search

Minister: Ingen offentlig støtte til forskningsartikler

Videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen afviser, at staten skal punge ud for at udgive videnskabsartikler gratis på nettet.

Videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen afviser, at staten skal punge ud for at udgive videnskabsartikler gratis på nettet.

Som Politiken skrev i går, ønsker Videnskabsminiser Charlotte Sahl Madsen (K) at gøre forskningsartikler gratis og offentligt tilgængelige. Ifølge ministeren går der en masse værdi tabt, hvis virksomheder ikke kan få adgang til banebrydende forskning. Men pengene til at gøre forskningsartiklerne offentligt tilgængelige skal ikke komme fra staten. Det siger ministeren i dag til Kristeligt Dagblad.

Men de videnskabelige tidsskrifter frygter for deres eksistensgrundlag.

»Vi vil gerne lægge tingene på nettet gratis. Der skal bare være nogle til at betale vores omkostninger til sekretærer, layout og korrekturlæsning,« sagde Jørgen Burchardt, formand for Foreningen af Danske Videnskabsredaktører, til Politiken i går.

»Det er klart, der skal tænkes nyt,« siger videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen i dag til Kristeligt Dagblad.

»Forlagene skal finde nye måder at drive forretning på. Det skal vi ses på. Men jeg tror ikke statsstøtte er vejen frem,« siger hun.

Jørgen Burchardt frygter for, hvor regningen vil ende henne.

»Man vil garanteret prøve at sende regningen tilbage til forfatterne, som så må betale for at få deres forskning publiceret. Det kan de store forskergrupper sagtens, men for en lille forsker er det umuligt. Dermed går der forskning tabt, og vækstlaget bliver skudt i sænk,« siger han til Kristeligt Dagblad i dag.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen