækker at have minimum 10-15 millioner læsere i hele verden frem for en million betalende abonnenter.
WSJ.com har ellers i lang tid været det bedste eksempel på, at det rent faktisk godt kunne lade sig gøre at få rige læsere til at betale for indholdet på nettet.
De nuværende en million abonnenter betyder således en omsætning på 50 millioner dollar om året.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen