Hvordan fremstiller du drømmen om at blive en kvinde visuelt?

Hvordan signalerer du med dine billeder emner som identitet, spejling og drømme – samtidig med at du kombinerer det med klassisk fluen på væggen-dokumentar?

Det skulle holdet bag DR3's dokumentarserie 'Hunkøn', der handler om fem unge transkønnedes syn på kvindelighed og kamp for at blive accepteret som kvinder, svare på.

De fandt svaret igennem en vildt analog og legende proces. Her holdt redaktør Nynne Duvå Hall, fotograf, klipper og visuel produver Lars Juul og VJ's Nelle Renberg og Sally Sønderby dimsedag, legede med prismer fra lysekroner og fandt kalejdoskoperne frem. 

"På DR3 har vi generelt en markant visuel stil. Men det specielle her er, at det var en ekstremt analog proces. Og virkelig legende. Vi prioriterede en hel uge på at udvikle den visuelle stil og lave studieoptagelser," siger Nynne Duvå Hall.

Svaret endte med at være billeder, som er mættet af rød farve, hvor kvinderne er splittet i flere identiske versioner af sig selv, hvor billedet bogstaveligt talt glitrer. Det blev brugt som små breakers og skud, der blev klippet ind mellem reportage og interviews lavet i sync for at sikre en visuel identitet og signalere klippene tydeligt.

Vi har fået Nynne Duvå Hall til at vise os redskaberne, fraklippene og det endelig resultat fra det visuelle værksted her.

DIMSEDAG

"Vi tog hjem til mig en dag i mit køkken og gjorde det meget hyggeligt. Det almindelige ville være at lave et visuelt møde, men i stedet havde vi en dimsedag, hvor vi havde alle mulige ting med. Det er ikke almindeligt. Der er et moodboard med kalejdoskop-billeder. Et billede af de medvirkende. Snore med changerende effekter. En fejebakke, som vi prøvede at holde op foran kameraet. Det var den dag, som var dedikeret til kun at nørde, hvordan vi fik det visuelle til at give mening i forhold til temaer om identitet og spejling. Det var utroligt lystbåret."

KALEJDOSKOP

"Det er et moodboard, vi har lavet inden dimsedagen. Det er billeder af kvinder. En mund. Lange ben, der går catwalk. De er lavet med kalejdoskoper, hvor billedet bliver spaltet. Da jeg så det, syntes jeg med det samme, at det var det fedeste. Det var så lækkert. Der var slet ingen tvivl om, at det var den grundidé, vi skulle arbejde ud fra. Det gav mening. Det rummer mange facetter med spejling, og det er meget drømmende. Dokumentaren handler meget om at længes efter at blive kvinde, og den længsel bliver udtrykt på den måde."

PRISME

"Vi ville vise, at der er mange måder at være kvinde på. Hele dokumentaren handler i sin præmis om kvindelighed i dag set igennem kvinder, som i mange år er blevet opfattet som mænd. Vi valgte den her prisme fra en lysekrone for at udtrykke, at de har flere personer i sig. Da Lars Juul holdt det op foran kameraet, sagde vi bare "hold nu kæft, hvor er det fedt." Pludselig så det bare magisk ud. Effekten hænger direkte sammen med indholdet. De fem deltagende kvinder repræsenterer fem vidt forskellige måder at være kvinder på, og de har en fortid med et andet køn, så de har på en måde levet flere liv."

RØDT LYS

"Vi iscenesatte det feminine i vores interviews, (der var lavet i sync) i programmet. Med den røde farve viser vi passionen og farve, som man forbinder med noget kvindeligt. Lars Juul lavede en lyssætning, hvor han skiftede mellem en hvid og sort baggrund, og så kunne han tænde og slukke og skrue op og ned for det røde lys på kvindernes ansigter. Det giver i sidste ende et meget sammensat kvindeligt billede af dem."

LAMETTA

"Vi fandt noget gammel lametta, der er olieret papir i strimler. Det er noget gennemsigtigt, regnbuefarvet noget. Lars Juul tapede det fast foran sit spejlreflekskamera, når han skulle filme dem, og legede med det i studiet. Han gjorde det meget intuitivt. Når det kommer ned foran linsen, giver det et meget analogt og glitterende spil i billedet. Det viser glamour og udtrykker det idealbillede, kvinderne længes imod som kvinder. Det var lidt tilfældigt, at vi endte med at bruge det, men det spiller godt ind i det samlede visuelle univers."

SPILLEDÅSEN

"Vi satte kvinderne på en drejeskive – det, der hedder en cavalette. Vi før på den måde dem til at ligne en kvinde fra en spilledåse, hvor de sidder helt stille og kører rundt. Der var noget poetisk over det. Over spilledåsefølelsen. Vi valgte også vores introsang efter det, så det lød som noget fra en spilledåse. Det er en symbolsk kvinde, vi skaber. Et barndomsdrømmebillede."

FRAVALG

"Der var også nogle ting, vi fravalgte og nedtonede i dokumentaren. Vi havde en lille plastikdims, som også havde en olieret overflade og fik billedet til at skifte farver. Den havde en mere regnueagtig farve, som signalerede LGBT. Det var faktisk vores visuelle udgangspunkt. Men egentlig skulle det ikke handle om LGBT, men om kvindelighed. Derfor gik vi stedet for over i det røde univers. Derudover havde vi en masse fysiske symboler som en pink grape, der ligner det kvindelige køn og blomster, som vi skød dem med i studiet. Men det brugte vi ikke særligt meget i dokumentaren. Det blev for meget in your face."

Billedet oven for viser, hvordan fotograferingen kom til at se ud med det mere regnbuefarvede filter.

RESULTAT

Herunder er to eksempler på, hvordan prismeeffekten fik kvinderne i dokumentaren til at se ud. Billederne er skudt i studie.

Foto: Lars Juul

Foto: Lars Juul

Herunder ser vi effekten af den stærke, røde belysning på et ellers regulært supernærbillede.

Foto: Lars Juul

Den glitrende lamenta foran kameraet kombineret med det røde lys gav dette glitrende udtryk.

Foto: Lars Juul