Skatteminister Benny Engelbrecht (S) bekræfter, at der skal betales skat af beløbet, hvis et medie betaler bøder, erstatninger og sagsomkostninger for sine journalister. Det sker i et skriftligt svar til Folketingets Kulturudvalg.
Benny Engelbrecht har svaret på to spørgsmål fra SF’s medieordfører, Özlem Cekic, efter at Journalisten har beskrevet, hvordan DR står til et stort skattesmæk i en sag fra maj.
Her blev fire DR-medarbejdere fra programmet 'Kontant' idømt dagbøder, godtgørelse og sagsomkostninger for over 500.000 kroner i alt. DR betalte udgifterne, fordi journalisterne blev dømt for noget, de havde gjort i deres arbejdstid.
Men efterfølgende fastslog Skatterådet, at hvis DR betaler for journalisterne, så er der tale om en gave – og så skal der betales skat af beløbet. Det skattesmæk havde DR ikke regnet med.
»Det er selvfølgelig irriterende for os, fordi vi gerne vil bruge licensmidler til at lave programmer,« sagde jurachef i DR Peter Skov.
SF har spurgt ministeren
SF mener ikke, det er fair, at den enkelte journalist skal stå med regningen. Derfor gik Özlem Cekic ind i sagen og stillede de spørgsmål til skatteministeren, som der nu er kommet svar på.
»Der er et større og større pres på, at man gerne vil straffe den enkelte journalist. Det synes jeg faktisk er en glidebane, og det er problematisk i forhold til ytringsfriheden,« sagde Özlem Cekic til Journalisten.
Skatteministeren gør det klart i svaret, at hvis DR betaler på vegne af medarbejderne, så skal der svares skat af beløbet.
”Betaler arbejdsgiveren en bøde, der af en domstol er idømt en person for en straffelovsovertrædelse, er den naturlige konsekvens således (løn)beskatning af den ansatte,” skriver Benny Engelbrecht i sit svar til Kulturudvalget.
Lov rammer medierne som en boomerang
Ministeren skriver dog i svaret, at DR ”havde regresadgang”, men ”undlod at effektuere denne”.
Det betyder på godt dansk, at hvis DR havde ladet medarbejderne betale det hele selv, skulle der ikke betales skat, forklarer mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
»DR har en ubetinget ret til at kræve både bøde og erstatning betalt af journalisterne, som er blevet dømt. Det hænger sammen med medieansvarslovens særlige regler om ansvar, som er formet, så det er den navngivne journalist og den ansvarshavende redaktør, der står med ansvaret. Hvis mediet betaler, betragtes det ifølge Skatterådet og Skatteministeriet som en gave,« siger han.
Oluf Jørgensen tilføjer, at medieansvarsloven skulle være et værn for pressefriheden. Men med Skatterådets og skatteministerens fortolkning af loven bliver loven det modsatte.
»Det er dybt paradoksalt, at nogle regler i medieansvarsloven, som i sin tid blev formuleret for at styrke den redaktionelle frihed, viser sig at være en stor svaghed for den redaktionelle frihed. Det rammer medierne som en boomerang,« siger Oluf Jørgensen.
Kan give stor regning for undersøgende journalistik
Han vurderer, at ministeren og Skatterådets fortolkning især rammer den undersøgende journalistik.
»Det har alvorlige konsekvenser, for det betyder, at det bliver endnu dyrere at få en dom for at overtræde ytringsfrihedens grænser. Det kan medføre en stor regning for den kritiske undersøgende journalistik, hvor de her grænser trækkes hårfint af domstolene,« siger Oluf Jørgensen.
Oluf Jørgensen peger på et eksempel: En tidligere sag, hvor Ekstra Bladet skrev om islandske spekulanter og blev mødt med et tårnhøjt erstatningskrav.
»Ekstra Bladets artikel var også lagt på nettet på engelsk, og så lagde disse islandske spekulanter sag an. Ekstra Bladet blev hårdt presset og indgik forlig, fordi de ikke turde tage sagen. De skulle nok have kørt sagen, for der gik ikke mange måneder før det islandske kollaps, hvor det hele kom for en dag. Ekstra Bladets artikel ramte i den grad rigtigt,« siger Oluf Jørgensen og tilføjer:
»Eksemplet viser, at når man laver undersøgende journalistik, bevæger man sig på ytringsfrihedens grænser. Det er ikke sikkert, man har den fuldstændige dokumentation, når man vælger at offentliggøre, fordi man er næsten sikker. Men hvis det ikke holder i en retssag, kan det resultere i store krav.«
Man kan aldrig være sikker
Men bør man ikke vente med at publicere, hvis man kun er ”næsten sikker” – har man ikke et journalistisk ansvar for at være sikker?
»Jo, det har man. Men det er vanskeligt at være fuldstændigt sikker. I virkelighedens verden er man det aldrig. Det er problemet. Den her vurdering presser medierne og den undersøgende journalistik,« siger Oluf Jørgensen.
På den anden side i sagen står advokat Michael Christiani Havemann fra Brix, Jensen og Havemann. Han repræsenterede Boligadministratorerne A/S, som fik de fire DR-journalister dømt i maj. Det var ham, der bad SKAT tage sagen op, da han så en notits om, at DR ville dække udgifterne.
”Det er vigtigt for retsbevidstheden, at borgerne i Danmark får sikkerhed for, at DR’s journalister får samme straf for skattesvig som alle andre borgere, der begår den samme forbrydelse,” har han skrevet i en mail til Journalisten.
Journalisten har været i kontakt med Skatteministeriet og afventer en kommentar fra skatteminister Benny Engelbrecht om sagen.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er utroligt, at der ikke er styr på noget som helst. Nu "begår" journalister også skattesvig. De er også "dømte" for det. Hvad fanden foregår der?????