Flere journalister gættede på, hvad statsministeren mon ville sige i sin nytårstale. Men de havde allerede læst talen. »Det bliver lidt et stykke teater, for vi ved noget, men vi må ikke sige, hvad vi ved,« siger DR's Ask Rostrup
»Jeg vil tro, at vi kommer til at høre meget om den økonomiske krise.«
Sådan gættede DR's politiske redaktør Ask Rostrup i timen op til statsministerens nytårstale på DR1. Her sad Rostrup sammen med vært Klaus Bundgård Povlsen.
Men gætterierne var teater, for Rostrup havde allerede læst hele talen og kendte den præcise ordlyd. Det skriver Jyllands-Posten.dk.
»Det (nytårstalen, red.) er jo også en chance for at markere sig konkret med noget voldsomt og overraskende. Men det forventer vi ikke rigtigt,« sagde Klaus Bundgård Povlsen senere i optakten.
»Det forventer vi ikke,« svarede Ask Rostrup.
Et stykke teater
Også andre kommentatorer gættede på talens indhold, selvom de faktisk kendte det fra ende til anden, skriver Jyllands-Posten.dk.
»Det bliver lidt et stykke teater, for vi ved noget, men vi må ikke sige, hvad vi ved,« siger Ask Rostrup.
Talen er klausuleret, og det betyder, at journalisterne gerne må læse den på forhånd – men ikke må sige, hvad der står i den.
Ask Rostrup erkender, at det er en »besynderlig formidlingsform«.
»Man skal i virkeligheden lade være med at lave den slags optakt. Det giver bedre mening end at en masse mennesker, som har læst talen, sidder og snakker om den, som om de ikke har læst den,« siger han til Jyllands-Posten.dk.
Også DR's Jens Ringberg gættede på indholdet, selvom han havde læst hele talen på forhånd.
»Jeg vidste godt, hvad hun ville sige, så det er noget pjat at bruge udtrykket 'tror'. Det var en fejl af mig, og det vil jeg gerne beklage,« siger Ringberg til Jyllands-Posten.dk.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Når man siger noget, som man ved er forkert, så lyver man. Så enkelt er det.
Der kan være gode grunde til at lyve. Men ud fra journalistiske kriterier er der ingen gode grunde her; jeg kan ikke få øje på dem. Så måske har de bare reduceret dækningen fra underholdende journalisitik til ren underholdning.
ØHHH var det ikke samme omgang med sandheden, der kostede Jeppe Nybro jobbet på DR?
Hvordan er det lige, at vi igen skal komme til at stole på det, som Rostrup, Ringberg og Povlsen står og kloger sig om for vores tvangsudskrevne midler?
... hun tog lottokuponen ned fra køleskabslågen og råbte: Søren har du tjekket lottotallene? Nej var svaret, men jeg tager dem på tekst tv nu. Hun tjekkede række for række for de 7 vindertal, og da hun kom til række 9, forsvandt blodet fra hovedet. Let skælvende råbte hun, Søren hvad giver 7 rigtige? Godt 6,5 millioner kr. lød det hurtige svar. Bleg gik hun ind i stuen og sagde Søren, så er vi blevet millionærer i dag, for nu har jeg tjekket række nr. 9 tre gange, og hvis de tal, som du gav mig er skrevet rigtigt ned, har vi 7 rigtige. Søren tog roligt kuponen, kiggede på Bitten og sagde: De er rigtige nok, men jeg havde tjekket kuponen, og så synes jeg, at det var sjovt at give dig tallene for række 9, så du en gang i livet oplevede følelsen at være millionær. Konklusionen er vel: "Sådan er der så meget, kvinder ikke forstår". Teater behøver ikke at være troværdigt, men det vil klæde DR at bestræbe sig på det ...
Carsten Jensen havde åbenbart ret i sin diagnose, da han sagde, at nyhedsstudiet er en teaterscene. År efter år skal vi høre om nytårstalen, om hvad vi skal forvente af den, og derefter debat og sensevis af ubruglige analyser. Men en statsministers nytårstale behøver kun en analyse - gode intentioner som alle er enige i, ovenpå det en smule ideologi til at give særpræg, selvforpligtelse er der ingen af. På den vis tjener nytårstalen det samme formål som partiernes principprogrammer. Principper er principper på papir og i taler, men når der trykkes på stemmeknappen bliver pricipper til hensigtserklæringer, der er mindre bindende end e-mail med garantier fra en prins i Nigeria.