Et landsbysamfund uden for Aarhus er dybt splittet i konflikt om en ny motorvej. Lokale journalister fra blandt andet Jyllands-Posten anklages for at misbruge deres magt til at få motorvejen ud af deres egen baghave – bogstaveligt talt
Graffiti var indtil for nylig et ukendt fænomen på de små landeveje uden for Aarhus. Men i løbet af sommeren er udsigten over de bølgende marker og skovbrynene ved Borum og Sabro blevet suppleret af spraglede skilte med blod, der flyder ud over ordet ”natur”.
Landskabets nye islæt er et forvarsel for Rute 26. En ny motorvej mellem Viborg og Aarhus, hvis præcise placering har sat konflikter nok i gang til, at de fleste kan finde en mærkesag i et af yderpunkterne: Fortidens gravhøje over for fremtidens udvikling. Tusinder af pendleres sparede minutter imod en sjælden frø-art, og mange menneskers lille offer over for få menneskers store tab.
Store spørgsmål, der skaber store konflikter. I hvert fald er et par medlemmer af Kate Skovs strikkeklub holdt op med at komme som konsekvens af konflikten. Da Kate Skov i slutningen af juni holdt sin 50 års fødselsdag, var hun nødt til at placere folk ved borde sammen med andre fra samme side af linjeføringen af motorvejen:
»De kan godt hilse høfligt på hinanden, men hvis de sidder ved samme bord, bryder det måske ud: ’Hvad var det, du sagde i avisen?’ og ’hvorfor skrev du det?’. Der var også nogle, der sagde, at de desværre ikke kunne komme, fordi den og den kom. Det har skabt ufred her i området,« fortæller hun.
Nu faldt Kate Skovs fødselsdagsfest også kun få dage efter den endelige beslutning om, hvor motorvejen skal gå. Den 25. juni vedtog Folketingets trafikudvalg, at Rute 26 skal lægges nordligt, tæt på Sabro og Mundelstrup og længst væk fra Borum – til de førstnævntes store ærgrelse.
Det var den hidtidige kulmination på fire års lokal kamp om motorvejens placering. En kamp, der – som Kate Skov indikerer – ikke mindst er ført i medierne med ophedede læserbreve, injurie-anklager, pressenævnsklager og påstande om journalisters magtmisbrug.
”Beskyldninger og usandheder er føget over hegnet"
Lars Bindløv er både sur på og i medierne. Han er talsmand for det, som man strengt taget kan kalde taberholdet. Det er styregruppen for borgerne i Mundelstrup og Sabro. De får efter Folketingets beslutning motorvejen ret tæt på. Lars Bindløv får den lige ind i baghaven, og han mener, at det havde givet meget mere mening, hvis motorvejen var gået mere sydligt, hvor den ville genere færre ejendomme.
Lars Bindløv er talsmand for borgerne i Mundelstrup og Sabro. Foto: Peter Helles Eriksen
Det mener Ulla Nørby ikke. For havde motorvejen fået den sydlige linjeføring tættere på Borum, så var den gået direkte igennem hendes og hendes naboers baghave. Derfor har hun været talsperson for de syv ejendomme, som man i denne sammenhæng kan kalde vinderholdet. Ulla Nørby er også en af grundene til, at Lars Bindløv er sur på medierne. Faktisk mener han, at hun har vundet ved hjælp af ufine metoder.
For indtil for nylig var Ulla Nørby journalist på Jyllands-Posten, og selv om hun på et tidspunkt stod til at få Rute 26 igennem haven, skrev hun om sagen. Hun har ikke ønsket at stille op til interview til denne artikel:
”Beskyldninger og usandheder er føget over hegnet, og jeg vil ikke medvirke til at holde den gryde i kog. Gennem fire år har jeg lagt øre til grove beskyldninger om at have kuppet såvel embedsmænd som politikere, men jeg har ikke spor behov for hverken at forsvare mig eller dokumentere min etiske standard som journalist,” skriver Ulla Nørby.
Beskyldningerne går også den anden vej. Ud over Ulla Nørby og hendes naboer kan Motorvejsudvalget i Borum karakteriseres som en del af vinderholdet på denne del af linjeføringen. De har også arbejdet for, at motorvejen skulle gå længst væk fra Borum og tættest på Sabro og Mundelstrup.
Fællesnævneren for grupperingerne er, at de kæmper for, at motorvejen skal længst væk fra dem selv, men at ingen af dem siger det åbent. De har en række andre gode argumenter, og der er flere varianter af ’det kan godt være, at jeg bor i det her område, men jeg mener nu kun, at jeg fremlægger fakta’.
Hede debatbreve
Parterne er til gengæld hurtige til at se modstandernes slette motiver. Det mest synlige medlem af Borums Motorvejsudvalg er Peter Poulsen, der var journalist på Aarhus Stiftstidende indtil for fem år siden. I en heftig læserbrevsudveksling over sommeren 2013 skriver Peter Poulsen i Stiftstidende, at styregruppen for Mundelstrup og Sabro har ”soleklare egeninteresser” og ”når dens egoistisk berørte medlemmer forsøger at give den som neutrale opmænd, bliver det lidt for tykt”.
Derudover ”intimiderer de medierne”, ”forpester debatklimaet på vores egn” og kører ”person-hetz”.
Da de to debattører Käthe og Ole Olsen svarer Peter Poulsen igen ved at kalde hans argumentation for selvmodsigende, sender Peter Poulsen et brev til dem om, at deres udtalelser er æreskrænkende, injurierende og imod straffeloven.
Postmanden og sygehjælperen Käthe og Ole Olsen blev chokerede, da de efter et læserbrev i Aarhus Stiftstidende blev mødt med anklager om at have overtrådt injurielovgivningen. Foto: Peter Helles Eriksen»De bliver dybt chokerede. Hvordan tror du, at en postmand og en sygehjælper reagerer, når de lige pludselig får et brev, som de ser som en klar trussel om en retssag? Vi besluttede, at når tonen var sådan, så ønskede vi ikke at deltage i
debatten,« siger Lars Bindløv i dag.
Peter Poulsen har ikke ønsket at lade sig interviewe til Journalisten, men skriver i en mail, at der er ”fejl og fordrejninger i præmisserne” for de spørgsmål, Journalisten har sendt til ham, som handler om ”noget fnidder-fnadder i gamle aviser.
Det gider jeg ærligt talt ikke at gå ind i”.
Da læserbrevsdebatten i Aarhus Stiftstidende var på sit højeste, skrev flere ind og bad om at få kammertonen i debatten. Et læserbrev pointerer, at man stadig skal ”kunne hilse på hinanden i Brugsen, på skolen, eller hvor vi nu mødes”.
Gammelt nag
En hedebølgevarm fredag eftermiddag i august i år virker landsbyidyllen til at være intakt i Brugsen i Sabro. Forbrugsgoderne, der ryger over kassen, har et alkohol- og sukkerniveau, som signalerer, at det snart er weekend, og trods varmen står to teenagere i vest udenfor og viser den enes scooter frem til en jævnaldrende pige, der ikke virker imponeret.
Men konflikten lurer latent og har gjort det siden 60’erne, da byerne ikke kunne blive enige om placeringen af en ny centralskole, forklarer tidligere skoleinspektør Arne Mulvad. Derfor lagde man til sidst skolen uden for alle byerne – men dog tættest på Sabro. Placeringen betød, at tilflytterne primært valgte Sabro, da den var tættest på skolen.
Sabro voksede sig så stor, at skolen i dag ligger inde i byen, og Sabro er nu langt større end Mundelstrup og Borum. Derfor kom Brugsen og biblioteket også til at ligge i Sabro.
»Borum har altid sagt: ’Sabro hugger det hele fra os’. Det har været sådan de små byer imellem. Hver eneste gang der har været en lille ting, så blusser skænderierne op,« fortæller Arne Mulvad, der selv har kæmpet på det tabende hold i motorvejskonflikten. Han har også oplevet, hvordan nogle af byerne i slutningen af 80’erne foreslog, at klasserne på skolen skulle deles op, efter hvilken by man boede i.
I denne omgang var det så Borum, der fik sin vilje med motorvejens linjeføring. Den kommer blandt andet til at gå knap to hundrede meter fra Ib Jensens hjem. Han er formand for Fællesrådet for Sabro og Fårup og dermed også en del af det tabende hold. Tæt på hans hjem mødes Journalisten af flammer og røg fra en markafbrænding lige dér, hvor motorvejen måske skulle have gået.
»Nå, det er det, der lugter,« siger han på syngende fynsk, da vi spørger ind til flammerne.
Om man bor på landet uden for Aarhus eller på Fyn, så er situationen den samme, fortæller han. Når udviklingen rammer små landsamfund, kommer der store konflikter. På hans gamle hjemstavn solgte en landmand i 80’erne noget jord til en skydebane. Det medførte blandt andet, at folk hejste ting og sager op i hans flagstang, og sårene fra konflikten dengang er stadig ikke helet.
Ulige adgang til medierne
Men denne konflikt rækker ud over de små landsbyskænderier, mener Ib Jensen. Han er ligesom størstedelen af det tabende hold af den opfattelse, at de etablerede medier har kæmpet imod dem fra starten af.
»Man har i hvert fald ikke været i tvivl om, hvilke journalister der bor hvor,« siger Ib Jensen.
Ib Jensen er formand for Fællesrådet for Sabro og Fårup, der tabte slaget om at undgå Rute 26. Foto: Peter Helles Eriksen
Da balladen startede i 2010, fik Ulla Nørby og hendes mand, der også er journalist på Jyllands-Posten, besøg af de to trafikordførere fra Folketinget Kristian Pihl Lorentzen (V) & Henriette Kjær (C). Jyllands-Posten skrev en artikel om besøget, hvor Ulla Nørby som talsperson fortæller, hvor vanvittigt det er, at man vil lægge en motorvej i dette skønne område med uforstyrrede dådyr-vandhuller.
»Jyllands-Posten havde en meget ensidig dækning lige fra starten, og indtil februar 2012 lavede de ikke én artikel, hvor de hørte vores synspunkt, selv om vi henvendte os til dem fra begyndelsen. Det virker meget påfaldende, når der samtidig er et ægtepar ansat, som har interesser i sagen,« siger Lars Bindløv.
Efter at Ulla Nørby har udtalt sig til flere medier om sagen, skriver hun i et enkelt tilfælde også en artikel om motorvejen i Jyllands-Posten i 2012. Da hun i artiklen nævner den linjeføring, som ville gå igennem hendes egen baghave, skriver hun, at den har ”medført mange bitre kommentarer”.
»Hun taler om sig selv. For det er jo hende, der har været talsmand. Jeg troede ellers kun, det var majestæten, der talte om sig selv i tredje person,« siger Lars Bindløv.
Kort efter skriver Ulla Nørby, der i dag ikke arbejder på Jyllands-Posten længere, også en række artikler om, at staten mangler penge til at komme videre med en række trafikprojekter, og at flere borgere derfor føler sig klemt, fordi de ikke ved, hvad der skal ske med deres ejendom. Et af projekterne er Rute 26.
»Det handler også om hende selv. Det viser, at hun ikke kan holde fingrene fra fedtefadet i forhold til at blande tingene sammen,« siger Lars Bindløv.
Digital Nyhedschef på Jyllands-Posten Niels Christian Bastholm siger, at det var en fejl, at Ulla Nørby skrev en artikel om Rute 26. Han understreger dog, at både Ulla og hendes mand er dygtige og hæderlige journalister.
Når Jyllands-Posten ikke snakkede med Lars Bindløvs side af konflikten det første stykke tid, skyldtes det, ifølge Niels Christian Bastholm, at der i begyndelsen ikke var en anden side af konflikten, som Lars Bindløv ellers hævder. De kom til senere, og så dækkede Jyllands-Posten også deres og andre beboergruppers side, borgermøder og relevante synspunkter om sagen, siger Niels Christian Bastholm.
Han afviser, at Jyllands-Postens samlede dækning af sagen generelt skulle være farvet af to ansattes interesser. Han vil ikke kommentere det konkrete indhold i artiklen, som Ulla Nørby skrev.
En borger fra Mundelstrup klager til Pressenævnet over, at Ulla Nørby skriver en artikel om en sag, som hun selv er involveret i. Pressenævnet afviser klagen, da klageren ikke er omtalt i historien.
»Det er dybt problematisk, at man som borger i dette land ikke kan rejse en sag i Pressenævnet om, at journalister misbruger deres magt, bare fordi man ikke er nævnt direkte. Hvis man bor i området, er man jo berørt af artiklen,« siger Lars Bindløv.
Ulla Nørby selv forklarer i en mail, at artiklen ”blev affødt af, at jeg efter fyraften blev opmærksom på nyheden og henvendte mig til nyhedsredaktøren, så nogen kunne skrive om den. Der var ingen skribenter til det, så jeg blev bedt om at lave den. Jeg gjorde opmærksom på min rolle som talsmand for en nabogruppe og bad om, at nyhedsredaktøren læste artiklen igennem særdeles omhyggeligt. Jeg har aldrig fået kritik for den. Udtrykket om mange bitre kommentarer i motorvejssagen er en kendsgerning, som alle i et stort område her på egnen vil kunne skrive under på”.
Hendes mand, Erik Nørby, som ligeledes arbejder på Jyllands-Posten, har heller ikke ønsket at udtale sig, men skriver i en mail, at han i sit arbejde på ingen måde har beskæftiget sig med sagen om Rute 26.
Det har i det hele taget været svært for Journalisten at få folk fra vinderholdet i tale. Og Ulla Nørbys oplevelser af dæmonisering virker ikke helt ude i hampen, da Lars Bindløv viser Journalisten rundt i det naturskønne område, som vinderholdet sætter så stor pris på.
»Vi er ikke meget for at gå derind, fordi rygtet siger, at ejeren er blevet dømt for at smide nogle drenge i vandet, der ville fiske i søen. Så langt går de for at passe på deres grund,« fortæller Lars Bindløv.
Søren Willumsen, der sidder i bestyrelsen for Borum Borgerforening, vil gerne tale med os. Han er journalist på Aarhus Stiftstidende og har også skrevet om sagen, hvilket Ib Jensen og Lars Bindløv finder problematisk, selv om han også har skrevet flere artikler fra deres synspunkt. Søren Willumsen selv kan ikke se problemet:
»Motorvejen ligger tre kilometer væk fra, hvor jeg bor. Jeg har aldrig følt mig berørt af den, men bare tænkt, at det var en spændende historie, og at jeg kunne bruge mit lokalkendskab i forhold til veje og sådan. Da der så var nogle i vores by, der blev involveret i det, tænkte jeg, at jeg hellere måtte stoppe med at dække sagen,« siger Søren Willumsen, der påpeger, at han faktisk har ydet ekstra meget selvcensur for ikke at kunne blive udsat for mistanke om at være inhabil.
Det passer ikke helt, at Søren Villumsen ikke har dækket motorvejen, mens Borum Borgerforening har været inde i sagen. Den. 27. juni 2013 starter Borgerforeningen, hvor Søren Willumsen har siddet i bestyrelsen siden foråret, en underskriftsindsamling imod den sydlige linjeføring. Dagen efter har Søren Willumsen en artikel i Aarhus Stiftstidende om motorvejens linjeføring.
»Jeg sad alene til det byrådsmøde om aftenen, hvor der også var en masse andre punkter. Skulle jeg have ladet være med at dække det punkt om motorvejen? Det er kun en registrerende artikel om, at sagen bliver sendt i udvalg,« siger Søren Willumsen.
Byrådet versus Stiften
Et næsten enigt byråd i Aarhus besluttede at anbefale en sydlig linjeføring til Folketinget – de valgte altså side til fordel for Mundelstrup og Sabro. Kort tid efter kommer Aarhus Stiftstidende med en skarp leder, hvor de tager stærkt afstand fra den beslutning, og samme dag skriver Stiften en række artikler om alle de konsekvenser, en sydlig linjeføring kan få for en række beboere under rubrikken ”Motorvejsmassakren”.
Lars Bindløv og Ib Jensen føler sig sikre på, at Aarhus Stiftstidendes og Jyllands Postens dækning har været influeret af redaktionens tilknytning til området:
»Hvis man ikke kan finde ud af noget så basalt som ikke at lade medarbejdere skrive om sager, der vedrører deres eget område, hvordan skal jeg så kunne stole på, at man kan finde ud af at adskille det for resten af avisens dækning?« spørger Ib Jensen.
Lars Bindløv påpeger, at sådan noget kan ske indirekte:
»En avis er vel ikke anderledes end så mange andre arbejdspladser, hvor man har gode kolleger, og gode kolleger behandler man godt,« siger Lars Bindløv.
Chefredaktør Jan Schouby på Aarhus Stiftstidende afviser blankt, at journalistik eller leder skulle være farvet af en medarbejders bopæl. Han påpeger, at det var naturligt at kigge på konsekvenserne for de borgere, som skulle have motorvejen i baghaven, da byrådet havde anbefalet det, og han garanterer, at det samme ville være sket, hvis det havde været med modsat fortegn.
Jan Schouby er chefredaktør på Aarhus Stiftstidende. Foto: Peter Helles Eriksen
Jan Schouby mener dog slet ikke, at Søren Willumsen skulle have dækket sagen overhovedet:
»Jeg er fuldstændigt sikker på, at Søren har dækket sagen korrekt. Men som udgangspunkt skal man ikke sætte sig selv i en situation, hvor man giver kritikerne mulighed for den slags angreb,« siger Jan Schouby, der trods tilfredshed med
Søren Willumsens arbejde mener, at forgængeren på chefredaktørposten skulle have taget Søren Willumsen af opgaven tidligere.
Forgængeren, Turid Fennefoss Nielsen, der i dag er chefredaktør i Nordjyske Medier, siger, at hun mener, at Søren Willumsen trak sig fra sagen på det rette tidspunkt, da den blev politisk betændt.
»Denne her konflikt har været skæv«
Det mangeårige socialdemokratiske medlem af Aarhus Byråd Ango Winther, som selv gik ind for den sydlige linjeføring, mener ikke, at sagen er så uskyldig. Tværtimod tror han, at de to avisers dækning har haft indflydelse på den endelige beslutning, som Folketinget traf i juni:
»Denne her konflikt har været skæv, fordi man på den ene side har haft nogle, der var gode til at skrive,« siger Ango Winther, der er næstformand i Teknisk Udvalg i Aarhus.
»Jeg tror, det har påvirket dækningen i Jyllands-Posten og Aarhus Stiftstidende, at man har haft journalister, der har boet i det ene område. Og jeg tror, at dækningen i en eller anden grad har påvirket den endelige beslutning, som ikke var den mest saglige,« siger Ango Winther.
Ango Winther er socialdemokratisk medlem af Aarhus Byråd og næstformand i Teknisk Udvalg. Foto: Peter Helles Eriksen
Beskyldningerne om ufint spil i det demokratiske system går også den anden vej. Peter Poulsen skrev i et indlæg, at Lars Bindløv og hans gruppe har revet byrådet rundt i manegen og intimideret medierne. Men på trods af anklagerne om slette motiver og halvkorrupte metoder kunne parterne alligevel mødes på en af demokratiets store festdage.
Da Lars Bindløv skulle stemme til Europa-Parlamentsvalget, foregik det på føromtalte Sabro-Korsvejskolen. Her sad Peter Poulsen som valgtilforordnet og skulle give Lars Bindløv hans stemmeseddel.
»Det var en lidt anstrengt situation, men jeg hilste da, og jeg fik da også stemmesedlen trods alt,« siger Lars Bindløv.
11 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Stærkt afslørende
Tja, netop de forhold, som Lone Hansen påpeger, forsøgte jeg at interessere Emil Ellesøe Ditzel for, da han henvendte sig. Men det havde tydeligvis ingen interesse. Manden var ude i ét og kun ét ærinde, nemlig at få sat den dagsorden, som Mulvad & Bindløv havde præpareret ham med.
Lars Holmskjolds afsløring siger sådan set det hele.
Har noget medlem af Dansk Journalistforbund misbrugt sin ansættelse til at fordreje den ulykkelige sag om motorvej på Rute 26, så kan man da sikkert godt lede på Stiften og J-P, hvis man tror, at det fører til noget. Men kandidat-navn nummer ét følger her: Emil Ellesøe Ditzel.
En stille undren
Vejdirektoratet blev bedt om at lave VVM-rapport på 3 foreslåede linjeføringer af en kommende erstatning for den "gamle" Viborgvej. Det blev gjort, Da dette arbejde var udført blev der ekstraordinært lavet en yderligere undersøgelse på et alternativ til den motortrafikvej mellem E45 og Sabro, der har fungeret siden 1996.
Ud fra disse VVM-undersøgelser anbefalede Vejdirektoratet til politikerne, at det for både delstrækningen mellem E45 og Stillingvej og Stillingvej og Søbyvad var den nordlige løsning, der var den bedste.
Transportudvalget besluttede den 24. juni at følge Vejdirektoratets indstilling vedrørende strækningen mellem E45 og Stillingvej, til gengæld forkastede man indstillingen vedrørende strækningen Stillingvej - Søbyvad, uden at komme med argumenter for dette valg.
Den demokratiske proces med høringer, udarbejdelse af VVM-rapporter, indstilling til Transportministeriet og mulighed for foretræde for Transportudvalget har så vidt jeg kan se, kørt efter bogen, så jeg forstår ikke at der skal bruges tid på noget, der er overstået Og jeg forstår slet ikke meldingerne om gammelt nag byerne imellem. Jeg har boet i området i mere end 60 år og har altså ike oplevet, at der er blevet set specielt skævt til nogle, min oplevelse er at det vel er som de fleste steder at de fleste kan snakke med de fleste.
Der hvor kæden hopper af for mig er beslutningsprocessen for strækningen Stillingvej - Søbyvad. Jeg var med til et foretræde 13. maj (her havde en anden gruppe også foretræde og kunne fortælle, at Wefri er i gang med planer om et biogasanlæg ved gården Fuglsang, tæt på nordlinjen). Svaret fra foretrædet var foreløbigt, da tiden ikke var til et endeligt svar. Dette svar kom 2. juli, men allerede 24. juni var beslutningen om linjeføringen taget i Transportudvalget, jeg kan så tænke hvor godt har de været informeret om vores foretræder??? Samtidig kan jeg ikke noget sted finde/få begrundelser på hvorfor man tilsidesætter Vejdirektoratets indstilling. Det er ikke en acceptabel beslutning, når man ikke vil begrunde den.
gode septemberhilsner til alle
Lone Hansen
Emil Ellsøe Ditzel, Fra https://journalisten.dk/ da du besøgte mig, her syd for Lading sø/delstrækning 2, blev du ellers udmærket oplyst, til at det ville for dig, været muligt at dække mere end en side af en sag.
Tak for kaffe.
Lars Holmskjold
1. 2 km. 2. 2 km. 3. Nej. Det var svar på tre irrelevante spørgsmål af samme type, som Lars Bindløv og Arne Mulvad hidtil har fået Emil Ellesøe Ditzel til at stille.
Mon ikke den københavnske journalist har dummet sig så meget, at den såkaldte "styregruppe" (Bindløv & Mulvad) i fremtiden må gøre arbejdet selv?
Lars Bindløv har spillet et højt spil ved at bosætte sig op ad en støjende motortrafikvej (Rute 26) og satse på at få vejen sparket over i nabosognet. Den gik ikke. Nu har han og Mulvad tabt, og det er de ærligt talt dårlige til.
Men hvorfor skal alt det postyr gå ud over Dansk Journalistforbunds medlemmer?
Ja det er jo lykkes vores beslutnings tagende politikere at spille alle ud mod alle, ved med tiden at havde udarbejdet, 3 linie føringer og og ydermere delt området i 3 delstrækninger, resultat: alle bor nu i hver deres firekant og med forskellige interesser og alt sammen arbejde imellem borgerne er umulig gjort, hvad med at stå sammen om at beskytte det der er mest værdifuldt for Mennesker og som er uerstatteligt, og noget vi er menneskeligt forpligtet til at give vidre til Vores børn, fælles Natur og Kulturarv.
mo-mo-mo,dk/ Lars Bindløv, må af en eller anden grund være meget desperate, siden de forsat, angriber, alt oplysende, der kommer fra anden side. og forsat ønsker at medvirke til den linie førings forviring der er herskende.
25.000.000 kr og fire års arbejde er der brugt på at finde den rigtige løsning og havde vi blot fra starten bedt om at få klarlagt hvor det var mindst ufordelagtigt med en Motorvej og uden at der havde været tre linie føringer og tre del srrækninger så var der ingen der havde været stavnsbundet i mange år og levet i uvished og der ville ikke være nogen der havde chance for økonomisk spekulation og ikke uværdige konflikter i lokal samfundene, og vi havde ikke fået en politisk afgørelse, men en afgørelse der vægtede helhedens bedste og som var forståelig.
Lars Holmskjold
Flere