Nyhedsoverblik

Udenrigsministeriet bekræfter, at en dansk statsborger er blevet anholdt i Uganda.

Det oplyser ministeriet til Journalisten.

Bekræftelsen kommer, efter flere organisationer har oplyst, at den danske fotojournalist Klaus Thymann blev anholdt i Uganda mandag. Anholdelsen skete ifølge det britiske journalistforbund NUJ, efter han i sidste uge blev nægtet indrejse til nationalparken i Rwenzori-bjergene, hvor han ville dokumentere de smeltende gletsjere.

Udenrigsministeriet oplyser desuden, at de nærmeste pårørende til den anholdte dansker er underrettet.

”Og Udenrigsministeriet yder konsulær bistand i sagen,” lyder det.

Konsulær bistand kan blandt andet bestå af, at danske repræsentanter kan følge sagen, besøge personen og sikre, at grundlæggende rettigheder respekteres.

Freelanceskribenterne på spilmediet The Gamer er ifølge mediemagasinet PressGazette ”vrede, forvirrede og ekstremt frustrerede” over en ny aflønningsmodel, der blev lanceret i sidste måned.

De 30 freelancere fik den 22. maj besked om, at den canadiske udgiver, Valnet, med kort varsel indførte et ”nyt, spændende, præstationsbaseret bonussystem”.

Det fremgik af de nye kontrakter, at den nye aflønningsmodel erstattede alle hidtidige modeller, der har indeholdt grundløn og betaling pr. artikel.

Den nye model baserer sig udelukkende på antallet af klik på den enkelte artikel. Skribenter får typisk 8 dollar pr. 1000 klik, mens redaktører får 3 dollar. Der er ingen betaling for klik, efter at en artikel har ligget på siden i to uger.

En tidligere redaktør på The Gamer siger til PressGazette, at flere skribenter har fået halveret deres løn, selv om de stadig arbejder mere end fuld tid.

Valnet står bag en lang række andre spil- og underholdningsmedier, heriblandt Polygon, GameRant og Movieweb. Udgiveren har ikke besvaret en henvendelse fra PressGazette.

Danmarks største fagforening, 3F, har fundet ny kommunikationschef. Ilse Lærke Kristensen rykker til 3F 1. august fra en stilling som engagementschef i fagforeningen DM. Det skriver hun selv på LinkedIn.

Jobbet som kommunikationschef i 3F har stået ledigt, siden Thomas Hundsbæk valgte at stoppe i oktober sidste år. Han var dengang også chefredaktør for Fagbladet 3F, der i øjeblikket er i gang med en større omlægning, som i foråret blandt andet indebar, at fungerende chefredaktør Rikke Faurfelt og magasinchef Jesper Hyhne blev opsagt.

I sit LinkedIn-opslag skriver Ilse Lærke Kristensen blandt andet:

”3F står midt i en afgørende transformation – med store ambitioner om at blive endnu mere relevant og skabe tydeligere værdi for medlemmerne. Det handler ikke kun om kommunikation og brand, men om hele medlemsoplevelsen og om at få tingene til at hænge sammen på tværs.”

Fra sensommeren vil Zetland have fem medarbejdere i Tyskland.

Det oplyser international direktør for Zetland, Jakob Moll, i en mail til medlemmer.

Zetland findes allerede i Finland og Norge, hvor det finske søstermedie Uusi Juttu beskæftiger 25 medarbejdere.

Efter en succesfuld crowdfunding-kampagne i starten af året var der også opbakning til en norsk version af Zetland. Demo, som mediet hedder, vil begynde at udkomme fra august og beskæftige 20 medarbejdere.

Selvom Tyskland er den seneste satsning, er Zetland er dog allerede i gang med at afsøge flere europæiske muligheder, hvor man i øjeblikket har blikket rettet mod Polen.

”Hvis det lykkes at få opbakning i den tyske befolkning, vil vi vide meget mere om, hvorvidt Polen kan blive næste kapitel,” skriver Jakob Moll i mailen.

1. august bliver store skiftedag på Jyllands-Postens udlandsredaktion, når souschefen bliver redaktør, og redaktøren rykker til en nyoprettet stilling. Det skriver avisen i to pressemeddelelser.

Ny udlandsredaktør er Mads Bonde Broberg, der af konstitueret ansvarshavende chefredaktør Christina Agger beskrives som »et kæmpetalent«, som mere end de fleste forstår Jyllands-Postens dna.

Mads Bonde Broberg begyndte på avisen i praktik i 2005 og har siden rundet flere redaktioner og har også haft en periode som korrespondent i London.

Michael Bjerre Foto: JP/Stine Bidstrup

Han overtager redaktørjobbet fra Michael Bjerre, der kom til Jyllands-Posten i 2021 efter 25 år på Berlingske, hvor han vekslede mellem graver-, redaktør- og korrespondentposter.

I sine to et halvt år i redaktørstolen på JP har Bjerre haft i opdrag at gennemføre et generationsskifte i korrespondentkorpset.

Han rykker til en nyoprettet stilling som international analytiker, hvor han ifølge Christina Agger skal hjælpe med at ”se de store bevægelser og skære dem ud for os”.

Samlet set kalder Christina Agger det en ”oprustning af Jyllands-Postens internationale dækning”.

Efter sommeren går TV 2 i gang med at bruge kunstig intelligens til at livetekste flere nyhedsudsendelser.

TV 2 har det seneste år brugt AI til at lave undertekster på blandt andet Tour de France.

Nu udvides AI-livetekstning til magasinet AftenTour, og fra midten af august er planen også at livetekste flere nyhedsudsendelser, blandt andet flere af morgennyhederne på hovedkanalen, skriver TV 2.

Hidtil har såkaldte respeakere dikteret det, der bliver sagt i udsendelsen, til en mikrofon.

Den tale blev så oversat til de undertekster, der står på skærmen.

Charlotte Deleuran, områdechef i TV 2 Operations, forklarer, at AI-livetekstning ikke er en færdig teknologi. Der er især udfordringer, når der tales hurtigt, utydeligt eller flere i munden på hinanden. Det kan give fejl i tal, navne, tegnsætning og sætningsopdeling.

“AI er ikke noget, vi bare tænder for. Fagligheden er stadig afgørende. Vores livetekstere står for forberedelse, kvalitet og løbende forbedringer, mens vi videreudvikler både teknologi og arbejdsgange,” siger Charlotte Deleuran.

TV 2 oplyser, at tilbagemeldingen fra TV 2s Brugerråd for tilgængelighed er, at mere livetekstning har stor værdi, også selv om AI-genererede undertekster stadig kan indeholde fejl.

Sidste år gik en række TV 2-regioner over til at livetekste ved hjælp af AI.

”Efter flugt til udlandet: SCORER FORMUE PÅ BOLIG”.

Sådan lød rubrikken på forsiden af Ekstra Bladet den 6. august 2025, og på eb.dk lød den 'Sass scorer formue på lejlighedssalg'.

De artikler udtaler Pressenævnet nu kritik af, efter Henrik Sass Larsen har klaget over dem.

Af artiklerne fremgik det nemlig, at Henrik Sass Larsen havde tjent mellem 1,5 og 2 millioner kroner på at sælge sin andelslejlighed, og at han kunne tage pengene med ud af Danmark til Portugal, som Henrik Sass Larsen flyttede til kort før der faldt dom i sagen om besiddelse af billeder og videoer med overgreb mod børn og en ulovlig sexdukke.

Det fremgik også, at dukken var udstyret med en såkaldt 'fleshlight'. En oplysning, der stammede fra Ekstra Bladets kilder, men ikke fremgik af anklageskriftet i sagen.

Ifølge Henrik Sass Larsen selv havde han ikke det millionbeløb at tage med til udlandet, og han bestrider også oplysningen vedrørende den ulovlige sexdukke.

Mediet opdaterede og berigtigede artiklerne henholdsvis den 15. og 16. august, men i og med at Ekstra Bladet blev bekendt med fejlene allerede få dage efter udgivelsen, kom de rettelser for sent, lyder det i kendelsen fra Pressenævnet.

”Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for at bringe de ukorrekte oplysninger og ikke at berigtige oplysningerne, så snart mediet blev opmærksom på fejlene,” står der i kendelsen.

Pressenævnet udtaler kritik af B.T. for ikke at have forelagt godt nok, da mediet sidste sommer skrev en kritisk artikel om, at foreningen Cybernauterne tidligere har modtaget godt en halv million kroner fra PET til at udarbejde en rapport om kvindehadske fællesskaber online.

Det fremgår af en kendelse fra nævnet.

I artiklen bliver Cybernauterne blandt andet kaldt venstreekstreme.

B.T. havde i forbindelse med forelæggelsen sendt tre mails til foreningen, men ifølge foreningen kom ingen af de mails frem.

”Pressenævnet fandt – henset til beskyldningernes karakter – at B.T. i den konkrete sag var forpligtet til at foretage betydelige bestræbelser på at forelægge beskyldningerne, og at B.T., da mediet ikke modtog svar på de mails, de havde sendt, burde have forsøgt at opnå kontakt på anden vis.”

Organisationen Digitalt Ansvar har taget et grundigt kig på de store sociale mediers oprydning i ulovligt og skadeligt indhold. Konklusionen er, at man tydeligt kan se konsekvensen af den amerikanske regering og techgiganternes kulturkamp om moderation på sociale platforme.

Udviklingen er mest markant på Instagram, der ifølge analysen fra Digitalt Ansvar fra januar til december sidste år har fjernet 74 procent mindre indhold.

Direktøren for Meta, Mark Zuckerberg, lancerede i januar sidste år en ny strategi. Her varslede han blandt andet, at Metas medier Facebook og Instagram ville skrue ned for brugen af automatiserede systemer til at scanne for indhold, der overtræder platformenes egne retningslinjer.

Direktør i Digitalt Ansvar Ask Hesby Holm mener, at man ud fra det generelle kendskab til skadeligt indhold på nettet og de menneskelige konsekvenser burde forvente, at der blev fjernet mere, ikke mindre indhold. Så når man nu kan dokumentere, at platformene faktisk modererer mindre end før, øger det ifølge ham også risikoen for, at skadeligt indhold bliver liggende længere og når et større publikum.

Han kalder det i en pressemeddelelse en ”fuldstændig uacceptabel” udvikling.

”Når vi ser et så markant fald i slettet og begrænset indhold på Instagram, tyder det på, at Zuckerberg ikke bare har talt Trump efter munden, men har ændret kurs og nu tillader mere indhold end før,” siger Ask Hesby Holm.

Møns Klint, der i dag har sit højeste punkt 128 meter over havoverfladen, er oversvømmet. Portene til bygningerne i Nyhavn står halvvejs under vand, mens bølgerne slår op mod Christiansborgs mure.

Det var de illustrationer, der blev brugt i rapporten 'Når stormfloderne rammer' fra SDU Climate Cluster, Navigating360 og DTU, som udkom sidste år.

Og det var med fuldt overlæg og for at skærpe kommunikationen, at man valgte så dramatiske - og urealistiske - illustrationer i rapporten, siger Sebastian Mernild, leder af SDU Climate Cluster, til Jyllands-Posten.

Forskerne bag rapporten mener generelt ikke, at de har overdrevet i rapporten, der opridser de mulige scenarier for oversvømmelser i Danmark, når en stormflod rammer i en fremtid, hvor havene er steget. Men de har uden tvivl arbejdet for, at rapporten fik så meget opmærksomhed som muligt - blandt andet ved at planlægge udgivelsen efter premieredatoen på TV 2-serien 'Familier som vores'.

”Hvis nogle medier har overdrevet konsekvenserne – eller gjort dem til det, der mest sandsynligt vil ske – så må du tale med dine journalistkolleger. Et andet formål var at vise, at de ting, der kommer frem i den tv-serie af Thomas Winterberg, som kører på TV 2 lige nu, ikke er realistiske. Ved at bruge den model med de mest dramatiske konsekvenser kan man se, at det, der kommer frem i tv-serien, slet ikke vil kunne ske. Det var således ikke tilfældigt, at rapporten blev lanceret, netop samtidig med at tv-serien blev vist i tv,” siger Kirsten Halsnæs, professor på DTU med hovedansvar for rapporten, til Jyllands-Posten.

Det internationale fodboldforbund Fifa har frataget en kommentator hans akkreditering, efter at han under en liveudsendelse bandede over Fifa-præsident Gianni Infantino og kampens dommere.

Det skriver blandt andre The Guardian.

Tv-kommentator Jorge Chipi Vera, der arbejder for to paraguayanske kanaler, er blevet smidt ud fra resten af VM-turneringen, efter at han mistede besindelsen over en dommerkendelse i kampen i fredags mellem Paraguay og Tyrkiet.

Paraguays Miguel Almirón fik et rødt kort, fordi han på banen dækkede sin mund under en ordveksling med en tyrkisk spiller. Det var første gang, en VM-dommer benyttede den mulighed for at sende en spiller af banen.

Kendelsen fik kommentator Chipi Vera til at kalde Fifa og dommerne for ”tyveknægte”, og han beskyldte dem for at ”slå fodbolden ihjel”. Han har senere undskyldt, at han på uprofessionel vis lod sin frustration koge over.

Fifa har over for The Guardian ikke ønsket at kommentere den annullerede akkreditering. Men avisen citerer en kilde med kendskab til sagen for at sige, at kommentatorens opførsel strider mod de professionelle standarder, man må forvente af akkrediterede pressefolk.

Paraguay vandt 1-0 over Tyrkiet, selv om sydamerikanerne var en mand i undertal.

Hvad der skulle have været en politikers forsøg på at kommunikere til vælgerne, er nu endt i en politianmeldelse af politikeren.

Frederiksberg Kommune har nemlig politianmeldt folketingsmedlemmet Allan Feldt fra Dansk Folkeparti, efter han fotograferede en pædagog og en flok børn på en daginstitutions legeplads og delte billedet på X.

Det skriver Jyllands-Posten.

Allan Feldt har tidligere slettet opslaget og billedet og undskyldt over for DR, efter opslaget og billedet blandt andet er blevet kaldt ”rablende vanvittigt” af andre politikere.

På billedet så man en voksen kvinde stå med en telefon i hånden, mens børnene legede på legepladsen.

”Vores samfund er endt her... forældre, der stresser begge på arbejde, og så skal en muslim, der formentlig er på løntilskud, "passe" vores børn! Som det fremgår, passer hun kun sin egen mobiltelefon. Måske er hun ved at sende penge hjem til sit muslimske hjemland?,” stod der i opslaget.