Seerne splittet efter Haarder-interview

Var det i orden, at Bertel Haarder skældte ud på DR-journalist? Eller gik TV Avisen for vidt ved at vise klippet? Tv-indslag med en stiktosset sundhedsminister har skabt tusindvis af kommentarer på Dr.dk - og seerne er uenige.

Var det i orden, at Bertel Haarder skældte ud på DR-journalist? Eller gik TV Avisen for vidt ved at vise klippet? Tv-indslag med en stiktosset sundhedsminister har skabt tusindvis af kommentarer på Dr.dk – og seerne er uenige.

Det er ikke kun Bertel Haarder, der rasede i går i "21 Søndag" på DR 1. På DR's hjemmeside har indslaget skabt seerreaktioner uden sidestykke.
I skrivende stund har mere end 2.500 brugere reageret på indslaget, og holdningerne er delte. Nogle mener, at det var i orden, at DR udstillede ministerens uvidenhed og vredesudbrud. Andre synes, at Bertel Haarder fortjener en undskyldning.
»Jeg håber, at seerens ombudsmand griber ind, og at den omtalte journalist er ved at søge nyt job nu,« skriver "lars K S".
"Dan Nielsen" roser DR for, at en journalist endelig "tør stille kritiske spørgsmål til den efterhånden gennemsyrede regerings måde at behandle journalisterne på".
»Ministrene har fuldstændigt glemt, at journalisterne spørger på vælgernes vegne og derfor har krav på at få alt at vide,« skriver "Dan Nielsen".

Efter interviewet, som blev lavet fredag aften, gav Bertel Haarder journalist Sloth en undskyldning. Men "Lone P" kan godt forstå ministerens reaktion.
»Selv om jeg synes, Bertel er et fjols uden lige, så kan jeg godt forstå, han flipper ud på den måde. Synes ikke, han skulle have givet en undskyldning til nogen som helst for en helt naturlig menneskelig reaktion …«
"Klaus H." støtter også ministeren i sagen:
»Hvordan kan DR synke så lavt som at, ikke blot filme Bertel Haarders udbrud, men derefter at direkte vise det til offentligheden. Føj hvor er det lavt, håber f***** en får sparket for at videregive dette. Magen til idiot tyran journalist hvilkens løn vi betaler! FØJ,« lyder kommentaren.
"N. Ebbe" skriver, at han ikke bryder sig ikke ret meget om Bertel Haarder.
»Men til billedet hører også journalistens opførsel og spørgsmål. Optrinnet burde ikke være vist."

"Edvard" mener, at indslaget var i orden. Professionelle kilder må være forberedt på den slags interviews.
»Journalister skal ikke være Venstre-folks rygklappere. Journalister og medier skal da gå i flæsket på magtens ministre. Hvis Bertel og andre ministre ikke kan klare mosten og hellere vil spise risengrød eller gå i teater med deres koner eller mænd, skal de da gøre det – og så ellers skynde sig at finde et andet arbejde eller gå på pension.«

"NJP" synes, at politikernes måde at håndtere pressede situationer og uforberedte spørgsmål gerne må komme frem i lyset "så vi kan se/høre, hvordan de klarer sig, de skal trods alt styre vores land".

"Lene" mener, at sagen er blæst ud af proportioner. Hun skriver blandt andet:
"Selv om de selv og deres spindoktorer kun meget nødigt indrømmer det, så er ministre vel også mennesker? Og mennesker bliver hidsige, og det er da ærgerligt, at vi lever i et samfund, hvor det kan blive hovedhistorien i samtlige danske medier. Der må da være sket noget mere interessant i den forløbne weekend? Og den vinkel, som DR lægger på med påvirkning af pressen og utidige angreb på den 4. statsmagt……er grundlaget ikke en smule tyndt….?"

15 Kommentarer

Jon Toft
24. DECEMBER 2010
Re: Seerne splittet efter Haarder-interview
Det er simpelthen en tand for nørdet det der!!!!!
H. C. Holmegard
21. DECEMBER 2010
Re: Seerne splittet efter Haarder-interview

Det er virkelig morsom læsning:

Journalisten, 5 jan. 2010

Ulrik Haagerup vil styrke værdigrundlaget i DR Nyhederne.  (Overskrift)

(Halvfed skrift )

Både TV-avisen og Deadline vil i løbet af få måneder blive relanceret.

Samtidig indføres begrebet "ORDENTLIGHED" som selve kernen i al nyhedsformidling,

erklærer DR nyhedernes direktør Ulrik Haagerup. (citat slut)

Er det dagens vittighed?

Ville det ikke være bedre at stoppe som nyhedsdirektør og lade være med at søge jobbet som

generaldirektøt for DR.

Søg plads på SE og HØR, eller ugens Rapport.

Ordet REDELIGHED og Ulrik Haagerup hører ikke hjemme i DR regi. 

 

 

Morten Nielsen
21. DECEMBER 2010
Re: Seerne splittet efter Haarder-interview
Kun den korte form er korrekt i dette tilfælde. Seerne er (blevet) splittet efter Haarder-interview. Her er tale om (resultatet af) en handling, ikke en tilstand, se Håndbog i Nudansk side 482 ff.
Henrik Lind Jørgensen
21. DECEMBER 2010
Re: Seerne splittet efter Haarder-interview

Jeg er ikke enig i, at seerne er splittet om, hvad de synes om interviewet og dets offentliggørelse. 90 procent - mindst - af de mange, mange kommentarer, der findes på forskellige debatfora, støtter Bertel Haarder.

Det må man - som journalist - tage til efterretning.

Det er også derfor, jeg har opgivet at tænke så meget over det essentielle i interview og klip - selv om det kunne udvikle sig til noget af en helaftens-forestilling - og blot som den fordummede journalist, jeg også er, nøjes med at se det morsomme i hele optrinnet - og så glæde mig lidt over, at Bertel Haarder åbenbart vinder på sagen. Så kan journalisten da ikke få skyld for kun at have skadet Bertel Haarder.

Nå, tilbage til video-klippet og det gode grin.

Mogens Nielsen
20. DECEMBER 2010
Re: Seerne splittet efter Haarder-interview
Når en kort form kan anvendes, er den at foretrække! Og det kan den jo her, da seerne kan opfattes som en gruppe - og en gruppe kan sagtens være splittet!

Flere