search

Studieledere: Tilbud om ulønnede jobs ikke vores ansvar

Lederne af journaliststudierne på RUC og SDU mener, at det er forkert at kritisere dem for, at der er tilbud om ulønnet arbejde på universiteternes hjemmesider.

Lederne af journaliststudierne på RUC og SDU mener, at det er forkert at kritisere dem for, at der er tilbud om ulønnet arbejde på universiteternes hjemmesider.

Se venligst artiklen "Op og ned i sagen om tilbud om ulønnet arbejde"

 

Mark Ørsten, studieleder for journalistik på RUC afviser at videreformidle tilbud om ulønnet arbejde. Imidlertid har RUC på universitetets hjemmeside en jobbank og her giver  en søgning på ”journalistik + ulønnet” giver tre hits:

Er det ikke dobbeltmoralsk at du på den ene side er imod at formide ulønnet journalistisk arbejde via postlister, men på den anden side har RUC en jobbank, der gør præcis det samme?

»Jeg er studieleder på journalistik og ikke chef for RUC. Så jeg bestemmer, hvad jeg kan på journalistik, og det er det, jeg gør. Det andet har jo ikke noget med journalistik at gøre, men er en generel RUC politik, som jeg ikke kan blande mig i. Så nej, det synes jeg ikke,« siger Mark Ørsten til journalisten.dk.

Karsten Vestergaard, medlem af DMJX's bestyrelse, har her på siden rejst kritik af, at DMJX peges ud for at tilbyde de studerende ulønnet arbejde, mens man på SDU tjener penge på at formidle ulønnet arbejde til de studerende.

På SDU’s jobbank giver søgningen ”journalistik + ulønnet” omtrent 140 hits, men det mener Peter Bro, leder af Center for Journalistik på SDU, ikke han kan regulere:

»Den jobbank, som hører under SDU generelt, er fuldstændig uden for min rækkevidde i forhold til, hvad jeg kan gøre som leder af journalistuddannelsen,« siger Peter Bro.

Chef for de journalistiske uddannelser på DMJX, Henrik Wilhelm Jørgensen, vil ikke udtale sig om sagen, da man på DMJX har en aftale om, at den opgave tilfalder rektor Jens Otto Kjær Hansen.

Kommentarer
1
Karsten Vestergaard
21.09.12 21:08
Re: Studieledere: Tilbud om ulønnede jobs ikke vores ansvar

hvor belejligt det er med ting uden for rækkevidde. Måske Journalisten.dk burde overveje om titlen på artiklen der for tiden kaldes "Kun DMJX tilbyder job uden løn" (http://www.journalisten.dk/kun-dmjx-tilbyder-job-uden-l-n) og dens slug burde revurderes. En søgning på Google giver allerede nu midlertidigt uoprettelige konsekvenser for DMJX.

Når I i den artikel citerer Mark Ørsten for at sige:

 »Vores regler er blevet til i samspil mellem de studerende og underviserne, så enhver institution er jo fuldstændig frit stillet til at finde de regler, som de synes, de skal spille efter. For vores vedkommende var der så både fra de studerende og underviserne et ønske om ikke at videreformidle gratis arbejde,«

 og Journalisten efterfølgende (uden for kommentarfeltet) bliver gjort opmærksom på at det problem artiklen prøver at klandre DMJX for, er tifold på det universitet der citeres for dets klare regler og "indædte" indsats mod den slags.

Det eneste der leveres er efterfølgende nærværende artikel der fortæller at overholdelse af regler der er blevet til i samspil med undervisere og studerende ikke er deres bord at overholde. Der bliver slet ikke blinket selv om der vaskes hænder med fuld tryk på vandhanen.

Jeg vil venligst minde journalisten.dk om at onlineudgaven af bladet ikke er en avis der ryger ud med papirscontaineren, men er evigt tilgængelig og vokser i størrelse, artikel for artikel. Derfor vil punktnedslag ved en søgning i fremtiden give et fordrejet udtryk af virkeligheden, med mindre i ændrer overskriften, dementerer i artiklen og henviser til et indlæg der sammenfatter den nye viden der er erhvervet gennem kommentarer og interview.

Jeg udtaler mig normalt ikke i dette forum og har stor respekt for det journalistiske fag. Når påstande og fordrejninger bliver så himmelråbende skævvredet som de har været efter jeg blev interviewet i denne her sag, kan jeg dog simpelthen ikke holde min mund, da jeg derved føler jeg har en aktie i den debat ... det plejer at resultere i lidt lange indlæg (som nogen måske har bemærket).

Hele misæren starter med at Signe Wenneberg (meget berretiget) er frustreret over at have fået fire opfordringer til gratis arbejde (se http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/uha-freelancerne-vil-ikke-laengere-arbejde-gratis). Det har ingen gang på jord at tilbyde udlærte etablerede journalister kommercielt arbejde uden nogen økonomisk modydelse i den målestok - det gælder egentlig studerende såvel som udlærte. Den type virksomheder, som jeg kan forstå der spurgte, burde holde sig for gode til det.

Det store problem jeg ser er at der er noget råddent i branchen når man beder udlærte om at udføre arbejde gratis for at erstatte en stilling der burde være besat efter gældende overenskomst. Den faglige kamp skal tages med virksomheder der prøver at indfange freelancere og andre i den kunstige virkelighed, at det de udfører ikke burde koste noget. Jeg tror ikke du finder nogen der vil forsvare gratis arbejde, hvor det burde være betalt - i den forstand tror jeg diskussionen er lukket.

Problemet med denne slags situationer er at man synes at løsningen på problemet er at forbyde gratis (eller frivilligt) arbejde - "vi vil klamydia til livs, så vi forbyder sex i en menneskealder". Min ydmyge opfordring (ud over at Journalisten skal tage sig sammen og rydde op i det rod de har skabt på deres site) er at finde et mere nuanceret billede frem i stedet for alle de hoveder der står med kors og hvidløg i munden så snart de hører at jobopslaget ikke udmunder i udbetaling ved kasse et.

En persons faglige virke er som en omvendt parabel, og der er i starten (under uddannelse) perioder af ens liv, hvor muligheden for at udforske sig selv fagligt opvejer det økonomiske udbytte man forventer som udlært - gratis eller symbolsk betalt. En erkendelse af at man ikke er flyvefærdig, og en del af udbetalingen kan være de erfaringer man gør sig.

Man skal også se på om det projekt man bliver tilbudt ville blive til noget hvis ikke det var for engagerede og uselviske hænder, der ene og alene er drevet af lysten til at se det ske. I de situationer må man aldrig føle sig udnyttet, men hvis opslaget resulterer i en vind-vind situation (bevidst fordansket) investerer man måske noget af sig selv for at bygge sig op fagligt. Hvis man ikke føler det er tilfældet, og ser det som et forsøg på at drive plat på branchen skal og bør man sige nej.

Mange der deltager i debatten forholder sig til Signes situation som er forkastelig og fuldt berettiget, men da jeg blev interviewet kunne man skramle to eksempler sammen på DMJX, hvor det ene var en NGO (så vidt jeg husker) - egentlig en skærende kontrast i forhold til de 130 jeg fik ved at søge på SDU.

En del af projekterne jeg har set på DMJX er af en anden karakter end Signes (nogle er ikke). Når opslagene så kommer alligevel er det vel bare en spejling af den virkelighed de møder - men på skolen kan vi i det mindste tage diskussionen. Det er ikke fordi rekrutteringen af gratis arbejdskraft stopper fordi uddannelserne lukker skotterne i, det finder bare andre veje ind - så hellere oppe på bordet og i dagslys hvor professorer, lektorer og undervisere kan forholde sig til det og vejlede.

Jeg synes at man i forbundet skal fokusere på at der findes etablerede journalistuddannede, grafikere, designere, fotografer - whatever - der skal leve af deres fag, og der findes jobs som burde være deres, men bliver modificeret til at være trainee, praktik osv. så en given virksomhed kan profitmaksimere. Mens man har det for øje, skal man også huske at der er en række projekter der enten står som Bambi på isen, eller er bygget til faglig udvikling for en studerende, og ikke udfylder en uddannets plads. I vores iver efter at tilfredsstille det etablerede miljø risikerer vi at kvæle de spæde netværk der dannes af ren og skær interesse og er med til at sikre den fremtid som vi har hørt der venter os.

DMJX har i mine øjne i denne situation et ønske om at gøre døren høj og porten vid, så de studerende i trygge omgivelser kan stifte bekendtskab med branchen - vi gør det endda uden betaling. Problematikken på arbejdsmarkedet ændres ikke ved at skjule virkeligheden for de studerende, men tværtimod giver det dem muligheden for at fornemme livet, snuppe fagligt udviklende muligheder og øve sig i at skelne skidt fra kanel. Når de studerende partout vil have fjernet arbejde er kriteriet "dem der ikke giver penge" fortæller det mig at skolen også dannelsesmæssigt har et arbejde at gøre, men lad os fokusere på at få den gode etik ind i virksomhederne i stedet for at holde de studerende for øjnene mens reality serien er i TV.

Med venlig hilsen
Karsten Vestergaard

P.S: Fagligt set er jeg både ansat ved højskolen og bestyrelsesmedlem i DMJX, men jeg synes ligeså meget at jeg trækker på en personlig holdning til emnet når jeg føler at denne vinkling og dækning af historien er tragisk, ugennemtænkt og uden perspektiv. Når jeg kan se det som ikke journalistuddannet må den virkelig være gal.

P.P.S: Er der en præmie for at lave kommentarer der er over dobbelt så lange som indlæget?

Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen