search

Mediefolk advarer imod at lukke skattelister

De borgerlige partier vil lukke de åbne skattelister for virksomheder. Men det kan koste samfundsrelevante historier, mener JP-chefredaktør Steen Rosenbak og Åbenhedstingets formand, Nils Mulvad

»Begrædeligt« og »drønærgerligt«. Sådan lyder det fra mediefolk, efter at Dansk Folkeparti har foreslået at lukke de åbne lister over virksomhedernes selskabsskat i Danmark.

»Enhver begrænsning af gennemsigtigheden i økonomien er begrædelig. De åbne skattelister siger jo noget relevant om samfundet. Pressen har primært brugt listerne til at lave samfundsrelevante historier. Frygten for utidige snagehistorier har været vildt overdrevet. Derfor er det en meget dårlig idé at lukke for de åbne skattelister,« siger Jyllands-Postens chefredaktør, Steen Rosenbak, til Journalisten.

Og listerne bliver formentlig lukket. Både den nye Venstre-regering og de øvrige borgerlige partier er med på at lukke dem ifølge DR Nyheder.

Åbne skattelister siden 2012

Siden 2012 har Skat åbent lagt skattelisterne frem. Da de første gang blev tilgængelige, gik Skats hjemmeside ned på grund af et uventet stort antal besøgende.

»Vi studerede listerne meget nøje, da de kom frem, og vi har også lavet nogle historier på dem,« siger Steen Rosenbak.

Jesper Høberg, der er leder af Jyllands-Postens erhvervsgravergruppe og en af landets mest erfarne skattejournalister, forklarer, at han mest har brugt listerne som et ekstra researchværktøj.

»Jeg har mest brugt det som et researchværktøj, når jeg skulle lave baggrundstjek på virksomhederne, ligesom jeg tjekker deres regnskab. Det vil jeg ikke kunne fremadrettet, hvis man lukker det ned. Det vil ikke få helt omstyrtende konsekvenser for mit arbejde, men jeg har brugt de åbne skattelister,« siger Jesper Høberg.

Han ønsker ikke som journalist at sige noget om, hvorvidt det vil være godt eller skidt at lukke listerne, da han betragter det som en politisk kommentar.

Sværere at lave systemhistorier

Nils Mulvad er redaktør og medejer i analysebureauet Kaas og Mulvad samt formand for Åbenhedstinget. Han peger på, at både DR’s databaseredaktion og ugebrevet A4 har lavet samfundsrelevante historier på baggrund af de åbne skattelister.

»Det er drønærgerligt, hver gang vi får lukket for data i Danmark. Dermed bliver det sværere at lave systemhistorier om, hvordan samfundet udvikler sig. Vi mister muligheden for at se på mønstre i stedet for enkelthistorier, hvis man lukker for skattelisterne,« siger Nils Mulvad.

»Man kan lave mange relevante historier på baggrund af de åbne skattelister. Hvor i landet betaler virksomhederne mest i selskabsskat, hvor meget fylder de enkelte brancher og de udenlandske selskaber,« siger Nils Mulvad.

Han påpeger, at listerne kun ville være blevet mere værd i årene fremover, når de gik flere år tilbage, og der dermed ville være flere tendenser at opspore i dem.

Historier på baggrund af listerne

Kort efter at de åbne skattelister blev lagt frem, lavede Ugebrevet A4 historien om, at en sænkning af selskabsskatten primært vil komme finanssektoren til gode, da den står for næsten halvdelen af den samlede selskabsskat i Danmark, selv om den kun beskæftiger relativt få.

Derfor ville en sænkning af selskabsskatten være en dyr måde at skabe nye arbejdspladser på, konkluderede A4.

Da Thorning-regeringen få måneder senere lavede en vækstpakke med en sænkning af selskabsskatten, blev finanssektoren pålagt en ekstra lønsumsafgift, der skulle modsvare, at sektoren slap billigere i selskabsskat.

I et andet tilfælde blev skattelisterne dog brugt til en fejlagtig historie. Det skete, da Politiken i januar bragte en historie om, at teleselskabet 3 ved hjælp af skattely aldrig har betalt selskabsskat i Danmark.

Det var rigtigt, at 3 aldrig havde betalt selskabsskat i Danmark, hvilket fremgik af listerne. Men det var ikke ved brug af skattely, men fordi 3 havde lavet store investeringer i Danmark, som kan trækkes fra i skatteregnskabet.

Dansk Folkeparti ønsker netop at lukke skattelisterne, fordi partiet mener, at de vildleder.

»De åbne skattelister viser ikke, hvad selskaber betaler og bidrager med i Danmark samlet set. En ting er selskabsskat, en anden er moms, told, skatter og afgifter – energiafgifter ikke mindst. Alle de ting fortæller de åbne skattelister ikke noget om,« siger Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, til DR.

Erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) har hele tiden været skarpe modstandere af de åbne skattelister. Også ud fra argumentet om, at de vildleder mere, end de oplyser.

»Skattelisterne bliver hvert år viderebragt ukritisk af medierne, der fortæller, at man kan gå ind og se, hvor meget en virksomhed bidrager med til statskassen. Men det er ikke det, listerne viser. Selskabsskatten udgør under en tiendedel af det samlede bidrag, der kommer i statskassen fra det samlede erhvervsliv,« siger skattepolitisk chef i DI Jakob Bræstrup til DR. 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen