72 dage. Så længe havde Berlingske Nyhedsbureau BNB Christiansborg for sig selv.
Nu er Ritzau tilbage i varmen og skal igen holde politikerne opdateret på nyhedsstrømmen.
»Vi har skrevet kontrakt med dem i dag,« siger Hanne Rasmussen, der er chef for Folketingets bibliotek.
Hvem har truffet den beslutning?
»Som udgangspunkt var det biblioteket, der stod for udbuddet, men denne her beslutning har været i præsidiet,« siger Hanne Rasmussen.
Betyder det, at der er politikere, der har bedt om det?
»Der har været et skift ved udbudsrunden, og der har været fokus på, om BNB har gjort det ordentligt. Det har de, men der har samtidig været forespørgsler, der gik på, om vi ikke kunne have Ritzau også. Politikerne vil gerne orienteres så godt som muligt, og vi har måttet erkende, at de vil være bedre dækket ind med begge tjenester,« siger Hanne Rasmussen.
Fremover er Folketinget altså både kunde hos BNB og Ritzau ligesom både Statsministeriet og Social- og Integrationsministeriet.
Budt på kage
Beslutningen vækker ikke overraskende glæde hos Ritzau, hvor medarbejderne blev informeret og budt på kage klokken 13 i dag.
»Vi er utroligt glade for, at en kunde, der har undværet os i et par måneder, gerne vil have os igen. Det kan vi kun være stolte og glade for,« siger Ritzaus direktør, Lars Vesterløkke.
Hvad betyder det for Ritzau?
»Selvtilliden vokser lidt, og der er mere glæde i dag, end der var i går.«
Hvor længe har det været undervejs?
»Jeg kan ikke lige sige det præcist, men det er jo ikke noget, man laver på fem minutter,« siger Lars Vesterløkke.
Præsidiet har været inde over beslutningen, har I fået henvendelser fra politikere undervejs?
»Vi har fået mange reaktioner fra brugere i systemet, som har været utilfredse, og som har savnet os, så det kan jeg godt bekræfte,« siger Lars Vesterløkke.
Hvad betyder det for telegramkrigen med BNB?
»Det har jeg ingen kommentarer til, men vores indstilling er hver dag at gøre det bedst muligt, hurtigst muligt og mest troværdigt. Det prøver vi også på i morgen igen,« siger Lars Vesterløkke.
»Det, synes jeg da, er fint«
Hos konkurrenten Berlingske hilser chefredaktør Jens Grund udviklingen velkommen.
Folketinget har genantaget Ritzau. Hvad tænker du om det?
»Det, synes jeg da, er fint,« siger Jens Grund.
Det er ingen hemmelighed, at I er konkurrenter. Hvad betyder det for telegramkrigen mellem jer?
»Det betyder ikke noget for os. Vi har lavet en aftale med Folketinget om at levere nyheder, og det gør vi forsat. Vi leverer hverken færre eller flere af det her.«
Folketingets bibliotek fortæller, at selvom I lever op til jeres aftale, så vil de være bedre dækket med begge bureauer. Hvad, tror du, er forskellen på det produkt I leverer, og det Ritzau leverer?
»Jeg ved faktisk ikke lige, hvad forskellen er. Vi prøver på at gøre sproget moderne, men det er rigtigt svært for mig at sige, om det er det, for jeg holder faktisk ikke øje med Ritzau.«
Opdateret med kommentar fra Jens Grund 15.13
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Kate,
Du har selvfølgelig ret.
Offentlighedsloven i dens nuværende form omfatter alene muligheden for at begære aktindsigt i korrespondance sendt mellem forvaltning, regering og folketing og dermed ikke omfattende materiale, der alene er blevet sendt frem og tilbage internt af medlemmerne af Folketinget.
Med det in mente, så er der jo ikke noget at sige til, at de folkevalgte ser frem til, at denne temmeligt upraktiske regel om at tilvejebringe relevant dokumentation, ikke længere vil være tilgængelig for offentligheden.
Tak for din afklaring af problemstillingen.
Dbh. Mikkel
Husk lige, at Offentlighedsloven, den nugældende,ikke omfatter Folketinget - det er et parlament, ikke en forvaltning. Så aktindsigt er nok ikke lige det journalistiske redskab, man kan bruge her. Men kvikke journalister har vel andre knive i skuffen...
Så er vi her igen - og tillykke til Ritzau.
Mon ikke der skulle være en skarp journalist på Journalisten.dk, der kunne søge om aktindsigt i - mens det stadig er muligt - hvad det har kostet skatteyderne, at Folketingets bibliotek på få måneder er lykkedes med...
- først at arrangere et storstilet udbud,
- dernæst at fyre den tidligere leverandør af nyheder, Ritzau,
- så skrive kontrakt med den nye leverandør, BNB,
- for så i dag, 72 dage efter fyringen af Ritzau, at genantage bureauet
- hvorfor der nu er indgået kontrakter med begge leverandører
Jeg tillader mig her at huske den opmærksomme læser på, at BNB i sin tid vandt udbuddet på baggrund af blandt andet pris.
Nedenfor uddrag fra Journalisten.dk's artikel fra 26.september 2012:
"Det jeg kan sige er, at i udbuddet havde vi tre parametre, som vi efterspurgte. Kvalitet talte 50 procent. Prisen talte 30 procent, og hurtighed talte 20 procent. Derudover var der en række underkrav, som de skulle dokumentere, at de kan leve op til. Samlet er det sådan, at BNB har fået flest point, og derfor er det dem, der har vundet udbuddet."
Sparer I penge ved at skifte over til BNB?
"Altså, det kan man godt sige, at der er en forskel i pris. Det indgår i den samlede vægtning. Forskellen i pris er større end forskellen på kvalitet og hurtighed."
Den forhåbentlig stadig opmærksomme læser vil også fange skismaet i, at man afholder et udbud, hvor leverandørerne vurderes på baggrund af både pris og kvalitet og alligevel kun få måneder senere genantager taberen af udbuddet for efter sigende, at være "bedre dækket ind".
Læseren vil formentlig også fange det tragikomiske i, at vinderen af udbuddet blandt andet blev valgt på baggrund af prisen. Og alligevel skal både vinder og taber nu begge levere de samme nyheder til Folketinget til, hvad vi må formode er, en højere samlet pris.
Goddag mand økseskaft!