search

Ny sikkerhedslov i Frankrig vækker bekymring: ”Rigtig skidt for pressefriheden”

Men Frankrig-korrespondent er ikke bekymret. Han mener, medierne har gjort mere ud af at protestere over loven end at forklare den

Lige nu er Frankrigs regering i gang med at behandle et udspil til en ny sikkerhedslovpakke, som har skabt stor furore i befolkningen og hos pressefrihedsorganisationer.

Især én bestemmelse i lovpakken, den såkaldte artikel 24, har fået alarmklokkerne til at ringe hos organisationer som Reporters Without Borders, samt både det europæiske og det internationale journalistforbund.

Den kan nemlig lede til gigantiske bøder og en fængselsstraf på op til et år, hvis man offentliggør billeder af politiet i tjeneste ”med det formål at skade deres fysiske eller psykiske integritet”, lyder det i udspillet.

”Det vil være rigtig, rigtig skidt for pressefriheden, hvis lovpakken bliver endelig vedtaget,” mener Pauline Adès-Mével, chefredaktør ved Reporters Without Borders.

Hun frygter nemlig, at lovgivningen vil forhindre pressen i at afsløre politibrutalitet.

Også i befolkningen har lovpakken mødt modstand og ført til store protester hen over weekenden med over 130.000 deltagere.

Udspillet til den nye lovpakke kommer samtidig med offentliggørelsen af en overvågningsvideo, hvor en sort musikproducer i et kvarter bliver gennemtæsket af fransk politi. Optagelserne har chokeret Frankrig, og mange ser episoden som et tegn på, hvor vigtigt det er, at eksempler på politibrutalitet kommer frem i lyset.

Vil have artikel 24 tilbagerullet
Efter direkte opfordring fra præsident Emmanuel Macron har lederen for hans parti i det franske parlament meldt ud, at de nu vil omskrive artikel 24.

Men det er ikke godt nok for Reporters Without Borders, der kræver en total tilbagetrækning af artiklen.

”Frankrig er det eneste land i EU, der vil gøre det så svært at filme politiet. Det vil sætte os langt tilbage i forhold til andre EU-lande, når det kommer til at rapportere om politiets aktiviteter,” siger Pauline Adès-Mével.

Også af European Federation of Journalists kritiseres loven for at gå imod internationale standarder om ytringsfrihed og for at indskrænke pressefriheden.

I praksis kan loven ifølge organisationen føre til, at journalister, der har filmet eller fotograferet en politiaktion, bliver arresteret, taget i politiets varetægt, ført til retten eller får sit udstyr beslaglagt.

”Denne lov har også til formål at forhindre dokumentation og eksponering af tilfælde med ulovlig politivold, der ofte skjules af de involverede embedsmænd,” skriver organisationen på deres hjemmeside.

Er ikke bekymret

Aske Munck, Frankrig-korrespondent for Weekendavisen, er dog ikke bekymret over udspillet. Han har svært ved at forstå, hvorfor den nye sikkerhedslov har skabt så meget storm i befolkningen.

”Jeg har hørt folk kalde det for ’den repressive regerings forsøg på at kvæle pressen’. Jeg synes måske, det er at overgøre det lidt,” siger han.

Han kritiserer medierne for ikke at have været gode nok til at formidle, hvad loven egentlig går ud på.

”De har gjort mere ud af at protestere imod den, end de har gjort ud af at forklare den ordentligt.”

Ifølge ham har det ført til en udbredt misforståelse i befolkningen om, at loven vil gøre det ulovligt at filme betjente i deres arbejde. Men i virkeligheden handler paragraffen om, at man ikke må publicere identificerbare billeder af betjente i tjeneste.

”Den er blevet fordrejet i medierne og af franske journalister. Artikel 24 handler ikke så meget om at filme politibetjente i aktion, men om at viderebringe billeder af dem i aktion med ’ond hensigt’.”

Ifølge Aske Munck er det et tiltag fra regeringen for at forhindre hævnaktioner mod enkelte betjente.

”Meningen var at forhindre den hadefulde kampagne, der har kørt under de gule veste, hvor masser af betjente er blevet udstillet med navn og billeder i diverse chatfora og på nettet,” forklarer han.

Han kan dog godt forstå, at mange frygter, at politiet vil bruge loven til at indskrænke pressen.

”Der har været masser af tilfælde, hvor folk har fået et par på hatten af politiet. Og man kan godt frygte, at politiet vil bruge den her lov til at indskrænke pressens arbejdsforhold, for så gode er franske politibetjente måske heller ikke til at tolke loven,” siger han.

Dog mener han, det er vigtigt at skelne imellem, hvad loven siger, og hvordan man forventer, at loven vil blive håndhævet.

Bør pressen være bekymret i Frankrig?

”Nej. Men nu må vi se, hvordan de ender med at formulere det. Men efter den shitstorm, de er havnet i, så er jeg sikker på, at når den her lov kommer igennem regeringens vridemaskine, så er den formuleret på en måde, så den ikke er til at tage fejl af.”

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen