search

SF: Fejl er ikke offentlighedslovens skyld

Ombudsmanden har givet klager ret i hver anden klagesag om den omstridte offentlighedslov. Men SF’s retsordfører fortryder ikke, at partiet stod bag loven: »Det er ikke pænt, at myndighederne er så ringe til at bruge den nye lov, men jeg betragter det som et administrativt forhold«

I de første 11 måneder af 2014 udtalte Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, kritik i cirka halvdelen af alle klagesager om den nye offentlighedslov. Det fortalte ombudsmanden selv ved en høring i Folketingets Retsudvalg i december.  

Han tilføjede, at andelen af sager, der ifølge ombudsmandens vurdering er behandlet forkert af myndighederne, normalt ligger på 15-20 procent.

SF var i sin tid et af de fem partier, der var med til at vedtage loven. Partiets retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt er ikke tilfreds med resultatet af ombudsmandens opgørelse af klagesagerne:

»At der er fejl i hver anden aktindsigt, der klages over, det synes jeg simpelthen er rigtig skidt. Det er for ringe,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt til Journalisten.

Startvanskeligheder

Over for Politiken har Karina Lorentzen tidligere erkendt, at loven giver nogle demokratiske problemer. Blandt andet fik Jesper Tynells bog, 'Mørkelygten', hende til at bekymre sig for, hvorvidt lovgivningen forhindrer, at vigtige oplysninger kommer frem i offentligheden.

Rykker de her tal fra ombudsmanden yderligere ved dit syn på, hvorvidt loven var en god idé?

»Jeg tror egentlig, tallene siger mere om, om man er god nok til at administrere loven, end de siger noget om selve indholdet af loven. For det er klart, at man hverken skal hemmeligstemple mere end tilladt eller mere, end det var intentionen,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Så du mener mere, det er forvaltningen af loven end selve loven, der halter?

»Ja. Det er ikke pænt, at myndighederne er så ringe til at bruge den nye lov, men jeg betragter det som et administrativt forhold. Og jeg håber virkelig, det er udtryk for startvanskeligheder.«

SF parat til at kigge på uklarheder  

Ved høringen i Folketingets Retsudvalg i december roste ombudsmand Jørgen Steen Sørensen ellers myndighederne for, at de ifølge ham bruger mange kræfter på at bruge loven korrekt.

»Derfor skal den høje kritik ses som udtryk for, at det er en meget vanskelig lov, der er kommet ud af processen. Og en lov, der stiller mange skøns- og grænsedragningsspørgsmål,« sagde han dengang.

Karina Lorentzen Dehnhardt, er det dybest set ikke et problem ved selve loven, at den stiller så mange skøns- og grænsedragningsspørgsmål?

»Vi havde tænkt, at den var meget udførligt skrevet. Men derfor kan der jo godt komme noget frem, når man begynder at anvende loven, som man ikke havde forudset. Og hvis ombudsmanden angiver dét som årsagen til, at man giver forkerte aktindsigter, så kan det godt give anledning til at se på loven,« siger hun.

Karina Lorentzen Dehnhardt mener dog som udgangspunkt, at man skal vente på ombudsmandens endelige evaluering af loven efter de første tre år af dens levetid.

»Det rigtigste vil være at vente på det samlede resultat. Men kan han allerede pege på for eksempel uklarheder, vi bliver nødt til at kigge på, så har jeg ikke noget problem med at gøre det nu,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen