Normalt bliver konkursramte ledere verbalt lemlæstet af fyrede medarbejdere. I tilfældet Nyhedsavisen blev lederne i stedet krammet.
VIRKSOMHEDSKULTUR. Nyhedsavisen var selvfølgelig ikke en religiøs sekt, som lokkede medarbejdere til at begå masseselvmord for at opnå evig frelse. Tidligere chefredaktør Simon Andersen kan heller ikke sidestilles med den polygame sektleder Warren Jeffs, som efter sigende er far til 250 børn og har 80 koner.
Men mange har undret sig over, hvordan medarbejderne smilende holdt hovederne oven vande og klappede af ledelsen, mens Nyhedsavisen styrtede i døden. På Dagbladet DAGEN reagerede medarbejderne på samme måde.
»Jeg vidste, noget var galt, men jeg handlede ikke med min viden. Jeg følte, det var illoyalt, hvis jeg stillede spørgsmål,« siger daværende DAGEN-journalist Mads Brügger.
Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, har hæftet sig ved direktør Morten Nissen Nielsens udtalelse om, at "Vi havde skabt en dræber-ånd i organisationen". Seidenfaden stillede på den baggrund spørgsmålet: "Er det en bladvirksomhed eller en religiøs sekt, vi taler om?"
Journalisten har gennemgået en række karakteristika for sekter med tidligere medarbejdere fra Nyhedsavisen.
Var Nyhedsavisens ledelse karismatisk?
Jubelbrøl og klapsalver rungede på det brune værtshus Fingerbøllet, mindre end 24 timer efter at Nyhedsavisens medarbejdere blev præsenteret for en fyreseddel. Simon Andersen og Lisbeth Knudsen tørnede sammen på DR 2s Deadline, og medarbejderne hyldede deres tidligere chef.
»Kombinationen af den karismatiske sælger Morten Nissen Nielsen og krammebamsen Simon Andersen var helt genial. Selv om Simon Andersen nogle gange råbte 'dovne røvhuller', så er han et dybt sympatisk menneske, som virkelig holdt af sine medarbejdere. Når du får et venskabeligt forhold til din chef, så er det svært at være kritisk,« siger kulturjournalisten René Fredensborg.
På den anden side afviser de fleste medarbejdere, at de indtog rollen som nikkedukker over for ledelsen.
»Det, som punkterer ideen om, at Nyhedsavisen minder om en sekt, er, at vi dagligt var kritiske over for ledelsen. Da annoncerne for eksempel begyndte at fylde 60 procent af avisen, skrev vi mails til hele huset og kom i clinch med både annonceafdelingen og direktionen,« fortæller Rune Skyum-Nielsen, som både var journalist på Nyhedsavisen og på Dagbladet DAGEN.
I de fleste tilfælde førte kritikken af ledelsen dog ikke til de store redaktionelle ændringer.
Formede ledelsen medarbejderne?
De fleste medarbejdere på Nyhedsavisen kom helt friske fra uddannelsesfadet. Gennemsnitsalderen lå på 29 år, og Simon Andersen og David Trads lagde ikke skjul på, at de selv ville forme medarbejderne.
37-årige René Fredensborg er en af dem, som har oplevet, at ledelsen modellerede de yngre medarbejdere.
»Der blev fyret 40 medarbejdere, og alligevel strejkede vi ikke. Da avisen gik ned, klappede vi nærmest af ledelsen. Så er man sgu da hjernevasket,« siger René Fredensborg.
Blev medarbejdernes fejl diskuteret offentligt?
Ledere i sekter forsøger at kontrollere medlemmernes gerninger ved at diskutere deres synder, attituder og fejl foran gruppen. På Nyhedsavisen har medarbejderne været vidner til lignende hændelser.
Fra begyndelsen til slutningen har der været fællesmails og -møder med ris og ros til bestemte medarbejdere. Journalist og praktikantvejleder Morten Runge synes, at den offentlige kritik fik budskaberne fra chefen til at hænge bedre fast.
»Det var mere reglen end undtagelsen, at enkelte medarbejdere fik offentlig kritik. Jeg har selv prøvet det og havde da en lidt dårlig smag i munden bagefter,« siger journalist Morten Runge.
Kontrollerede ledelsen medarbejdernes kommunikation med omverdenen?
René Fredensborg har i flere omgange oplevet, at Nyhedsavisen har forsøgt at kontrollere kommunikationen til omverdenen. Senest skrev han en epilog i Information 6. september, som han siden har fået hug for af en leder og af flere medarbejdere, fordi han forholdt sig kritisk til Nyhedsavisen.
I epilogen omtaler René Fredensborg en såkaldt FCK-sag, hvor Nyhedsavisen blev annoncør for fodboldklubben. Den dag annoncetillægget skulle pryde parken, besluttede ledelsen at udskyde en kritisk historie om Don Ø og Co. Chefredaktørens begrundelse var, at "det vil være uforståeligt for læserne – og helt absurd dårlig timing".
Trods skarp kritik fra medarbejderne holdt chefredaktøren fast i sin beslutning.
Havde ledelsen og medarbejderne på Nyhedsavisen et fælles gruppesprog?
I sekter bruger gruppen ord på nye måder, som omverdenen ikke kan forstå. Medarbejderne på Nyhedsavisen talte stadig dansk, da avisen lukkede, men alligevel går ord igen i medarbejdernes munde.
Siden lukningen har samtlige medarbejdere og ledere, som Journalisten har talt med, kaldt Nyhedsavisen for et 'projekt'.
På dagen, hvor avisen blev erklæret konkurs, brugte flere medarbejdere endda et sprog med bibelske træk.
"Hvis bare to eller tre af os er samlet, kan vi genskabe det, der var på Nyhedsavisen." Hvis sætningen lyder bekendt, kan en lignende sætning findes i Matthæusevangeliet kapitel 18 vers 20.
"Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem," som oversat til dansk betyder: Selv om det er 2000 år siden, Jesus blev korsfæstet, så er han stadig blandt os.
I den mere kuriøse ende bruger journalisten Michael Lund ordet 'hundehoveder' på Facebook-gruppen "Savner Nyhedsavisen", hvilket er Simon Andersens mest kendte kælenavn for medarbejderne. Michael Lund skriver:
»OHØJ HUNDEHOVEDER. SKRIV!!! Vi mangler NOTER! ;-)«
Følte Nyhedsavisens medarbejdere, at det var 'os mod dem'?
Medlemmer af sekter ser gruppens ideologi som sand og omverdenens ideologier som usande. Nyhedsavisens medarbejdere kæmpede mod resten af verden fra betonhangaren på Margretheholmen. Konkurrenterne bankede løs på Nyhedsavisen fra begyndelsen, mens medarbejderne på Nyhedsavisen følte sig forfulgt.
»Kritikken mod os var udslagsgivende for sammenholdet. Vi rykkede tættere sammen. Allerede inden avisen udkom første gang, havde vi fornemmelsen af, at det var en kamp mellem os og alle andre,« siger Morten Runge.
Nyhedsavisen står ikke alene som avisprojekt med sekteriske træk. På Dagbladet DAGEN lod medarbejderne sig lokke af æstetiske omgivelser og Peter Linck-kampråb som: "Vi smadrer dem."
En af dem var Mads Brügger, tidligere journalist på DAGEN.
»DAGEN opfyldte de fleste sekteriske kriterier. Vi var alene mod alle andre, vi havde sandheden, vi var selvsikre, og vi troede på sejren. Selv om jeg ikke har arbejdet på Nyhedsavisen, så har jeg indtryk af, at sammenholdet på de to aviser minder om hinanden,« siger Mads Brügger.
SEKT ELLER EJ, så skriver hovedinvestoren Morten Lund på sin hjemmeside:
"Jeg har fået mere end 50 beskeder og e-mails fra tidligere ansatte, som har mistet deres job, og underligt nok har de ondt af mig – det er helt fantastisk."
Journalist Sara Schlüter forlod frivilligt Nyhedsavisen i seneste fyringsrunde i februar i år, og hun har ikke glemt det stærke sammenhold på Nyhedsavisen.
»Jeg synes ikke, Nyhedsavisen var en sekt. Men hvis den var, så elskede jeg at være med i den.« /
12 kendetegn for sekter
1) En følelse af os mod verden
2) Kontrol med kommunikation med omverdenen
3) Illoyale bliver sorteret fra
4) Et sort/hvidt billede af omverdenen
5) Flittig brug af straf og belønning
6) Et fælles gruppesprog
7) Medlemmerne er hævet over resten af verden
8) Ledelsen er karismatisk
9) Fejl sættes til skue
10) Projektet er vigtigere end den enkelte
11) Medlemmerne er ukritiske
12) Ledelsen former medlemmerne
Listen er inspireret af bogen "Thought Reform and the Psychology of Totalism" af Robert J. Lifton.
32 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er ret underholdende læsning det her. Set udefra, så kan jeg ikke svinge mig op til, at det skulle være sekt-suspekt med sammenhold. Ja, naturligvis har ledere slagord, salgsgejl og andet braller. Det har de da i alle virksomheder. Er det et sekttræk?
Og er det underligt, at NA's ansatte stod sammen i kampen mod de andre aviser? Næ, det var jo ligesom hele eksistensbetingelsen. Hvis man ikke kunne slå de andre godt og grundigt, så ville der ikke komme kroner i kassen. Er det et sekttræk at kæmpe sammen?
Come on.
Afprøv lige de 12 sekt-træk på en hvilken som helst medievirksomhed og der vil - er jeg overbevist om - være en hel del fællestræk. Er medieverden så en sekt med undersekter? Tja... nu begynder vi vist at komme ud på overdrevet. Eller der har denne tråd/artikel måske være fra starten??
Jeg bakker fuldt og helt op om alle pointer, der i denne debat er ført i marken af andre tidligere medarbejdere på Nyhedsavisen. Med fare for, at det i sig selv kan virke sekterisk (!) Vi kan dog undskylde os med, at vi rent faktisk var der, mens andre bare analyserer og kigger ind gennem vinduerne til hangaren på Holmen.
Et vigtigt og hidtil overset aspekt er, at ingen har kunnet sætte fingeren på, hvad vores såkaldte sekts evangelium egentlig gik ud på. Var vi en sekt, skulle vi også have et særligt verdensbillede, som vi af al magt prøvede at udbrede.
Det havde vi ikke. Hverken politisk eller ideologisk. Her var vi lige så uhomogene som 150 tilfældigt udvalgte danskere ville være, hvis man stillede dem spørgsmål om politik eller ideologi.
Vi havde derimod en redaktionel identitet og strategi, som tidligere redaktionschef Kristoffer Gravgaard har skildret meget præcist i sin blog på http://mediawatch.dk/blogpost/nyhedsavisen-og-de-tre-verdener . De tanker er det tætteste, man kommer på "The Gospel of Nyhedsavisen".
Men skal det nu gøres til noget suspekt at have en faglig strategi? At have en klar skabelon for, hvordan man gerne vil lave avis? I så fald er alle de gamle aviser jo også suspekte: Der findes redaktionelle kulturer, identiteter, strategier og vaner alle vegne. I forhold til Nyhedsavisen lå forskellen i, at vores var udtænkt og valgt, mens mange af de andres bare er bevidstløst videreført.
Man kan heller ikke med rimelighed gøre det suspekt, at vi "følte os forfulgt" af andre medier (sic, hvor lyder det sekterisk...). For vi VAR sgu (sic-sic...) vitterligt forfulgt, hvad der da vist også er blevet dokumenteret for rimeligt nylig. Det gjaldt ikke mindst før avisen begyndte at udkomme, hvor ikke mindst Berlingske spildte timer af sine tilbageværende læseres tid med at fortælle, hvordan vi ikke kunne skaffe (1) nok penge, (2) nok journalister, (3) trykkerier, (4) avisbude, (5) enhver nødvendighed for at producere en avis, fortsæt selv listen til du begynder at gabe. Det er ikke bare gjort med at sige som Tøger, der forsøgte at affærdige sit eget og andre mediers tendentiøse dækning af Nyhedsavisen med, at man skam bare havde kigget kritisk på forretningsmodellen.
Og mens vi nu er ved Tøger: Det er dybt og inderligt ironisk, at den første til at nævne Nyhedsavisen som en sekt -- af alle mennesker -- var Tøger Seidenfaden: Manden, der har ansat bunker af mini-Tøgere på ledende poster for derved at forvandle Politiken fra en klassisk angelsaksisk nyhedsavis til en prædikestol for politisk korrekthed. Og til en en avis, der på sine værste dage knapt nok længere skelner mellem nyhedsreportage og kommentarvirksomhed.
@Christina Agger
Hvorfor kritiserede I Nyhedavisens dækning af DRs "Den Hemmelige Krig"? Det var da en af de sager, hvor Nyhedsavisen satte dagsordenen, hvilket desværre skete alt for lidt. For så havde læsertallet været meget højere.
Kære Sune.
Nu forsvandt du jo så tidligt, at du ikke rigtig ved, hvordan det var i størsteparten af avisens levetid. Men så vidt, jeg husker, var du der stadig, da vi menige medarbejdere kom med en hård kritik af dækningen af 'Den Hemmelige Krig' - det var en kritik, som både blev lanceret offentligt og internt.
Men du var der vist ikke længere, da det samme gentog sig i forbindelse med stenkast-affæren. Og de mange andre gange, hvor vi mere end luftede vores uenighed med de beslutninger og udmeldinger, som kom fra ledelsen.
Med hensyn til din pointe om, at ledelsen på Nyhedsavisen havde en underlig måde at forsøge at opbygge og dyrke en 'samhørighedsfølelse' på. Nej, du var langt fra den eneste, der krummede tæer over julefrokosten med 500-lapperne. Og du er langt fra den eneste, der har været uenig i nogle af de bastante meldinger, som ledelsen kom med om de andre medier.
Men pointen er jo netop, at vi gav udtryk for de ting. Vi stod ikke bare og grinede af cheferne bag deres ryg i fredagsbaren. Vi sagde det. Direkte. Og vi skrev det mindst lige så direkte i et hav af redaktionelle fællesmails. Så jeg synes på ingen måde, at vi bare var blinde får.
Det er desværre lidt det indtryk, som sekt-sammenligningen i artiklen giver - og det indtryk, du er med til at videreformidle. Selvom du altså var ret kort tid på avisen. Og det ærger mig ærlig talt.
Jeg oplevede nemlig, at vi på dette punkt skabte en enestående virksomhedskultur, hvor det til enhver tid var tilladt at sige cheferne imod - endda også offentligt.
Og så er jeg nødt til at tilføje en sidste ting. Du skriver, at 'os mod dem'-holdningen var langt mere udtalt hos os end på andre medier. I én forstand har du måske ret. Det enorme kritiske fokus, andre medier rettede mod Nyhedsavisen helt fra begyndelsen af, rystede os da sammen. Og det fik os til at kæmpe endnu hårdere for at producere en god avis. Ganske enkelt for at opnå anerkendelse fra vores egen branche - en anerkendelse, som bestemt ikke kom af sig selv.
Men du tager grusomt fejl, når du deraf slutter, at vi nærmest ønskede de andre medier døde. Jeg kan ikke tale på alles vegne. Men rigtig mange af os var triste langt ind i sjælen, når andre medier afskedigede medarbejdere. Fordi vi har venner, tidligere kolleger og studiekammerater på de medier. Og fordi journalistikken i Danmark ikke bliver bedre af de nedskæringer.
Og Sune. Faktisk var det også sådan, at vi nærede dyb respekt og beundring for kolleger på andre medier, når de breakede en rigtig god historie. Det var noget, vi talte om. Det var noget, vi delte via mails. Og det var sandelig ikke kun vi menige medarbejdere, der havde det sådan. Roserne kom også fra ledelsen.
Vh
Christina Agger
Kære Sune
Long time, no see - tak for din uddybning.
Du forsvarer dine sekt-sammenligninger med, at du kun sigter til ledelsen. Hvis vi et øjeblik går ud fra, at du har ret i din påstand om, at ledelsen forsøgte at skabe sammenhold med sekteriske mekanismer, så mangler der noget:
Nyhedsavisen kan næppes sammenlignes med Manson-familien, Jonestown-kulten og de andre uhyrligheder, du nævner, hvis det kun var ledelsen og ikke medarbejderne, der havde disse træk.
Så kan alle dine betragtninger om bannere osv. være korrekte, men når medarbejderne trak på skuldrene, grinede af det eller direkte kritiserede det, så er der ikke meget sekt/kult/[indsæt anden nedladende sammenligning] tilbage.
Flere