Den dansk-norske dokumentar 'Pels', som handler om pelsindustrien, har mødt kritik fra flere sider efter sin premiere på norske NRK den 9. december. Senest kritiserede det norske Kringkastingsråd, som behandler sager og klager vedrørende NRK, skarpt dokumentaren for at være ensidig og for at generalisere på et for løst grundlag.
Dokumentaren er produceret af det norske produktionsselskab Piraya i samarbejde med danske Electric Parc. Foruden den norske finansiering har Det Danske Filminstitut og DR også støttet filmen økonomisk.
Men selv om det oprindeligt var planen, har DR ikke ønsket at vise filmen i sin nuværende form, da den ikke lever op til de presseetiske regler i Danmark. Derfor skal dokumentaren klippes om, før den kan vises på DR, forklarede journalistisk redaktør hos DR Medier Erling Groth i sidste uge til Journalisten. Han har dog ikke ønsket at uddybe, hvad der skal laves om i dokumentaren, før DR er tilfreds.
Heller ikke den norske producent Bjarte Mørner Tveit fra Piraya vil nærmere ind på, hvad DR konkret vil have ændret ved filmen, før den kan vises for de danske seere. Han forklarer dog, at DR har haft en række spørgsmål til scener i filmen, som de ønsker svar på.
»Vi har fået en del spørgsmål fra DR om den version, vi har nu. For eksempel er der nogle scener, som ikke er filmet med skjult kamera, som de har misforstået og tror er filmet med skjult kamera. Uanset hvem vi laver film med, så er vi altid i dialog med vores partnere om, hvordan deres version skal være,« forklarer Bjarte Mørner Tveit.
Forbavset over omtale af intern information
Bjarte Mørner Tveit understreger, at der ikke er opstået problemer mellem Piraya og DR. Produktionsselskabet er fortsat i dialog med danskerne om dokumentaren, og de har stadig tillid til DR som samarbejdspartner. Men han undrer sig over, hvordan pressen har fået indblik i den interne diskussion mellem DR og Piraya.
»Først og fremmest blev jeg meget forbavset over den interne information, som er fremkommet i danske medier om vores samarbejde med DR. Vi er i en proces med DR, som vi har været i lang tid. DR har kendt præmissen for filmen, har været med gennem hele processen, og det hele har været aftalt fra starten af,« forklarer Bjarte Mørner Tveit.
Tror du, det har noget at gøre med Kringkastingsrådets kritik, at DR nu vil have en ny version af dokumentaren?
»Det ville være meget underligt, for vi har haft en dialog hele vejen. De kender produktionen bedre end Kringkastingsrådet, så de ved jo, hvad der er sandt og usandt,« siger Bjarte Mørner Tveit.
En kampagne mod sandhedssøgende journalister
Bjarte Mørner Tveit er meget forundret over den kritik, som dokumentaren har mødt. Især kritikken fra Kringkastingsrådet har han svært ved at forstå, og han beskylder rådet for at basere sin behandling af sagen på den kampagne, som pelsavlerne kører mod filmen.
»Jeg synes, det er mærkeligt, at de ikke lægger fakta til grund, og at de i stedet hopper med på en kampagne mod sandhedssøgende journalister. De lægger løgne og ren fejlinformation til grund for deres behandling. Det synes jeg er meget mærkeligt,« siger Bjarte Mørner Tveit.
Så du mener ikke, at rådet har ret i, at der er noget galt med dokumentaren?
»Nej, det synes jeg ikke, de har ret i. Da det blev kendt, at filmen kom på norsk tv, blev den mødt med en kampagne, som vi ikke har set magen til i Norge nogensinde. Den blev mødt med en organiseret løgn-kampagne for at miskreditere filmskaberne,« mener producenten og fortsætter:
»Den fejlinformation er nået helt frem, uden at nogen, som i udgangspunktet skulle være meget skarpsindige, er stoppet op og har undersøgt, om det, de bragte videre, var sandt. Det forbløffer mig egentlig ret meget. Jeg havde ikke forestillet mig, at processen ville være sådan.«
Bygger på en selvstændig vurdering
I Kringkastingsrådet er man helt uenig i, at der kun er lyttet til pelsbranchen, da rådet vurderede dokumentarfilmen. Her har man gjort meget ud af at bygge sin vurdering på udtalelser fra uafhængige kilder, forklarer næstformand i rådet Kjersti Thorbjørnsrud.
Hvad mener du om, at I bliver beskyldt for at bygge jeres vurdering på løgne og forkerte informationer?
»Det er jeg helt uforstående over for. Jeg er selvfølgelig klar over, at pelsbranchen har lavet sin kampagne og mobiliseret mod filmen. De har også klaget over filmen. Men vores vurdering bygger ikke på informationer, de er kommet med. Vi har gjort en selvstændig vurdering af påstandene og dokumentationen i filmen,« forklarer Kjersti Thorbjørnsrud.
Det er blandt andet uafhængige udtalelser fra dyrlæger, som Kringkastingsrådet har taget udgangspunkt i, forklarer Kjersti Thorbjørnsrud. Hun understreger samtidig, at det ikke har været let for rådet at vurdere filmen, fordi det er et vigtigt tema, den tager op.
»Det var svært at blive enige, og vi diskuterede os frem til en konklusion, for det er en stærk film, som tager utroligt vigtige temaer op. Vi siger også i udtalelsen, at dyremishandling og -velfærd kan kræve kontroversielle metoder,« siger Kjersti Thorbjørnsrud og uddyber:
»Så vi siger ikke, at man ikke skulle have brugt skjult kamera, eller at aktivisterne ikke skulle have lov til at levere materiale til filmen. Det, vi kritiserer, er, at filmen kommer med nogle helt generelle påstande, som vi mener skulle have været underbygget og belyst fra flere kanter.«
Filmen er det sandeste billede
Bjarte Mørner Tveit mener heller ikke, der er problemer i, at dyreaktivister har bidraget med materiale til filmen. Når man laver en subjektiv dokumentarfilm som 'Pels', har man altid sine egne moralske vurderinger med i mødet med virkeligheden, fastholder han.
»Vi tror ikke, man får en sandere eller mere korrekt film af at lade, som om der ikke findes en fortæller. Vi tror ikke på ideen om, at film bliver bedre ved at søge total objektivitet. Det gælder, uanset om afsender kalder sig journalist, filmskaber eller for den sags skyld aktivist,« fastslår Bjarte Mørner Tveit.
Synes du, I skulle have givet mere plads til pelsavlernes side af sagen?
»Vi har arbejdet med tematikken i mange år fra mange vinkler og niveauer. Om man er journalist eller filmskaber, så forsøger man at give det sandeste billede og foretage sin research – og det har vi gjort,« siger Bjarte Mørner Tveit.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det kan jo ikke undre at dyrretsaktivister gør som de gør. Fordi mennesker i deres verden ikke må bruge dyr, bortset for deres egne kæledyr. Dyr skal have de samme rettigheder som mennesker, at vi mennesker også har pligter, pligter som dyr ikke ,kan honorere, ser man bare bort fra. Iøvrigt har Anima, de danske dyrretsaktivister ,søgt aktindsigt i alle kontrollrapporter fra fødevarestyrelsen og det veterinære rejsehold på de danske minkfarme. Kontrollerne blev iværksat efter operation x pels på vrangen, som er lavet på den samme tvivlsomme og ensidige måde som den norske film. Disse kontroller viste overhoved ikke det billede som dyrretsaktivister vil formidle, tværtimod er under 1 promille af de danske mink skadet eller fejlbehandlet. Hvorfor disse dyrretsaktivister bevidst manipulerer for at fremme deres sag og
påvirke den offentlige mening. Vil man vide mere om dyrretsaktivister verden findes der et hav af hjemmesider, feks. animalliberationfront.com, bitebackmagazine.com.