Respekt til DR for at bringe indslaget. Nu ved vi trods alt, at man som minister ikke nødvendigvis ved "en skid" om de arbejdsgrupper, man selv nedsætter. Også selv om man næsten får medlidenhed med Bertel Harder, der i indslaget virker til at være på grænsen af en sygemelding.

Det mest skræmmende i sagen er dog ikke Bertel Harders udfald for åben skærm. Det er derimod vurderingen fra  RUC's lektor i journalistik, Hanne Dam, som i TV-Avisen lod forstå, at der var fejl på begge sider, fordi Kristian Sloth ikke havde aftalt spørgsmålene med Bertel Harder på forhånd.

Aftalte spørgsmål! Er det sådan man underviser i journalistik på Roskilde Universitetscenter? Jeg troede det gjaldt om at stille det overraskende spørgsmål, som kan give det overraskende svar - og ikke blot vise en poleret virkelighed, hvor alle knaster og kanter er hugget af på forhånd.

Så forstår jeg bedre, at tv ind i mellem virker så blodfattigt. Det er dybt skræmmende, at en lektor i journalistik kan være fortaler for at præsentere tv-seerne for sådan en gang aftalt spil. Efter den udmelding må Hanne Dam være oplagt kandidat til et job på journalistuddannelsen i lande som Hvide Rusland og Iran, hvor den slags konventioner allerede er gældende  lov. 

Glimrende lille kommentar på Youtube

Med venlig hilsen

Lene Rimestad

Prøv lige at tænke tanken til ende: hvad var der sket, hvis TV-Avisen IKKE havde lavet historien...og vist optagelserne. Det er jo ikke et reelt alternativ.

Nu er interviewet ude i sin fulde længde og seere og brugere har delt sig i to lejre. Det er da et ønske-resultat for både DR og Bertel H. og samtidig giver det lejlighed til at diskutere fremadrettet, hvordan journalister og politikere fremover laver interview-aftaler.

Alternativet havde været myter, konspirationer og påstande. Nu kan vi da selv danne vores mening om, hvad der fungerer godt og hvad der fungerer skidt i det interview.

Mvh

Klaus Wendelboe, DJ

Jeg rykkede også lidt frem i stolen, da jeg hørte min kære lektor-kollega, Hanne Dam, kritisere DR-reporteren. Kristian List har da tilsyneladende gjort, hvad han skal for at informere Bertel H om, at interviewet også skal ind på arbejdsgruppen i Sundhedsstyrelsen.Og gentagelser af spørgsmål må politikere jo være vant til - især på tv.
(så kan man diskutere anvendelse af tricker-ord i spørgsmålene....det er en anden diskussion ;0)

Og hvis Bertel H vælger at forlade kone, risengrød og cykeltur til domkirken - ja, så er det hans eget valg. Og pressemeddelelsen fra ministeriet er jo kommet ud samme dag, så.....

Til gengæld synes jeg, at det fortsat må være interessant at få svaret på, hvorfor "man" ikke ventede på arbejdsgruppens anbefalinger. Hvad siger Sundhedsstyrelsens ledelse til det spørgsmål? Kristian...er du der?

At Bertel Haarder er en hidsigprop bør ikke komme som den store overraskelse for mange i dette fag. Læs eksempelvis denne glimrende artikel fra 2003:

 https://journalisten.dk/haarder-slar-hardt-ned-pa-journalister

I den sjovere ende vil jeg anbefale "risengrødsministeren, der truer med sin store ske"!

http://www.bt.dk/bttv/clip/44/15033 

Det er jo ren taktik, at DR viser klippet. Egentlig fornuftig issues management, set fra et kommunikationssynspunkt.

For få uger siden var der stor opstandelse på TV2, fordi Mikkel Hertz havde beordret et klip med en rasende statsminister slettet - den vil man ikke risikere i DR. Derfor er det også nemmest at lægge hele interviewet ud, og tage skraldet og opbakningen med det samme. 

Nu diskuterer vi for og imod, som Wendelboe skriver, men hvis ikke DR havde bragt klippet, så havde vi haft en paralel til diskussionen om den slettede statsminister, hvor Mikkel Hertz jo faktisk endte med at vende på en tallerken. På den baggrund har DR heller ikke haft mange muligheder. Havde de ikke bragt klippet, så var historien jo alligevel kommet ud i løbet af nul komma fem og alle ville i stedet have sagt: Hvorfor må vi ikke se klippet? Og så er der vist også noget med, at DR har en anden optagelse liggende på lager et sted, vi ikke må få adgang til ...

Fred Jacobsen, der af en eller anden grund stadig klamrer sig til næstformandposten i DJ, udtaler i dag til politiken.dk, at "DR burde have udvist menneskelige hensyn".

For at den gode,  fhv. kirkeminister, ikke skal hænges ud for at kalde en kollaga bl.a "røvhul", fordi sinken - altså Haarder - går glip af en gang julegrød. Og ikke evner at svare på nogle egentlig ret simple spørgsmål, der burde sidde på rygradden af en minister. Hvor mange "sammebrudsramte" mennesker mon ikke dent nuværende og stedse mere perverse regering har på samvittigheden for mennesker, der for længst har overskredet sammenbruddets rand?

Men når Djævlen viser sit sande ansigt, chokerer det jo altid de hellige. Fred være med Fred, og godt gået DR!

John Peters

Ribe

Selvfølgelig skulle klippet bringes! Jeg gad godt se nogen argumentere for, at det ikke er godt TV! (Altså, underholdene) Realityshows bliver da også bragt, uanset hvilken "relevans" deltagernes følelsesudbrud har.

Men lige som HBR syntes jeg faktisk der er ret godt at få et kik ind på samarbejdet mellem politiker, spindoktor og interviewer.

Jeg syntes også det er lidt relevant at Bertel åbenbart ikke har det forkromede overblik:

[b]Bertel Harder:[/b] "Nu er det anden gang på en uge du kan få mig op i det totalt røde felt med fuldstændigt skingrende sindsyge vinkler på sager!"
[b]Interviewer:[/b] "Jammen, du må da meget undskylde jeg er kritisk! Det må du da ..."
[b]Bertel Harder:[/b] "Ja, om en arbejdsgruppe jeg IKKE KENDER EKSISTERER! ... jeg ved ikke den eksister."
[b]Interviewer:[/b] "Du har selv nedsat den, den blev nedsat i oktober!"
[b]Bertel Harder:[/b] "DET ANER JEG IKKE!"

Bertel Haarder og Sundhedsministeriet har jo netop den pågældende fredag ved 15-tiden valgt at udsende en pressemeddelelse om behovet for at spare på offentligt betalte fedmeoperationer.

At han så senere samme aften ikke kender til, at han (Sundhedsministeriet) selv har nedsat en arbejdsgruppe i oktober måned til at komme med et bud på løsningen af selvsamme problemstilling, kan da mildest talt godt forundre. At han oven i købet ikke skulle have styr på den oplysning før et interview er da en klar fejl fra hans embedsmænds og rådgiveres side og handler ikke blot om uddelegering, men om at ministeren er dårligt klædt på.

Så svaret på dit er spørgsmål er ja. Selvfølgelig kan man (offentligheden) forvente at Bertel Haarder har styr på sit resortområde. 

Forbandet svineri at journalistik bliver mere og mere personsager. Tag et kig på dagens (og ugens, og månedens og årets) historier. Det ene politiske personfnidder afløser det andet.

Det flytter fokus på Danmarks virkelige problemer, og det har medierne sgu et tungt ansvar for, at det sker, når de konstant prioriterer alle mulige ligegyldige personhistorier.

Om 10 år vil vi græmmes over det lort, der er blevet lukket ud af pressen i 2010. Alt fra en ekstremt proportionsforvrængende feriehistorie hos Lene E til Søren Pinds tøjdbudget.

Kommer der da aldrig noget tidspunkt, hvor journalister begynder at spørge sig selv om de gør noget godt for demokratiet overhovedet, som Carsten Jensen sagde så oplagt og rammende til fagfestivalen?

Med den behandling politikerne tilsyneladende får af pressen kan jeg godt forstå de prøver at forskanse sig bag aftaler, spindoktorer osv..

Det ender med at de eneste der gider gå ind i politik er kyniske beregnende psykopater. Almindelige borgere af kød og blod vil da ikke stå model til den behandling og efterfølgende udlevering.

Har iøvrigt respekt for Berthel's måde at håndtere situationen på efterfølgende med et brev til journalisten. Men ingen respekt for DR i denne sag.

I det hele taget har journalist-faget mistet megen troværdighed på det seneste - har i slet ingen selvrespekt? er i helt blinde for jeres aktie i denne udvikling?

Mange anklager Sloth på substansen. Jeg synes mange overser, at Bertel Haarder først flipper ud, da han er milimeter fra enten at blive taget i noget, der minder om en løgn eller afsløret i ikke at have styr på tingene. At udvalget i sundhedsstyrelsen ikke er færdigt med sit arbejde er relevant for historien og væsentligt at få frem, da det nye forslag fra ministeren kommer nu - inden udvalget er færdigt. Det er netop SUBSTANS fra DRs og Sloths side. Haarder formår med sit vanvid fuldstændig at fjerne fokus på det vigtige emne. Det er altså Haarders reaktion, der fuldstændig fjerner substansen i denne historie.

Den væsentlige historie i dette tilfælde er måske, at Haarder ikke har villet vente på at udvalget er færdige med deres rapport og anbefaling. At Sloth går efter det er bare godt arbejde, hvis han har lugtet den lunte.

Derfor er det jo netop væsentligt, om Haarder kender til udvalgets eksistens eller ej. Hvis han ikke ved, at de eksisterer, har han begået en gevaldig brøler. Og så han gå til bekendelse og sige det stille og roligt. Det er jo lige præcis fordi, han nægter at fremstå som fejlbarlig, at det slår fuldstændig klik.

Hvis Haarder mener, at han er i sin ret til at flippe ud, fordi han ikke blot får lov at kommunikere sin helt egen vinkel til befolkningen, men også bliver stillet et kritisk spørgsmål, som han burde kunne svare på, så har han misforstået sin rolle over for medierne. Og hvis dét er sagen, så har Haagerup helt ret.

@Ota Tiefenböck

Det er en total misforståelse, at journalister skal være flinke ved de folkevalgte politikere eller ministrene.  Det er ikke overraskende at journalister stiller kritiske spørgmål. Det er sådan set meningen med det hele.

Og det er en kæmpe kortslutning, at Haarder mener, Sloth skal være flink mod ham, fordi han er taget hele vejen til DR-Byen. Haarder er kommet for at levere sine budskaber, hvilket han får lov til, Sloth stiller et helt relevant kritisk spørgsmål om udvalgsarbejdet, som fanger Haarder på det forkerte ben. Haarder er meget tæt på enten at blive fanget i noget, der minder om en løgn eller i ikke at have styr på tingene.  Og så slår det klik. Sloth gør sit arbejde.  Haarder og hans folk har ikke gjort deres.

Og hvis Haarder ikke kan tåle det, så må han finde et andet arbejde.

Det er befriende - og morsomt - at se en politiker optræde som Bertel Haarder gør i indslaget, men samtidig utroligt beskæmmende for journalistsstanden, idet indslaget jo tydeligvis viser, at spørgsmålene normalt er aftalt med "offeret" inden interviewet. Hvor er den dybdeborende og kritiske journalistik, der ikke blot har til formål at formidle magthaverne synspunkter ?

Indslaget illustrerer tydeligvis at journalister normalt optræder som lemminger der lader sig transportere rundt af magthaverne - jvf. f.eks. Afghanistan og Irak (selv om de ikke altid ved hvad vej de kører!) - og derefter giver indtryk af at give en objektiv skildring af situationen.

Det var interessant at se, hvordan journalister på det gamle overmedie, Danmarks Radio, arbejder. Jeg anede ikke, at journalister på TV-avisen, Danmarks Radio, stillede så mange spørgsmål om stort set det samme i en slags research for åbent kamera.

Den Cavling- og FUJ-nominerede  Danmarks Radio-journalist Sloth stillede i løbet af syv minutter cirka 22 spørgsmål til minister Bertel Haarder, og hvert af ordene fedme og privathospital optrådte i 6-7 af spørgsmålene.  

”Og så bombarderer du mig med 25 spørgsmål”, sagde Bertel Haarder, da situationen gik amok. Hvordan kunne han dog holde tal på spørgsmålene? Hele stykket virkede, som var det iscenesat, og det kan glimrende bruges som studieobjekt af journalister, der gerne vil have job i Danmarks Radio.

DR-journalistens første spørgsmål var således: Helt, helt, helt kort, hvad er det I vil?

I omkring otte af de følgende 21 spørgsmål begyndte journalisten spørgesekvensen med et Mmm i en bestemt tonesvingning, der ofte bruges af kvinder.

Bertel Haarder oplyste derefter til kameraet sidst på eftermiddagen, fredag, at han først var blevet klar over, at han skulle i fjernsynet kun en time tidligere, da han sad og spiste risengrød med sin kone.

Jeg selv havde nok en klar fornemmelse af, hvordan et sådant interview kommer i stand med en spindoktor som mellemmand, men som sagt vidste jeg ikke, at det samme spørgsmål stilles i forskellige varianter så mange gange i Danmarks Radio. Gør man det på samme måde på andre tv-stationer?

Tilsvarende vidste jeg ikke, at ”ofre” i biografier bliver optaget på bånd i timelange samtaler, sådan som det skete med Danmarks Radios detroniserede generaldirektør K. Plummer.  I dag er det min opfattelse, at jeg tidligere er bedraget, når jeg meget imponeret læste omfattende biografier om de kendte, ”der ikke har ønsket at medvirke ved bogens tilblivelse”.

Offentligheden ved ikke meget om Danmarks Radio-journalisters arbejdsmetoder, for journalisterne dækker som bekendt over hinanden i udstrakt grad.

Derfor var det fint, at indslaget med Bertel Haarder blev offentliggjort, og en afskrift af stykket – uden ukvemsord – kan blive en god vejledning for unge, der vil lære lidt om praktisk journalistik.

Kære Levi

Lad mig slå fast, at jeg ikke på noget tidspunkt har kritiseret, at journalisten stiller de spørgsmål til ministeren, som han gør. Tværtimod har jeg understreget, og gør det også gerne her, at der intet sagligt belæg er for, at Bertel Haarder flipper så voldsomt ud over spørgsmålene, som han gør.

En minister skal tåle, at der stilles spørgsmål, som han eller hun ikke er forberedt på i alle detaljer. Og journalister skal naturligvis ikke acceptere sådan en præmis.

Taler vi om væsentlighed, har jeg stilfærdigt stillet spørgsmålet, om en ministers raseriudbrud er så væsentligt, at det skal være omdrejningspunkt for en tophistorie i en DR søndags-avis. Udbruddet i sig selv er efter min mening ikke nødvendigvis væsentligt i sig selv, men selvfølgelig kan det bringes, hvis historien er at vise et eksempel på samspillet mellem magthaver og mediernes arbejde. Dette synspunkt har jeg givet udtryk for, når jeg er blevet spurgt, og det synspunkt har jeg fortsat.

For at nuancere og opfordre til eftertænksomhed har jeg så også tilføjet, at der er nogle etiske overvejelser i at bringe billeder af et menneske, der helt åbenlyst er ude af kontrol. Og peget på, at man i forbindelse med sådanne overvejelser også kunne vælge at lade det ligge.

Sagen har skabt enorm debat, og det er jo godt. Både i forhold til det principielle - hvor meget en minister eller andre magtpersoner skal kunne styre en proces - og i forhold til etiske overvejelser. Sådan en debat bør der være nuancer i.

Mange hilsner

Fred Jacobsen

Til Kasper Hviids argument kan tilføjes, at nogle argumenter har gået på, at 'man er som man er', hvor der jo også er en pointe. 

Men ok, jeg kan nu godt støtte Freds argumentation omend jeg også godt kunne se en diskussion om at redigere fagligt korrekt anno 2010.

Det skal vel ikke være sådan, at vi skal redigere så meget, at virkeligheden bliver til en idealiseret virkelighed med Poul Richard på nethinden.

Jeg fandt denne her på facebook, der er helt flot formuleret:

TUE ROMANOW: Stod det til vore politikere, så blev den fri presse og den kritiske journalistik afskaffet pr. omgående. Sådan virker det i hvert fald! At se en af vore mest erfarne ministre agere sådan overfor en journalist, som stiller et sagligt spørgsmål om det emne, som interviewet reelt handler om (fedme- og rygoperationer) er simpelthen pinligt. Måske skulle vi bare afskaffe journalistik og nøjes med at referere pressemeddelelser fra politikernes spindoktorer?? Nej vel!

og i 1. afsnit af mit sidste indlæg mangler der lige et par ord:

....som den her debat synes at demonstrere

skal der stå vh chr.