En racismedom mod en mand, der på Facebook havde skrevet, ”ideologien islam er fuldt ud lige så afskyvækkende, modbydelig, undertrykkende og menneskefjendsk som nazismen”, blev sidste uge omstødt af Landsretten. Manden var tidligere i byretten i Helsingør blevet kendt skyldig efter racismeparagraffen, men landsretten frifandt ham med henvisning til, at han havde kritiseret en ideologi og ikke en religion.
Dommens udfald lagde sig dermed op ad et flertal af ytringer i den debat, der fulgte efter byretsdommen.
Journalisten har foretaget en spørgeundersøgelse blandt en række retspolitikere, mediefolk og debattører af ytringsfrihedsspørgsmål, herunder omkring de islam-kritiske udsagn og spørgsmålet om straffelovens §266b – den såkaldte racismeparagraf – skal justeres, hvilket justitsministeren har bedt en gruppe embedsmænd se nærmere på. I de følgende grafikker kan man ved at føre musen hen over grafikken se, hvad hver enkelt af de adspurgte svarer på 3 af de 8 spørgsmål. Bemærk, at der er Journalisten, der ud fra en fortolkning af svaret har placeret svareren på ja-nej skalaen.
For nyligt blev en borger dømt for at skrive på Facebook, at ”ideologien islam er fuldt ud lige så afskyvækkende, modbydelig, undertrykkende og menneskefjendsk som nazismen”. Bør det være tilladt at komme med den slags ytringer?
I undersøgelsen er den helt overvejende holdning, at det bør være tilladt at komme med ytringer som de, den pågældende mand blev dømt og siden frifundet for.
”Ytringsfriheden bør være så bred som muligt. Derfor er jeg heller ikke enig i dommen, uagtet at jeg tager skarpt afstand fra den pågældende ytring. Men ytringsfrihed handler også om i vid udstrækning at tillade ytringer som man ikke er enige i,” skriver SF’s retsordfører Lisbeth Bech Poulsen i sit svar.
For og imod racismeparagraf
Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen svarer, at han ikke vil forholde sig til de specifikke udsagn, ”men de lovgivningsmæssige grænser for ytringsfriheden (bør) primært være til for at beskytte enkeltindivider og må ikke hindre en fri debat”.
Tilsvarende ønsker en stor del af de adspurgte i undersøgelsen, at §266b bliver justeret eller eventuelt helt afskaffet. Det sidste ønsker blandt andet markante ytringsfrihedsdebattører som Flemming Rose og Søren Villemoes, men også Konservatives retsordfører Søren Pape Poulsen.
Justitsministeren har bedt Straffelovsrådet vurdere, om §266b skal justeres. Bør det være tilladt at forhåne eller nedværdige grupper på grund af deres tro, race, hudfarve, nationale, etniske eller seksuelle orientering?
Flere andre lægger dog vægt på, at racismeparagraffen skal fastholdes, og at det fortsat ikke skal være tilladt at ”forhåne eller nedværdige grupper på grund af deres tro, race, hudfarve, nationale, etniske eller seksuelle orientering”, som det hedder i loven.
”For mig er det afgørende, at ingen meninger eller sandheder er ulovlige i den danske offentlige debat, så længe de er ytret på en måde, der ikke nedværdiger eller håner grupper af mennesker,” skriver Alternativets retsordfører Josephine Fock eksempelvis i sit svar.
Vil af med blasfemiparagraf
Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper svarer i undersøgelsen, at hun ikke vil kritisere byretsdommen.
Efterfølgende, da Landsretten havde omgjort den dom, kontaktede Journalisten Pernille Skipper for at høre, om hun så er uenig med Landsrettens dom.
»Nej. Du må skelne mellem jura og mine holdninger. Blot fordi jeg er uenig i en udtalelse, betyder det jo ikke, at den skal være kriminel. Racismeparagraffen gælder som de yderste værn for hadefulde ytringer mod mindretal. Hvor præcis grænsen skal gå, afgøres af domstolene. Det vil være forkert, hvis jeg skal sige, hvor grænsen skal være. Jeg har ikke set et generelt skred i domstolenes anvendelse af racismeparagraffen – tværtimod, de er meget begrænsede i deres brug. Og så længe jeg ikke ser et skred, så er der ikke grund til at ændre loven,« siger Pernille Skipper.
I sit svar i undersøgelsen skriver Skipper endvidere, at hun gerne vil af med straffelovens §140 – den såkaldte blasfemiparagraf – da hun mener, straffeloven skal beskytte ”de mennesker, der dyrker en religion, mod forhånelse og nedværdigelse, men den behøver ikke beskytte deres guder mod det samme.”
Mener religionskritik skal tillades
Men så enkelt hænger tingene ikke nødvendigvis sammen, mener Kristeligt Dagblads redaktør Erik Bjerager, som også deltager i undersøgelsen.
Formelt set er der forskel på at kritisere en religion og den gruppe, der dyrker religionen. Men for den enkelte dyrker, vil en kritik af religionen ofte blive oplevet som en personlig krænkelse, mener han.
Intet forbud mod Holocaust-benægtelse
Pernille Skipper er dog uenig med Bjerager. Hun mener godt, man kan adskille religion og dens følgere. Til gengæld skelner hun mellem diskrimination og sårede følelser.
»Når vi har en racismeparagraf er det ikke fordi, der er nogle guder, der skal beskyttes, og heller ikke menneskers følelser. Det handler ikke om at beskytte mod, at nogle føler sig krænket, det handler om, at man ikke bliver diskrimineret som mindretal. Jeg har sikkert sagt mange ting, der krænker folks følelser og gør dem kede af det. Det er en del af ytringsfriheden, som man må finde sig i. Men at beskytte mod grove ytringer, der skaber had til grupper på grund af deres religion, det er at beskytte et mindretal.«
Journalisten har i sin undersøgelse også spurgt, om Holocaust-benægtelse fortsat skal være tilladt i Danmark. At benægte Holocaust er strafbart i en lang række europæiske lande, blandt andet Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien.
Holocaustbenægtelse er ulovligt i mange EU-lande. Skal holocaust-benægtelse fortsat være tilladt i Danmark?
Her er alle adspurgte dog enige om, at der ikke skal indføres forbud.
»Dumhed skal ikke nødvendigvis være forbudt,« som Konservatives retsordfører Søren Pape Poulsen eksempelvis skriver.
Rettelse: Det fremgik tidligere, at Christian Kierkegaard, Danske Medier, ikke havde svaret. Det var en fejl, og Kierkegaards svar er blevet indført i grafikkerne.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det burde da være soleklart for enhver, at den den pensionerede pressefotograf, Ole Flemming Nielsen ikke kunne dømmes for racisme, på bagrund af det et indlæg som han i 2013 skrev på Facebook, hvor han sammenlignede ideologien islam med nazismen, det er nemlig en faktuelt konstatering, som ikke kan af- eller tilbagevises, og man skal selvfølgelig ikke kunne dømmes for at påpege sandheden.