Politisk ordfører kritiserer Kaare R. Skou

»Jeg forstår slet ikke, hvis TV 2 kan have sådan en mand ansat,« siger Venstres politiske ordfører om Kaare R. Skou til Berlingske.dk

»Jeg forstår slet ikke, hvis TV 2 kan have sådan en mand ansat,« siger Venstres politiske ordfører om Kaare R. Skou til Berlingske.dk

Sagen om, hvorfra TV 2 vidste, at jægersoldaterne skulle sendes til Irak tilbage i 2007, tager nu endnu en drejning. Efter TV 2's politiske reporter Kaare R. Skou onsdag sagde, at lækagen kom fra Forsvarsministeriet selv, har der været hed debat på Christiansborg.

Venstres politiske ordfører Peter Christensen kritiserer skarpt Kaare R. Skous optræden i sagen.

»At komme med udtalelser, som mistænkeliggør en stor gruppe mennesker uden at ville sige mere, er helt uhørt og urimeligt,« siger han til Berlingske.

Han mener i stedet, at Kaare R. Skou skulle have givet oplysninger til politiet, hvis han kendte til lovbrud i ministeriet. I går faldt der en politianmeldelse fra SF's Jonas Dahl, så det behøver Peter Christensen ikke at bekymre sig om.

Selv forsvarer Kaare R. Skou sig med, at hans påstand om, at lækagen stammer fra Forsvarsministeriet, stammer fra hans to år gamle bog "Land at lede", og at det ikke vakte opsigt, dengang bogen udkom.

Kaare R. Skou mener heller ikke, han bryder løftet om kildebeskyttelse, fordi hele Forsvarsministeriets område tæller flere tusinde mennesker.

Men han står fast ved sin påstand, og over for Journalisten.dk sagde han i går:

»Michael Dyrby kan jo af gode grunde ikke vide, hvad jeg ved,« og bortfejer dermed Nyhedschef Michael Dyrbys påstand om, at Kaare R. Skou slet ikke ved, hvor lækagen kom fra, men bare gætter.

0 Kommentarer