Pressen har ikke krav på at få interviews. Men hvor går grænsen for, hvor meget en minister eller offentlig myndighed må forskelsbehandle pressen? Det findes der ikke noget klart juridisk svar på.

Og Folketingets Ombudsmand har for nylig afvist at undersøge en klage fra fagbladet Forskerforum, som muligvis kunne have gjort grænsen mere tydelig for både pressen og myndighederne.

»Det er meget betænkeligt, hvis en offentlig myndighed selv kan afgøre, om den vil svare på kritiske spørgsmål eller ej,« siger Forskerforums redaktionsleder, Jørgen Øllgaard, til Journalisten.

I februar 2015 afviste formanden for Akkrediteringsrådet under Videnskabsministeriet at give interview til Forskerforum om en kontroversiel afgørelse.

Den handlede om, at rådet alligevel ikke ville lukke den stærkt kritiserede uddannelse humanistisk informatik ved Aalborg Universitet, som man ellers først havde bebudet.

Sendte spørgsmål på forhånd

Forskerforum havde skrevet kritiske artikler om hele forløbet og et angiveligt løst beslutningsgrundlag.

Derfor anmodede bladet om et interview med Akkrediteringsrådets formand, Per B. Christensen, via mail, hvor bladet skrev, hvilke spørgsmål det ønskede svar på.

Rådets formand afviste at give interview med Forskerforum, men fandt samtidig tid til at stille op til interviews med andre medier, der ikke havde beskæftiget sig lige så indgående med sagen. 

Akkrediteringsrådets formand, Per B. Christensen, forklarer i dag afvisningen således:

»Vi vurderede, at det i forhold til Forskerforum ikke ville give mening. Jeg synes, at Forskerforums tilgang og beskrivelse af sagen var noget ureflekteret. Jeg følte ikke, at det ville føre videre at kommentere på det,« siger Per B. Christensen.

Hvorfor afviser du at give interview til Forskerforum, som har fulgt sagen meget nøje, mens du afser tid til at lade dig interviewe af andre medier, som har beskæftiget sig mindre indgående med samme sag?

»Hvis man ser på forløbet og de udtalelser, jeg er kommet med i sagen, så er de ønskede oplysninger også til rådighed for Forskerforum. Vi har oplyst, at vi fik nye oplysninger i sagen, som gjorde, at vi ændrede vores afgørelse om uddannelsens akkreditering,« siger Per B. Christensen.

Men Jørgen Øllgaard beskriver jo i sine artikler, at der netop ikke er kommet nye oplysninger på bordet?

»Det er jeg uenig med ham i.«

Klassens frække dreng

Forskerforum er kendt som forskerverdenens svar på Ekstra Bladet. Skal I som myndighed ikke også være klar til at lade jer interviewe af den frække dreng i klassen? 

»Jo, det kan man sige. Men det var udtryk for en vurdering i den konkrete sag. Det var ikke udtryk for rådets politik generelt over for Forskerforum.« 

»Men når man ser på hele forløbet, så er der grundlag for, at jeg får en dialog med Forskerforum. Ikke om den konkrete sag, men om hvordan det fremtidige samarbejde skal være. Som et offentligt råd er vi selvfølgelig interesseret i at kunne kommunikere og begrunde vores beslutninger.« siger Per B. Christensen.

Jørgen Øllgard klagede til Folketingets Ombudsmand 3. februar 2015. Han har for nylig afgjort, at han ikke vil gå ind i sagen.

»Ombudsmanden undviger overhovedet at tage stilling til sagen. Dermed accepterer han jo reelt den form for forvaltningspraksis. Det er meget skuffende, at ombudsmanden ikke statuerer et eksempel,« siger Jørgen Øllgaard.

Et skønsspørgsmål

Der eksisterer ifølge en betænkning til Folketinget i dag ”et meget vidt skøn for”, hvilke interviews ministre og myndigheder ønsker at stille op til.

Derfor kritiserede den daværende ombudsmand heller ikke Anders Fogh Rasmussen, da han som statsminister gennem flere år nægtede at give interviews til Ekstra Bladets Bo Elkjær.

Begrundelsen var, at Anders Fogh Rasmussen heller ikke gav andre medier interview om det emne. Og myndigheder og ministre må godt afslå interview, så længe der ikke er tale om ”usaglig forskelsbehandling”.

Senere gav Anders Fogh Rasmussen et interview til et andet medie om sagen. Derefter kritiserede ombudsmanden hans beslutning om ikke at give interview til Bo Elkjær, fordi der nu var tale om en form for usaglig forskelsbehandling. Det betød, at Bo Elkjær til sidst fik sit længe ønskede interview.

”Jeg kan derfor kun kritisere myndighedernes afgørelse, hvis der er særlige omstændigheder i sagen, f. eks. hvis afgørelsen er udtryk for usaglig forskelsbehandling. Efter min gennemgang af klagen mener jeg ikke, at det er sandsynligt, at jeg ved en nærmere undersøgelse vil kunne påvise den slags særlige omstændigheder,” skriver Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, i sin afgørelse om ikke at undersøge Forskerforums klage.

Usaglig forskelsbehandling

Den begrundelse forstår Jørgen Øllgaard ikke.

»Det er åbenlyst, at der er tale om usaglig forskelsbehandling. Samtidig med at min interviewforespørgsel blev afvist, gav formanden for rådet jo interviews til andre medier, som ikke i samme grad spurgte ind til den kritiske substans i sagen,« siger Jørgen Øllgaard.

Mediejurist og tidligere forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen ærgrer sig over, at ombudsmanden ikke har valgt at træffe en egentlig afgørelse i sagen.

”Det er principielt vigtigt at få slået fast, om den nye ombudsmand fastholder lighedsgrundsætninger om, at pressen skal behandles ens: Myndigheder må ikke selektere eller sortere i, hvem de vil interviewes af eller tale med. Så kan det jo ende med, at de kun taler med mikrofonholdere, men ikke med journalister, som stiller kritiske spørgsmål,” sagde Oluf Jørgensen til Forskerforum før sommerferien.

Journalisten har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, der holder ferie for øjeblikket.