search

Presseetik håndhæves ikke på store dele af nettet

En række webmedier behøver ikke leve op til de presseetiske regler. Siderne er nemlig ikke tilmeldt Pressenævnet. »Jeg troede, at vi automatisk var tilmeldt,« lyder det fra Zetland.dk. Tænk.dk tøver med at melde sig til: »Vi er jo ikke kun et massemedie.« Man kan kun klage over fire facebooksider

En lang række netmedier som zetland.dk, msn.dk og tænk.dk er ikke tilmeldt Pressenævnet, og dermed er folk afskåret fra at klage over medierne. I dag er det nemlig kun muligt at klage over netmedier, der selv har tilmeldt sig Pressenævnet – og det har mange ikke gjort.

Det gælder blandt andet Zetland.dk.
»Jeg troede, at vi automatisk var tilmeldt, hvis vi selv kaldte os et medie,« siger journalist og partner Lea Korsgaard.

Helsingordagblad.dk er heller ikke tilmeldt.
»Jeg anser det for naturligt at være tilmeldt Pressenævnet, men vores hjemmeside er ikke tilmeldt, fordi jeg ikke vidste, at vi selv skulle gøre det,« siger chefredaktør på Helsingør Dagblad Klaus Dalgas.

På Pressenævnets hjemmeside kan man se listen over de 374 tilmeldte netmedier.

Men listen tæller for eksempel ikke nyhedsmedier som sporten.dk, onside.dk, version2.dk, denkorteavis.dk og msn.dk. Branchemedier som bureaubiz.dk, finanswatch.dk og medwatch.dk. Hjemmesider for magasiner som euroman.dk, komputer.dk og altfordamerne.dk – og websites for elektroniske medier som radio24syv.dk.

De senere år har Pressenævnet blandt andet afvist at behandle klager over tænk.dk, denkorteavis.dk, uriasposten.net, horesta.dk, tv3.dk og lokale netmedier som Guldborgsundavis.dk, Vordingborg.in og Samsøpostens hjemmeside – alene med den begrundelse, at de ikke er tilmeldt Pressenævnet.

Tænk.dk er mere end journalistik

Kommunikationschef i Forbrugerrådet og ansvarshavende chefredaktør på Tænk Claus Dithmer siger, at tænk.dk ikke er tilmeldt, fordi sitet indeholder andet end journalistik.

»Vi er jo ikke kun et massemedie. Vi er også et kommercielt site med webshop og kommunikationsorgan for Forbrugerrådet og dets medlemmer. Det betyder, at vi for eksempel laver uafhængige tests, pressemeddelelser og forbrugeroplysning, hvor vi ikke nødvendigvis altid hører modparten.«

Men virksomheder kan jo allerede klage over tests i bladet. Hvad er forskellen?

»Det ville være rigtig ærgerligt for forbrugerne, hvis de mange virksomheder, der klager, når de ikke har vundet vores uvildige og uafhængige test, fremover via Pressenævnet vil kunne kræve, at vi skal fjerne vores test fra tænk.dk på baggrund af deres egne test af egne produkter,« forklarer Claus Dithmer.

I december 2012 pålagde Pressenævnet Tænk at bringe et genmæle efter klage fra en solcelleproducent. Tænk skulle kun bringe genmælet i papirudgaven. Pressenævnet afviste at behandle den del af klagen, der omfattede Tænk.dk. I webartiklen er Pressenævnets kendelse ikke nævnt med et ord.

Claus Dithmer siger, at Forbrugerrådet seriøst vil overveje, om man skal tilmelde tænk.dk til Pressenævnet. Han kan ikke garantere, at det sker.

»Var vi alene et journalistisk site, var beslutningen formentlig taget for længst.«

»Så risikerer jeg jo bare at få bøder«

Vordingborg netavis er et andet medie, der er blevet klaget over til Pressenævnet sidste år. Klagen blev afvist, fordi siden ikke er tilmeldt. Det er den fortsat ikke, erkender den ansvarshavende Anders K. Munch, der har nyhedssiden som en sidebeskæftigelse.

»Nej, så risikerer jeg jo bare at få bøder.«

Men Pressenævnet uddeler ikke bøder. De kan højst udtale kritik.

»Vi er jo en lille lokalavis. Hvad koster det?«

Ikke en krone.

»Jamen, så vil jeg overveje at melde mig ind. Jeg troede, det kostede penge. Og at jeg risikerede at blive pålagt bod. Jeg vil jo gerne være sober,« forklarer han.

Skal selve melde sig til

I dag er reglerne sådan, at radio, tv og printmedier automatisk er tilmeldt Pressenævnet, mens netmedier selv skal tilmelde sig. Zetland skriver på sin hjemmeside, at mediet er ”omfattet af medieansvarsloven og tilslutter sig dermed også Folketingets vejledende regler for god presseskik”. Den manglende tilmelding til Pressenævnet betyder imidlertid, at man ikke kan klage over dem.

Det vil Lea Korsgaard fra Zetland nu ændre. Hun mener dog, det er en mærkelig regel.

»Det svarer til, at en læge selv skal tilmelde sig patientklageordningen, hvis en patient synes, han har behandlet dem forkert. Uanset om vi er tilmeldt eller ej, burde Pressenævnet kunne komme efter os, hvis vi har lavet grove fejl,« siger hun.

DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård siger, at ideelt set burde alle netmedier automatisk være omfattet.

»Men net-universet kan være svært at afgrænse.«

Han mener, det bedste er, at Dansk Journalistforbund og Danske Medier laver en oplysningskampagne for vigtigheden af at være tilmeldt – nu hvor der er nye vejledende regler for presseskik på vej.

»Vi kan se, at der er et hul, og derfor er det godt med en oplysningskampagne,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Et argument for at tilmelde sig Pressenævnet er, at et medie dermed nyder godt af de fordele, som det giver at være omfattet af medieansvarsloven, herunder i forhold til kildebeskyttelse, siger professor og ekspert i mediejura Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg Universitet.

»Det skulle gerne fremme ytringsfriheden, fordi man som anonym kilde ikke risikerer at blive afsløret.«

Kun fire facebooksider tilmeldt

På Facebook er der endnu længere mellem tilmeldingerne. Lige nu er kun fire facebooksider tilmeldt. Det gælder for eksempel Dansk Aktionærforenings facebookside og facebooksiden for Helle Nissen Kruuse, der i 1991 skrev bogen Etik i Journalistik.

De manglende tilmeldinger af facebooksiderne betyder ifølge jurist i Dansk Journalistforbund Christian Dølpher, at brugerne er afskåret fra at klage over medieindhold på siderne.

»Hvis det, man ønsker at klage over, ligger på Facebook, skal facebooksiden være tilmeldt,« siger Christian Dølpher.

Det vil betyde, at man kan klage over en teasertekst på Facebook, som der ikke er dækning for.

I 2011 afviste Pressenævnet at behandle en klage over DR Vejrets Facebookside, fordi siden ikke er tilmeldt nævnet.

Professor og ekspert i mediejura Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg Universitet mener ikke, at de manglende Facebook-tilmeldinger på nuværende tidspunkt udgør et problem.

»Formelt kan man kun klage over platforme, der er tilmeldt. Men hvor meget bliver publiceret, uden at det også er på print – og dermed tilmeldt automatisk?« spørger han.

Den udlægning er Journalistens webredaktør, Bo Elkjær, uenig i. Han siger, at man sagtens kan forestille sig, at medier skriver ting på Facebook, som brugerne ønsker at klage over. Også selv om der måske kun er tale om korte teasertekster.

»Jo kortere tekster, jo større er risikoen jo for at lave fejl,« siger Bo Elkjær, der blankt erkender, at han ikke selv har været opmærksom på, at Journalistens facebookside faktisk ikke er tilmeldt Pressenævnet.

Bo Elkjær vil nu tilmelde både Journalistens twitterprofil og facebookside.

I Norge fastslog et udvalg nedsat af Norsk Presseforbund i 2011, at man presseetisk bør skelne mellem tre forskellige former for facebooksider.

Tekster, der er publicereret på sider knyttet til medier under det presseetiske system, skal kunne afprøves, mens journalisters private facebooksider ikke kan. Gråzonen er private konti, som journalister bruger til at fortsætte med at lave journalistisk arbejde på vegne af deres medie.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen