Verdens største magasinforlag, amerikanske Time Inc., forærer nu alle dets iPad-udgivelser helt gratis til samtlige eksisterende abonnenter på alle trykte magasiner. Der er tale om en særlig aftale med Apple Inc., som har gjort det muligt.
Er man fast abonnent på Sports Illustrated, Time Magazine eller Fortune, så kan man fremover også læse med via de tilhørende iPad-udgivelser fra selvsamme blade.
Ifølge the Wall Stree Journal har Time Inc. indgået en helt ny iPad-aftale med Apple, som gør det muligt at downloade de relevante magasin-app's til iPad og samtidig blive godkendt som registrerede abonnenter.
Hidtil har det kun været gældende for magasinet People, men nu udvides muligheden til samtlige magasiner fra Time-koncernen.
Den dominerende magasinudgiver på det amerikanske marked tjener dog først og fremmest penge på en begrænset del af dets publikationer. Det gælder især People og Sports Illustrated.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.