På nyhedsmedierne sidder mænd på topposterne, viser undersøgelse. Emnet er på dagsordenen på direktionsgangene.

LEDELSE. En gennemgang af 11 nyhedsmedier viser, at 24 chefer er ansat eller godkendt af bestyrelsen, heraf er tre kvinder. Det svarer til, at hver ottende chef er kvinde.

Det er ikke bare redaktørkollegiets dametoilet, der står ubrugt hen. Det samme gælder ved bestyrelseslokalet.

I de 11 nyhedsmedier, Journalisten har gennemgået i samarbejde med 'Medienetværket', sidder kvinderne på 22 procent af bestyrelsesposterne. Ud af 102 bestyrelsesmedlemmer har de danske medier desuden kun kunnet finde 10 kvindelige bestyrelsesmedlemmer, der ikke er medarbejderrepræsentanter.

»Det er katastrofalt, at der er så få kvinder på ledende poster. Hvis journalistiske produkter fortsat skal sælge til begge køn, skal vi have flere kvindelige værdier i redaktionsmiljøet. Og chefen lægger linjen for værdierne på en arbejdsplads,« siger Anker Brink Lund, professor i medieledelse ved Copenhagen Business School.

Der er flere argumenter for at have kvinder som topchefer:

Tendensen i internationale undersøgelser er, at det især er mænd, der gerne vil holde avis, men ofte kvinder, der bestemmer, om der skal holdes avis.

En undersøgelse fra Handelshøjskolen i Århus viser – på baggrund af analyser af 2.300 af de største danske virksomheder – at det betaler sig rent økonomisk at have kvindelige topchefer. Som professor Nina Smith siger: »I hovedparten af virksomhederne har kvinder i ledelsen en statistisk signifikant positiv effekt på bundlinjen, mens de andre steder ingen effekt har på bundlinjen.«

Derudover har DR for andet år i træk lavet en måling, der viser, at medarbejderne er markant mere tilfredse, når de har en kvinde som chef. DR måler tilfredsheden på 12 områder – blandt andet fornyelse, fleksibilitet og motivation. På alle 12 områder scorer de kvindelige chefer flest point. For øjeblikket er 28 procent af DRs ledere kvinder.

Medieverdenens kvinder opleves som meget engagerede i at lære om ledelse.

»Ofte forstår kvinderne bedre, at ledelse er noget, der skal læres. Mens mændene kan være mere macho og tænke: 'Det der kan vi bare',« siger Jens Otto Kjær Hansen, direktøren for CFJE, der som masteruddannet i ledelse underviser mediefolk på lederkurser.

Anker Brink Lund oplevede også kvinderne som motiverede leder-aspiranter, da han fra 2002-2005 undersøgte ledelsen på 31 mediearbejdspladser – projektet var sat i værk af Dagspressens Fond og DR.

»Ganske mange kvindelige journalister har lyst til at lede, og de er gennemgående bedre til at tilegne sig ledelsesværktøjer end deres mandlige kolleger. Alligevel opgiver mange undervejs. Måske fordi redaktionelle miljøer har karakter af abegrotter med stærk klikedannelse. Mange steder hersker en bizar blanding af kæft, trit og retning kombineret med en vranten øv-bøv-kultur,« siger Anker Brink Lund.

Han oplevede, at den daglige drift var så dårligt organiseret, at der mange steder ikke var tid til personalepleje og at arbejde med stress, motivation og efterkritik: De typiske ledelses-opgaver, som kvinderne gerne ville arbejde med.

Redaktørerne beklager løbende, at der er få kvindelige chefer, fortæller Ebbe Dal, direktør i Danske Dagblades Forening. Men foreningen har ikke iværksat særlige tiltag for at fremme andelen af kvindelige chefer.

Rundt om i branchen er der spredte tiltag.

DR har sat sig som mål, at der i 2015 er lige mange mandlige og kvindelige chefer. Midlerne er blandt andet at se kritisk på rekrutteringen, gå på talent-spotting, se på, hvilke værdier DR lægger i ledelse. Når nu kvinder fravælger at være ledere, hænger det så sammen med, at DR vægter økonomi og strategi frem for motivation og coaching?

Det Berlingske Officin, det er blandt andet Urban, De Bergske Blade, Århus Stiftstidende, Berlingske Tidende og JydskeVestkysten, arbejder på at ændre tankegangen i bladhusene, så kvinder huskes under rekrutteringen. Udgangspunktet er, at kvinder som ledere er god forretningsmæssig logik. Sidste efterår holdt officinet desuden en to-dages konference for kvindelige ledere, der mundede ud i fem tiltag, som er ved at blive ført ud i livet: Tiltagene er klare mål for andelen af kvindelige ledere, bedre information om, hvad det indebærer at være chef, karrieresamtaler med kvinder med ledelsespotentiale, mentorer for kvindelige ledere og coaching.

JP/Politikens Hus har også øje for, at der er få kvindelige ledere. Lars Munch, administrerende direktør i JP/Politikens Hus, omtaler det som »et problem« for organisationen, økonomien og udviklingen af virksomheden.

»Omkring halvdelen af vores kunder er kvinder, det skal afspejles i virksomheden,« siger han.

Derfor har et udvalg netop set på koncernens problem med at rekruttere kvindelige ledere. Nu bruges sommeren på at få ideer. Imens ideerne er undervejs i koncernen, får Politiken ny chefredaktør. Det er en mand.

Branchen arbejder på at finde balance. Og mediebranchens kønsbillede er ikke helt stivnet sammenlignet med det øvrige erhvervsliv.

Det seneste undersøgelse, der er fra 2001, viser, at kun fire procent af virksomheder med mere end 10 ansatte har en kvinde som administrerende direktør.

I Journalistens undersøgelse sidder kvinderne på godt 12 procent af topposterne. I erhvervslivets bestyrelser har kvinderne 10 procent af bestyrelsesposterne, mens mediebranchens bestyrelser har 22 procent kvinder, begge tal er inklusive medarbejderrepræsentanter.

En mere ligelig kønsfordeling i toppen af mediebranchen er et spørgsmål om tid, forudser Jens Otto Kjær Hansen.

For øjeblikket kører han kurser for mellemledere på Den journalistiske Efteruddannelse, og her er to tredjedele af kursisterne kvinder.

Uddannes fremtidens redaktionelle top-ledere på den nye masteruddannelse i redaktionel ledelse på Syddansk Universitet, er billedet mere maskulint.

Sidste ansøgningsfrist er nu overskredet til uddannelsen, der er to-årig og til en pris af 140.000 kroner. Indtil videre er der 13 ansøgere, to af dem er kvinder.

Sådan gjorde vi:
Journalisten har valgt de medier, som 'Medienetværket' har gennemgået. Efterfølgende har Journalisten desuden tjekket udvalgte tal.'Medienetværkets' mål er at skabe en bedre kvinderepræsentation i medierne. Netværket interesserer sig blandt andet for andelen af kvindelige redaktører, kvindelige ekspert-kilder og kvindelige kronikører. Medienetværket er åbent for alle.
Læs mere på www.tagligestilling.dk

Mændene på mediemagten
En oversigt over den journalistiske ledelse og bestyrelserne på et bredt udsnit af danske mediearbejdspladser:

DR Direktionen har 5 personer, der beskæftiger sig med indhold, heraf er 1 kvinde. Direktionen er ansat af bestyrelsen, der har 10 medlemmer, heraf er 2 kvinder, ingen af de to kvinder er medarbejderrepræsentanter.

Information har en chefredaktør og en medredaktør, begge er mænd. De er ansat af bestyrelsen, der består af 8 personer, heraf er 2 kvinder, den ene er medarbejderrepræsentant med stemmeret.

JP/Politikens Hus består af Jyllands-Posten, der har 3 mænd som chefredaktører, de er alle ansat af fondsstyrelsen, der består af 8 mænd. Politiken har 3 chefredaktører, alle er mænd. Ekstra Bladet har 3 chefredaktører, der alle er mænd. Hver avis' øverste chefredaktør er ansat af bestyrelsen for Politiken-Fonden, der har 12 medlemmer, heraf er 3 kvinder, ud af dem er 2 udpeget af medarbejderforeningerne, og de har stemmeret. De øvrige chefredaktører er ansat af bestyrelsen for JP/Politikens Hus, der har 12 medlemmer, 2 af dem er kvinder, de er begge medarbejderrepræsentanter med stemmeret.

Berlingske Tidende har 3 chefredaktører, heraf 1 kvinde. De er ansat af bestyrelsen, der består af 6 medlemmer, heraf er 1 kvinde, der er medarbejderrepræsentant med stemmeret.

JydskeVestkysten har 1 chefredaktør, det er en kvinde, der er ansat af en bestyrelse, der har 12 medlemmer, heraf er 3 kvinder. To f dem er medarbejderrepræsentanter med stemmeret.

TV 2/Bornholm har 1 mand i den øverste ledelse, den er ansat af en bestyrelse med 7 medlemmer, heraf er 3 kvinder, 1 af dem er medarbejderrepræsentant med stemmeret.

Børsen har 1 chefredaktør, der er mand og valgt af bestyrelsen, som består af 7 medlemmer, heraf er 2 kvinder, den ene er medarbejderrepræsentant med stemmeret.

TV 2 har 1 mand i direktionen, der beskæftiger sig med indhold. Han er ansat af bestyrelsen, der består af 12 medlemmer, heraf er 3 kvinder, 1 af dem er medarbejderrepræsentant med stemmeret.

Ritzau har 1 chefredaktør, der er en mand og ansat af bestyrelsen, som består af 8 medlemmer, hvoraf 1 er kvinde og medarbejderrepræsentant. /ab

Research: Medienetværket under tagligestilling.dk og Journalisten

Taletid til far

Jyllands-Posten har medierekord i mandsdominans.

MANDEHØRM. Der er kun mænd i styrelsen for avisens fond, kun mænd i chefredaktionen, kun mandlige redaktionschefer, kun mandlige lederskribenter, og endelig er det kun mænd, der laver avisens forside.

Traditionen tro har Jyllands-Posten også i år kåret 'Årets By'. Dommerpanelet bestod af syv mænd, blandt andet JPs chefredaktør, Carsten Juste, indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og en kvinde – den 14-årige Anne Gadegaard, der er tidligere vinder af børne-melodi grand prix.

Ifølge Journalistens gennemgang af kønsfordelingen på udvalgte nyhedsmedier løber JP med en danmarksrekord i at være et maskulint medie.

»Det er noget skidt,« siger Carsten Juste, ansvarshavende chefredaktør for Jyllands-Posten, om fraværet af kvindelige ledere.

Men det er bare ikke til at få fat på kvalificerede kvindelige redaktører, fortæller han. Det er – ifølge Carsten Juste – hovedforklaringen på, at avisens 'Tirsdagsklub' er et mandeforetagende.

Klubbens medlemmer er tre mandlige chefredaktører, 14 mandlige redaktionschefer og en kvindelig direktør. De mødes hver tirsdag for at tegne de store linjer. Carsten Juste siger, at der på JP er et par kvinder, der synes at være godt på vej til at kandidere til et medlemskab af 'Tirsdagsklubben'.

JP-journalist Kim Hundevadt, der har haft ledelse som sit stofområde, så gerne, at der også var kvindelige redaktionschefer med, når avisens top holder sine møder.

»Fra andre brancher ved man, at kvindelige ledere ofte er gode til at varetage hele virksomhedens interesser i stedet for deres egne karrieremuligheder,« siger Kim Hundevadt.

Han er uenig med sin chef i, at JP ikke har kvinder, der er kvalificerede til at sidde i den redaktionelle top. Sad de der, ville det betyde noget for bredden i ideudviklingen, mener Kim Hundevadt.

Den samme overbevisning har Anni Kristensen, der er nyhedsredaktør på indland. Hun mærker, at avisens værdier er maskuline. For eksempel blev der fniset, da hun havde bedt om en historie med kritik af Sundhedsstyrelsens anbefalinger om amning. Det til trods for, at det viste sig at være en historie, andre medier også tog op.

»Og det er mange år siden, at der har været en socialreporter på Jyllands-Posten, og nu er avisen begyndt at dyrke naturvidenskaben. Jeg tænker: Nå ja, det er der jo også læsere til, men det er nok hovedsageligt mænd,« siger Anni Kristensen.

For et par år siden var hun og en anden kvindelig kollega med på holdet, der skruede forsider sammen. Dengang fik Anni Kristensen ros fra kolleger, fordi hun lavede anderledes forsider. De noterede sig, at en kvinde stod bag prioriteringerne.

Kønnet spiller ikke den store rolle i Carsten Justes optik. Han mener ikke, at JP ville blive mere feminint skåret, hvis kvinderne sad i toppen, blandt andet fordi en del fagredaktører er kvinder, for eksempel på forbrugerredaktionen og på redaktionen på Christiansborg.

»Vi skal have kvinderne ind, fordi de er dygtige, slet og ret. De kan ikke noget, mænd ikke kan. Når det kommer til de kolde facts og beslutninger, så agerer kvinder præcis ligesom mænd,« siger Carsten Juste.

Tina Bryld, journalist og medtillidsmand, mener dog, at kvinder i toppen af JP ville agere som bagstoppere, når hun oplever, at JP træder helt ved siden af. For eksempel kunne Tina Bryld ikke tro sin egen avis, da hun blev præsenteret for det panel, der i år fandt 'Årets By': »Signalet i det panel er simpelthen så gammeldags. Det duer ikke, at der er syv mænd og en pige. Man kan ikke i 2006 tænke så mandsdomineret. Det holder ikke. Jyllands-Posten skal afspejle samfundet.«

Hun siger, at det ville være umuligt at forestille sig, at et dommerpanel bestående af syv kvinder og en skoledreng var sluppet igennem til spalterne.

Carsten Juste fralægger sig ansvaret for panelets sammensætning. Han forklarer, at det er stykket sammen af to kvinder. Som ansvarshavende chefredaktør har Carsten Juste dog vetoret over projektet med at kåre 'Årets By'.

Hvad mener du som chefredaktør om kønsfordelingen i panelet?

»Det er lige meget. Sådan noget er ligegyldigt.«

Hendes verden

»Det er sjovere med balance, det giver en bedre dynamik,« lyder det fra BUPLs kommunikationsafdeling, der består af 17 kvinder og fem mænd.

KVINDEHØRM. Der blev buh'et en smule . Og det blev betragtet som lidt af en provokation.

Den oplevelse havde journalist Ivan Enoksen, da han til et møde for et par år siden forsøgte at få gang i en snak om kønsfordelingen i BUPLs kommunikationsafdeling, der blandt andet huser bladet Børn&Unge.

For øjeblikket har kommunikationsafdelingen 22 medarbejdere, fem af dem er mænd.

»Det var slet ikke ment som en provokation, da jeg tog kønsfordelingen op. Min fornemmelse var bare, at det var blevet for skævt. Ligesom der skal være en spredning på alder, interesser og typer, skal der også være det på kønnet,« siger Ivan
Enoksen, der har været ansat på Børn&Unge siden 1979.

Hans skrækbillede er kønsopdelte arbejdspladser, der udvikler sig usundt. For eksempel soldater, der går amok i grænseoverskridende manddomsprøver, eller kvindearbejdspladser som pædago-gernes, der har en kedelig rekord i fyrings-
sager.

Selv om Ivan Enoksen er glad for sit arbejde, så savner han et miljø, hvor der bliver diskuteret mere politik og mindre børn og boligindretning. Eller som tillidsmand Steffen Hagemann, der er journalist og redaktionssekretær, siger:

»Hvis de vil snakke om sko hele tiden, så skal der også være nogen at snakke fodbold med. Det er sjovere med balance, det giver en bedre dynamik.«

Steffen Hagemann har et personligt mål om, at der skal flere mænd i afdelingen. Han understreger, at der intet er i vejen med kvinderne, og at det ved de seneste nyansættelser bare har vist sig, at den bedst kvalificerede var en kvinde. Og så skal den bedst kvalificerede ansættes, uanset køn, siger tillidsmanden:

»Men der er en generel accept af, at det ville være godt med flere mænd. Jeg lever ikke på en ø med den holdning.«

Steffen Hagemann mener ikke, at den ulige kønsfordeling skinner igennem i spalterne. Ivan Enoksen er mere tøvende. I hvert fald oplever han i dag, at hårde historier om arbejdsmarkedsstof og fagpolitik bliver nedprioriteret.

BUPLs kommunikationschef og ansvarshavende redaktør for Børn&Unge, Lone Ries Karkov, afviser, at kønsfordelingen skinner igennem i spalterne. Bladet bliver – ifølge Lone Ries Karkov – skåret med professionalisme som udgangspunkt. Men når det er sagt, så mener kommunikationschefen heller ikke, at kønsfordelingen i afdelingen er god.

Hun siger, at kvindedominansen hænger sammen med, at BUPL har mange kvindelige ansøgere, blandt andet på grund af de faste arbejdstider.

»Vi er gået efter at få de bedste, så udviklingen er ikke sket bevidst, men ret tilfældigt,« siger Lone Ries Karkov, der har været i BUPL i 10 år.

Hendes erfaring er, at det psykiske arbejdsmiljø har gavn af balance mellem kønnene. Kommu-
nikationschefen savner mere snak om 'sport, værktøj og reparationen af taget på sommerhuset' og mindre om tøj og børn. Alligevel har hun
ikke gjort noget specielt for at finde egnede mænd.

»Men det vil jeg da tænke over,« siger hun og foreslår i samme sætning, at ansættelsesudvalget ser kritisk på, hvordan stillingsopslag stykkes sammen.

Lone Ries Karkov vil ikke høre tale om, at hun som kvinde gør ligesom mændene i erhvervslivet: Ansætter folk, der ligner en selv.

»Tværtimod. Jeg kan godt lide, at folk er forskellige. Det er en styrke.«

Bladkrig for raske drenge

KØN. Det er faktisk kun mænd, der taler om dem. Det er mest mænd, der skriver om dem. Og det er primært mænd, der leder dem.

Det handler om de nye gratisaviser.

24timer fra JP Politikens Hus får tre redaktionelle topchefer, heraf er en kvinde. Nyhedsavisens redaktionsledelse består af fire mænd. Det er chefredaktør David Trads, der har ansat dem. For to år siden, da David Trads var chefredaktør på Information, sagde han:

»Hvorfor tror du, kvinder holder op med at læse aviser? (…) Måske fordi det er mænd, der bestemmer, hvad der skal stå i dem. Jeg tror, at det giver bedre aviser, at der er flere indgangsvinkler i redaktionen.«

Ordene stammer fra bogen 'Grib magten – om kvinder og ledelse', der udkom i 2004. Her bemærkes det, at David Trads som chef på Information rekrutterede kvindelige chefer for at få en lige kønsfordeling, for, som han siger i bogen, 'det var for pinligt, at der ikke havde siddet kvinder i redaktionsledelsen siden 1980'erne'.

Principielt har David Trads ikke ændret holdning.

»Jeg er helt enig med mig selv i det, jeg sagde dengang. Jeg vil helst have en blandet ledelse. Det er vigtigt, fordi vi også skal skrive om det, som mest interesserer kvinder. Vi har et efterslæb der,« siger David Trads.

Han vil kompensere for fraværet af kvinder i topledelsen ved blandt andet at ansætte kvinder som nyhedsredaktører.

Chefredaktør Poul Madsen fra 24timer vil også have kvinder på sin arbejdsplads. Indtil videre har han ansat 36 personer, halvdelen er kvinder. Han har også ansat to kvinder som avismagere:

»Jeg ansætter ikke kvinder for mine blå øjnes skyld. Jeg gør det, fordi vi skal kommunikere bedst muligt med vores læsere, der er yngre mennesker og børnefamilier,« siger Poul Madsen.

Han vil skabe en arbejdsplads, hvor det er ok at hente børn og passe dem, når de er syge. Det skal også være helt på sin plads at blive gravid og arbejde på nedsat tid.

»Det er vigtigt at have andet her i livet at gå op i end arbejde. Jeg vil derfor gøre op med det dogme, at man skal blive hængende hele aftenen,« siger Poul Madsen, der selv har hentet børn hver anden uge.

24timer skal blandt andet kunne tiltrække kvinder gennem et maskulint mediebillede.

Hovedparten af ordene om de nye medier er forfattet af mænd. Blandt de dominerende skribenter er Børsens Ole Nørskov, Berlingske Tidendes Jens Jørgen Madsen og Jyllands-Postens Peter Schollert.

Danske Dagblades Forenings nyhedsbrev har desuden bragt et skræl af, hvad der er sagt i pressen om Nyhedsavisen. Her optræder 14 personer. Kun en ud af de 14 er kvinde, Mette Bock, JydskeVestkystens chefredaktør.

Med høns i kurven

KVINDETÆKKE. Det der med kvinder har magasinpressen øjensynligt fundet ud af.

Journalistens undersøgelse viser, at Aller har 17 chefredaktører, heraf otte mænd og ni kvinder. Chefredaktørerne er godkendt af en bestyrelse med en lille overvægt af kvinder. Bestyrelsen har 11 medlemmer, seks af dem er kvinder.

Anker Brink Lund, professor i medieledelse ved Copenhagen Business School, siger, at magasinpressen er en del af mediebranchen, hvor kvinder har fodfæste.

»Erfaringer fra andre brancher viser, at det er fra toppen, der skal skabes en balance. Først når mændene ikke dominerer fuldstændigt i rollerne som bestyrelsesmedlemmer og chefredaktører, går der hul på bylden.«

Formanden for Aller er en kvinde med navnet Bettina Aller. /ab

Fra tanke til handling

– Leder fra Politiken, der har 3 mandlige chefredaktører:

»Kvinderne er stadig stærkt underrepræsenteret i erhvervslivets top og såmænd også i ledende stillinger i centraladministrationen, selv om det offentlige er lidt bedre med. Vi skal her straks tilstå, at Politiken ikke selv har meget at prale af på det felt.«

– Leder i Jyllands-Posten, der har 3 mænd som chefredaktører:

»Det er vigtigt at skabe en mere velfungerende kommune og gerne med en bedre ligestilling på mellemleder- og topchefniveau, hvis muligt. Når det alligevel ikke er sket, kan det hænge sammen med, at en del veluddannede kvinder prioriterer anderledes, og at det meget vel er familien og børnene med dem selv som omdrejningspunkt, der tæller mest. Det må vi naturligvis acceptere.«

– Leder i Berlingske Tidende, der har 3 chefredaktører, heraf 1 kvinde:

»Faktisk ved folk godt, at også kvinder kan blive topchefer i det private erhvervsliv. Hvis en kvindelig ansøger er den bedste, så er det kun en virkelig dum virksomhed, der siger 'sørme nej, hende vil vi ikke ansætte – hun er jo kvinde'.«

– Leder fra Ekstra Bladet, der har 4 mandlige chefredaktører:

»Kønskvotering, foreslår Ritt Bjerregaard i dagens avis. Bid hovedet af al skam, siger hun til kvinderne, og lad jer kønskvotere til magten. Et udsagn, der umiddelbart får alle parader op 'det er bare for 70'er-agtigt' – men på den anden side: Er det det, der skal til, så hvorfor ikke? Der er jo ingen mænd, der skammer sig over at sidde i diverse bestyrelser -udnævnt efter Rip Rap & Rup-metoden.«

– Leder fra Information, der har 2 mænd som redaktører:

»Ifølge den nye kulturkanon har 156 af de mest fremragende danske kunstværker en mandlig ophavsmand. Kun otte procent, 12 af samtlige værker (…) er skabt af kvinder, har tidsskriftet FORUM for køn og kultur regnet ud. I de enkelte kanonudvalg var dog tilstræbt en nogenlunde ligelig kønsfordeling: Tre ud af fire udvalgsformænd er kvinder, og 14 ud af 35 medlemmer. I det litterære udvalg sad dog kun en enkelt kvinde, forfatter og dr.phil. Mette Winge. Såvidt akademisk og kunstnerisk ligestilling år 2005.«