Den nye lov om mediestøtte gav pr. 1. januar i år også internetbaserede nyhedsmedier mulighed for at søge likviditet i den såkaldte saneringsstøtte. Hidtil har puljen været forbeholdt dagblade. Støtten er en del af Kulturministeriets innovationspulje, som også kan tildeles som projektstøtte til etablering af nye medier eller udviklingsstøtte til allerede eksisterende medier. Innovationspuljen er på op til 20 millioner kroner årligt.
Ud over at skulle opfylde de sædvanlige kriterier for mediestøtte, som for eksempel at mediet henvender sig til en bred målgruppe og formidler selvstændigt journalistik stof, skal medier, der søger saneringsstøtten, være i akut fare for at lukke ned. Det skal også kunne sandsynliggøres fra mediets side, at saneringsstøtten medvirker til videreførelsen af mediet i fremtiden.
»Fogeden skal nærmest banke på døren, før man kan komme i betragtning til støtten. Man skal søge støtten for at sikre videreførelsen af mediet, og man skal kunne sandsynliggøre, at mediet kan føres videre med hjælp fra saneringsstøtten. Man kan altså ikke komme i betragtning, hvis det ser helt håbløst ud. Medienævnet kaster ikke penge i et sort hul,« forklarer Inger Frydendahl, som er chefkonsulent for Kulturstyrelsen.
Alle har fået afslag
Selv om muligheden har eksisteret i mere end otte år, har ingen medier dog nogensinde modtaget en økonomisk indsprøjtning i form af penge fra saneringspuljen. Dagbladsnævnet, som indtil 2013 stod for at tildele støtten, og senere Medienævnet har samlet modtaget fem ansøgninger om støtte. Alle fik afslag.
»Den hyppigste afslagsgrund har været, at ansøgeren ikke har været i akutte likviditetsvanskeligheder. To afslag er givet med begrundelsen, at der ikke er rimelig grund til at antage, at avisen vil kunne undgå en lukning længe nok til at iværksætte initiativer, som vil kunne sikre avisens videre drift,« fortæller Inger Frydendahl.
Hun vil ikke nærmere ind på, hvem der har søgt støtten, og hvilke konkrete årsager der har været til, at alle har fået afslag. Derudover er hun overbevist om, at det lave antal ansøgninger til støtten ikke har noget at gøre med, at medierne ikke kender til muligheden. De finder bare ikke muligheden attraktiv nok.
»Den nuværende mulighed for saneringsstøtte er annonceret helt på linje med muligheden for den øvrige mediestøtte i samme annonce og på vores hjemmeside, og vi får jævnligt henvendelser fra folk, der vil have mere at vide om den. Vi er derfor ikke i tvivl om, at medierne har kendskab til støttemuligheden. Det kunne være, at ingen har haft behov for det. Men derudover er betingelsen, at pengene skal betales tilbage, og derfor er det muligvis ikke så attraktivt for medierne at søge. Det er jo ikke en bevilling, men nærmere et lån,« understreger hun.
EU-kommissionen skal godkende
Med til de nye regler for mediestøtte hører også, at ansøgningen om støtte skal godkendes af EU-kommissionen, inden pengene kan udbetales til mediet. Dette har hidtil ikke været et krav for mediestøtte, selv om støtten dog heller ikke tidligere kunne gives på et grundlag, som ikke levede op til EU’s krav.
»Hvis mediet ifølge Medienævnet opfylder kriterierne for støtte, skal støtten som noget nyt godkendes af EU-kommissionen. Det er nu skrevet ind i lovgrundlaget som en del af de nye EU-regler på området. Det gør det lidt anderledes end i gamle dage. Dengang kunne man dog heller ikke give en støtte, som var EU-stridig,« forklarer hun.
Hos brancheorganisationen Danske Medier har man ikke noget bud på, hvorfor saneringsstøtten aldrig er blevet udbetalt. Her afviser man, at kravene til at modtage støtten er for høje.
»Vi har selv været med til at udvikle retningslinjerne, så de er i mine øjne ganske fornuftige. Kravene er lavet, så man skal have en klar forventning om, at mediet kan køre videre rent økonomisk. Det krav skal der være. Giver man saneringsstøtte, skal der komme noget ud af det,« fastslår Christian Kierkegaard, journalistisk direktør i Danske Medier.
Har du eller dit medie søgt om saneringsstøtte og fået afslag? Så hører vi gerne fra jer. Skriv til lob@journalisten.dk.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.