”Regeringen har under arbejdet med planen lyttet til lokale ønsker og vurderinger fra hele landet, fra kommuner, regioner, virksomheder og organisationer.”

Sådan sagde finansminister Nicolai Wammen, da han sammen med flere andre ministre præsenterede regeringens trafikudspil til 106 milliarder kroner.

En af de aktører, regeringen har lyttet til, er brancheorganisationen Danske Havne. Organisationen har sammen med andre aktører fået et ønske om en undersøgelse af de danske havnes betydning for dansk infrastruktur med i udspillet.

Noget, brancheorganisationen har arbejdet for ’et par år’, vurderer Søren Søndergaard, kommunikationschef i Danske Havne gennem de seneste fire måneder, i ’Budskab’.

Men hvordan får man sat sit aftryk på et politisk udspil? Det taler eksperterne om i ’Budskab’. Her er tre af deres gode råd.

”Det gør man klassisk ved, at man vedholdende mødes med trafikordførere, partiformænd, energiordførere, finansordførere, alle politikere med interesse eller perifær interesse i området infrastruktur – og ikke bare, når man diskuterer infrastruktur og planer og politisk udspil,” siger Søren Søndergaard.

Omvendt skal man ikke blive for påtrængende over for politikere og meningsdannere – det husker han også fra sin tid som pressechef i Dansk Folkeparti, hvor han fik besøg af lobbyister.

”De bedste lobbyister er dem, der præcis forstår, hvornår de kan være til ulejlighed.”

Indgå alliancer

Trine Kromann-Mikkelsen, kommunikationsdirektør i Demant, vurderer, at sådan en undersøgelse eller ’fem linjer’ i et politisk udspil kan være en kæmpe sejr i arbejdet med lobbyisme.

Hun har blandt andet været med til at lobbye for penge til digitalisering af hørebehandling i en public affairs-arbejdsgruppe sammensat af blandt andet industri og virksomheder.

”Vi fik 200 millioner på finansloven i 2018. Det var en indsats, der løb gennem seks år, tror jeg,” siger hun.

Hun fortæller, at de organiserede gruppen, efter at en politiker havde sagt:

”Det duer simpelthen ikke, at I kommer 12-15 forskellige aktører og siger ting til mig. Prøv at sætte jer sammen og find ud af, hvad I mener.”

Gør din sag til en folkesag

Martin Vith Ankerstjerne, direktør og partner hos Advice, har arbejdet med lobbyisme hos bureauet.

Han lægger vægt på, at man opbygger legitimitet.

”Det kan man også gøre ved at gøre politikerne og beslutningstagerne opmærksomme på, at det her er noget, som har stor betydning for rigtigt mange mennesker, som i øvrigt også er vælgere,” siger han.

Allerbedst er det, hvis man kan anskueliggøre over for politikerne, at man har en folkesag.

”Det handler om for eksempel at sørge for, at sagen også bliver omtalt i medierne og derfor er en sag, som ser ud, som om den har relevans for rigtig mange mennesker. Det kan være igennem debatindlæg, det kan være igennem pr-arbejde, der gør, at man får omtale på sin sag.”

Trine Kromann-Mikkelsen fortæller, at hun har været med til at lobbye for højere skattefradrag til forsknings- og udviklingsvirksomheder.

”Det er ikke superfolkeligt. Det er vidensmedarbejdere, vi taler om, det er virksomheder, der eksporterer ud af Danmark,” siger hun.

”Men hvis man vender det om og siger: Hvis vi får højere skattefradrag på vores forskning og udvikling, så skaber vi også nogle produktionsarbejdspladser. Så rækker du pludselig langt videre end over de få akademikere, der kan få job i forskning og udvikling,” siger hun og fortæller, at det lykkedes at løfte fradraget til 130 procent.

”Det kræver, at du forstår, hvem der også har gavn af det, du gerne vil have.”