Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:35 29.06.2026 Minna Skau

Norske aviser tjener mere – men beskæftiger færre

Der blev fra 2024 til 2025 mindst 132 færre årsværk på 251 norske aviser.

Det norske fagblad Journalisten citerer en rapport fra Medietilsynet for oplysninger om, at antallet af årsværk er faldet generelt i alle aviskategorier. Men tilbagegangen er mest markant i landsdækkende aviser.

I den landsdækkende presse er medarbejderstaben målt i årsværk blevet reduceret med 8,9 procent, mens der i den omfattende norske lokalpresse er blevet 1,7 procent færre årsværk.

I samme periode har norske aviser fået bedre økonomi. 208 af 251 aviser kom ud af 2025 med overskud. Og samlet set har de øget deres overskudsgrad fra 3,8 procent i 2024 til 5 procent i 2025.

SENESTE NYT

Flere nyheder