Kampagnen #Metoo, hvor kvinder står frem og fortæller, at de har oplevet seksuelle krænkelser fra mænd, har sat spor over hele verden, også i Sverige og Danmark. Men reaktionerne og konsekvenserne ser langt alvorligere ud i Sverige end i Danmark.
”Der har ikke været meget debat om #Metoo inden for medieområdet. Man kan håbe, at der ikke forekommer sexchikane der, men det ville være naivt at tro,” siger Lars Werge, formand for Dansk Journalistforbund.
I Sverige er der næppe gået en dag, uden at medier af alle slags har rapporteret om hændelser med overgreb og sexchikane, efter at skuespillerinden Alyssa Milano den 15. oktober i år aktiverede #Metoo-kampagnen i sporet af Harvey Weinstein-skandalen og opfordrede kvinder, som har været udsat for sexchikane, til at skrive ”#Metoo” som status.
Det er frem for alt inden for mediebranchen, at afsløringerne finder sted i Sverige. De har ramt en række mænd – og sågar en kvindelig studievært på Sveriges Radio. Ifølge sverigesradio.se har public service-virksomheden i en intern undersøgelse ”vurderet studieværtens adfærd som, at det ifølge diskrimineringsloven handlede om seksuel chikane af mildere grad, og at det handlede om en grænseoverskridende adfærd fra studieværten”.
Men derudover har de hoveder, som hidtil er rullet, siddet på svenske mænd. Og sammenlignet med Danmark er der mange eksempler fremme i lyset.
En del af dem er forblevet anonyme i de traditionelle medier, mens andre er blevet identificeret med navn – med deraf følgende stor debat om, hvorvidt det er i overensstemmelse med god publicistisk skik at identificere en mistænkt person, inden undersøgelsen er færdig, og en eventuel dom er faldet. Denne gang med den ekstra krølle, at navnene, hvis de er blevet publiceret i traditionelle medier, allerede har kunnet læses på sociale medier.
Mens denne tekst skrives, rapporterer Dagens Nyheter følgende:
”Flere personer vidner om krænkelser og en kvindefjendtlig kultur på en af MTG’s redaktioner, en af Sveriges største medievirksomheder. Nu har virksomheden indledt en intern undersøgelse af en højtstående chef.”
Og nogle timer efter nyheden om MTG lød det: 456 svenske skuespillerinder publicerer et fælles opråb #tystnadtagning i morgenavisen Svenska Dagbladet. Artisterne – hvis branche ligesom mediernes rummer både såkaldte drømmejob og usikre ansættelser – vidner om overgreb inden for film- og teaterbranchen. I dag er der 703 på listen.
Vidtgående eksempler
Det svenske eksempel, som måske har vakt størst opmærksomhed inden for mediebranchen, er sagen om en studievært på TV4, der igennem mange sæsoner har stået for et bygge- og indretningsprogram.
Anklageren har indledt en forundersøgelse mod studieværten om en mulig voldtægt i 2008. Det er kvinden, som skal have været udsat for voldtægten, der har indgivet politianmeldelsen, skriver TV4 på sin hjemmeside.
Tv-kanalen har afsluttet samarbejdet med studieværten, der i flere svenske medier er navngivet, og har også fjernet programmet fra sin sendeflade.
I dag har flere virksomheder brudt deres sponsorprogramaftaler med TV4, fordi de ikke vil forbindes med sexskandaler, ifølge oplysninger i Dagens Media, et nyhedssite som overvåger reklame- og mediebranchen, og som også opgiver, at reklameindtægterne for programmet per afsnit beløb sig til cirka 1,5-2 millioner svenske kroner.
Casten Almqvist, administrerende direktør for TV4, udtalte i oktober, at han havde igangsat en uafhængig undersøgelse, så virksomheden fremover kan forebygge det, han kalder en ”slidt luftlomme”, hvor ”en sådan adfærd eventuelt betragtes som ok”.
Herefter skal TV4 navigere og forsvare de værdier, som TV4 står for, siger Almqvist i interviewet og byder velkommen til det ”afgrundsbrøl”, som han kalder #metoo – ”det bør både omfavnes og opmuntres” – og han håber, dels at fokus nu kan flyttes fra de omtalte mediemænd, som han kalder ”brodne kar”, til en strukturel problematik omkring mænds adfærd over for kvinder, dels at debatten vil fortsætte med at udvikle sig.
Studieværten gav i november et interview i SVT – det svenske public servicemedie Sveriges Television – hvor han siger, at han ikke vil udtale sig om anklagerne om voldtægt og sexchikane uden at have sin advokat ved sin side.
Journalisten har uden held forsøgt at få en kommentar fra ham.
Casten Almqvist, administrerende direktør for TV4, har igangsat en uafhængig undersøgelse, så virksomheden fremover kan forebygge det, han kalder en ”slidt luftlomme”, hvor ”en sådan adfærd eventuelt betragtes som ok”. –– Foto: TV4/Pär Bäckstrand.
Stoppet på familieprogram
Hos SVT er en anden mandlig studievært stoppet på et familieprogram, som sendes i bedste sendetid lørdag aften, og som han har været studievært på siden 2012.
Det sker, efter at han er blevet politianmeldt af en tidligere praktikant på et andet program, som han også er vært på. Anklagerne er rubriceret som seksuel udnyttelse af en person i afhængighedsforhold, og politiet har indledt en forundersøgelse, skriver SVT på sin webplatform.
I en mail til Journalisten skriver studieværten, som er navngivet i flere svenske medier, at han anser sig for at være helt uskyldig, og at han vil vente med yderligere udtalelser, til anklageren i sagen er kommet tilbage fra sin ferie.
Men, forklarer han, han stiller sin plads som vært på programmet til rådighed, fordi han ikke vil arbejde med børn og deres familier, før sagen er løst.
På SVT måtte en chef desuden forlade sin post i september i år, efter at han blev beskyldt for at have forsøgt at købe sex af en 15-årig pige. Hændelsen er politianmeldt.
En anden SVT-chef er genstand for en intern undersøgelse om sexchikane på arbejdspladsen.
Begge oplysninger stammer fra svt.se.
Svensk tabloidpresse ramt
Også hos aviserne har der været mærkbare konsekvenser af #Metoo.
En af tabloidavisen Aftonbladets lederskribenter ”har taget en timeout efter at være blevet anklaget for voldtægt”, som skal have fundet sted i 2006, skriver avisen på sin webside, hvor han også navngives.
Selv siger skribenten til Aftonbladet, at han hverken har voldtaget eller bedøvet nogen – hvilket han også anklages for.
Han har anmeldt Svenska Dagbladet og den anden store tabloidavis Expressen til Presseombudsmanden – det svenske Pressenævnet – for publicering af hans navn, hvilket han mener har skadet både ham selv og hans familie.
Journalisten har været i skriftlig kontakt med skribenten, som forklarer, at det hele er en ”presseetisk skandale”, og henviser til sine ovennævnte anmeldelser til Presseombudsmanden.
Aftonbladets kvinder i aktion
Mens flere mænd i svenske medier anklages, nøjes de kvindelige journalister på Aftonbladet ikke med at kommentere i traditionelle og sociale medier.
Der er ifølge Sveriges Radio udgået en mail til samtlige kvinder på redaktionen med teksten: ”Nu er det vores tur til at fortælle, hvordan det er at være kvinde på Aftonbladet, og vi foreslår hermed, at vi sammen laver et nyt ’Dokument’.”
’Dokumentet’ refererer til de vidnesbyrd, som kvinderne på Aftonbladet samlede allerede i 1978, og som de placerede på samtlige mandlige journalisters skriveborde, så det var det første, de så, da de kom på arbejde.
Og formanden for det svenske journalistforbund, Jonas Nordling, har krævet forandring.
I en kommentar i forbundets eget blad den 2. november med titlen ”Mediebranchen må åbne øjnene og ta ansvar”, skriver han, at ingen skal behøve føle sig utryg eller chikaneret på sin arbejdsplads, og efterlyser derfor ”en kraftig og fælles ansvarstagen fra samtlige af mediebranchens aktører”.
I dag kan kommentaren læses her.
Den danske reaktion
I Danmark undrer Kristina Olsson, Politikens Sveriges-korrespondent, sig, når hun giver sit perspektiv på den reaktion, som #Metoo har vakt i Danmark i sammenligning med i Sverige. Hun er opvokset i Skåne med dansk mor og svensk far.
Hun mener, konsekvenserne er mindre i Danmark, fordi debatten om kønsforskelle i dag er helt anderledes end den svenske.
[quote:0]”Jeg forstår ikke, hvad der skete. I 70’erne havde Danmark forfattere som Suzanne Brøgger og Vita Andersen, og debatten lød helt anderledes dengang. I dag kan den klogeste og mest sympatiske redaktør rejse børster, når han hører ordet køn, og det i et land, hvor der er højt til loftet, hvor det er ok at have forskellige holdninger og lade dem slå sig på hinanden. Noget, som jeg virkelig sætter pris på.”
Da Kristina Olsson for 15 år siden begyndte på Politiken, fik hun spørgsmålet, om hun var feminist, og gav samme svar, som Sveriges daværende minister Göran Persson havde givet umiddelbart inden, det vil sige et ja.
”I Danmark var det dengang – og er det fortsat – provokerende at nævne ordet feminisme. Der er debatter, som ikke helt får plads her, og ordet feminisme er selv i liberale kredse et ord, som vækker følelser,” siger Kristina Olsson.
Er der lagt låg på?
Spørgsmålet om, hvorvidt der er lagt låg på i den danske mediebranche, når det kommer til at debattere sexchikane, stiller vi det danske journalistforbunds formand, Lars Werge.
”Måske tør man ikke fortælle om det, fordi man føler sig usikker i forhold til sit job. Mange har en sårbar position på arbejdspladsen og kan vælge at forblive tavse på grund af, at de ikke vil risikere deres ansættelse eller karriere,” siger han og opfordrer medlemmer til at anmelde det til forbundet, hvis de blir udsat for det, og fortsætter:
”Frem med det. Chikane skal ikke være en del af konteksten. Bliver du udsat for det, skal du kontakte forbundets rådgivning.”
[quote:2]Danske mørketal
Og Eva Jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Journalistforbund, henviser til en studielivsundersøgelse i 2016 og til en arbejdslivsundersøgelse blandt forbundets uddannede medlemmer i 2014 og siger:
”Jeg tror, vi har en del mørketal, fordi det virker, som om de, der bliver udsat for seksuel krænkelse, vender det indad og har svært ved at få placeret ansvaret for krænkelsen hos den, der krænker. Vi har haft en del henvendelser fra stærke medlemmer, som på ingen måde ønskede at få krænkelserne frem i lyset. Derfor tog vi os af dem individuelt og gav dem tilskud til krisehjælp eller til psykologhjælp, så de kunne bearbejde oplevelsen. Mit indtryk er, at det er lige slemt for de krænkede, uanset om det er fysisk eller digitalt.”
Dansk privilegieblindhed
Hanne Jørndrup, journalistikforsker på RUC, vurderer, at der hersker en privilegieblindhed på mange danske redaktioner, som ikke anerkender de interne magtforhold, der muliggør krænkelserne og opreholder tavsheden om dem.
Om #Metoo siger Hanne Jørndrup, at reaktionerne i Danmark primært fokuserer på berømtheder og på det, som fra en nyhedsvinkel kan synes spændende. Dermed bliver selve budskabet i #Metoo reduceret:
[quote:1]”Flere mediekommentatorer har kritiseret, at ”#metoo blander alvorlige forbrydelser, som fuldbyrdede voldtægter, med hverdagschikanerier og derved udvander begrebet om sexchikane. Men derved afvises de tusindvis af beretninger om hverdagssexisme som klynk fra hysteriske kvinder, selv om det måske netop er heri, den store nye historie i #metoo ligger – og ikke i de celebre kendishistorier.”
Attituden bunder i et repræsentationsproblem, mener Hanne Jørndrup, ifølge hvilket verden skildres ud fra en maskulin nyhedsbias styret af rutiner, som betyder, at det, som en mand siger, har større sandsynlighed for at blive en nyhed, end hvis en kvinde siger det samme.
”Det, som #Metoo har leveret, er et miljø, hvor der findes rum til at sige noget, som ikke var muligt før. I Sverige er det blevet erkendt, at ligestilling ikke er opnået. Der har mænd længe stolt kunnet sige, at de er feminister, mens en dansk mand bliver gjort til grin, hvis han siger det. I Danmark har vi stort set intet fokus på, at vi fortsat har ligestillingsproblemer, hverken i journalistik eller i politik. I Sverige lægger man mere vægt på at forandre synet på ligestilling. Det giver et større frirum til at komme ud med de problemer, som #Metoo blotlægger,” säger Hanne Jørndrup.
Kristina Olsson mener, at forskydningen af skylden fra udøveren til den udsatte, samt hvordan magten er fordelt i mediebranchen, har en klar forbindelse til den sexchikane, som finder sted der.
”Så længe det er offeret, som risikerer at blive belagt med skyld, vover kvinderne ikke at træde frem. Skulle hovederne også begynde at rulle i Danmark, vil det afsløre, at samfundet ikke er så ligestillet, som man gerne vil hævde. Der er stadig hierarkier, hvor mændene sidder på magten med kvinderne under sig. Og så opstår der et rum for det her, som #Metoo er en reaktion imod,” siger Kristina Olsson.
Protesterne fortsætter i Sverige
Kvindelige jurister har lavet et opråb:
”Repræsenterer man loven, er det passende at værne om den,” skriver 5.965 kvinder i juristbranchen.
Også kvindelige sangere har protesteret:
”Voldtæktsforsøg. Verbal chikane. Grov sexistisk jargon. Efter #tystnadtagning samles nu 653 kvindelige sangere – fra verdensnavne til operakorsangere og nyuddannede freelancere – i et fælles opråb mod sexismen og chikanen i svensk opera- og koncertmiljø.”
Oversættelse: Christine Elisabeth Møller
13 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Ja jeg må sige at danske mænd ladder åbenbart som det ikke eksisterer men jeg tror at Danmark er en avanceret de værste lande fordi de altid small dække for sandheden hele tiden selv har jeg prøvet at en ekskæreste hvor jeg var bevidstløs åbenbart benyttede min krop til sexuelt misbrug og kendte ikke selv at han var en sexforbryder og da jeg anmeldte det hved politiet spurgte politibetjenten mig om jeg var alkoholiker efter som de Helle tiden har brug for at dække sig ind og hændtydde det er løgn så tror jeg godt nok det er en af de mest sexistisk lande i EU de er simpelthen så kvindefjendsk tror du ikke vi kan pynte det det stinker med løgn
Som eksildansker i Sverige kan jeg bare sige: hvilken befrielse at #MeToo har slået igennem her! Jeg er stolt af min danske arv på mange områder, men ikke når det kommer til ligestilling. Vi danske mænd stiller ikke op for kvinders vilkår og rettigheder, som svenske fyre gør. Vi er bange for at blive gjort til grin blandt venner og kollegaer samt på sociale medier. Vi er bange for at fremstå som svage. Vi er bange for at havne uden for samfundets mandsgrupperinger. Sørgeligt!
Vi mænd er ofte kroppsligt stærkere end kvinder. Vi mænd sidder på majoriteten af samfundets magtpositioner. Vi mænd er fri for at gennemgå graviditet, abort, amning og flere dages mavesmerter hver måned. Med den styrke, magt og frihed følger ansvar: Et ansvar for at lytte til, for at forsvare og for at stå op for kvinder, som udsættes for andre mænds perversiteter, chikanerier og ulovligheder. Et ansvar for at hjælpe kvinder med at eksponere områder af vores samfund og kultur, hvor vi mænd behandler kvinder dårligt. Et ansvar for at sige til andre mænd, at nu er det fanme nok. Og sidst men ikke mindst et ansvar for at vore sønner og døtre vokser op med respekt for hinandens kroppe og med samme friheder, muligheder og vilkår.
EU undersøgelsen om vold mod kvinder i 2014. Resultatet for kvinder i Danmark, der har været udsat for seksuel vold (ikke fysisk vold som de sætter i en anden kategori og som var den del af undersøgelsen der var mange der satte spørgsmålstegn ved i DK da undersøgelsen kom frem) af en ikke-partner de seneste 12 måneder er 1 % og seksuel vold fra en partner også 1 %.
Oversat til hele befolkningen (fra Danmarks statistik kvinder over 18 år i 2014) vil det sige at 47.248 kvinder har svaret ja til at de indenfor de seneste 12 måneder 1) er blevet tvunget til samleje ved at blive holdt nede eller gjort ondt 2) udover dette forsøgt at blive tvunget til samleje ved at ved at blive holdt nede eller gjort ondt 3) udover dette tvunget til at deltage i en form for seksuel aktivitet mod sin vilje 4) indvilliget i seksuel aktivitet på grund af frygt – af enten en partner eller en ikke-partner. Det betyder at hvert 11. minut døgnet rundt er der en kvinde i Danmark der udsættes for seksuel vold. Så dette er en vigtig artikel. Meget vigtig. Vi kan simpelthen ikke tillade os at blive ved med at synge sangen om at Danmark er ih og åh så ligestillet når seksuel chikane og vold gang på gang bagatelliseres og ofrene får at vide at de er hysteriske og snerpede. Der skal lyttes og der skal handles!
Luci Smith og Malene Hald: Tak fordi i brøler! Det er nødvendigt.
Der synes ikke at være meget om denne sag her på siden. Det kan være en svær ting at dække for medierne, og jeg synes faktisk, at det ville være oplagt for Journalisten at optrappe sin dækning på denne sag. Der er nogle klare etiske dilemmaer, der burde dækkes. Jeg kan se på vores forbunds hjemmeside, at der også er en anklage internt i forbundet. Det er også oplagt at høre, hvad forbundet har tænkt sig at gøre fremadrettet. Det er de ansatte kamporganisation.
Jeg kan i øvrigt tilføje, at jeg aldrig har set en voldtægt, et bankrøveri, lommetyveri eller et mord. Jeg tvivler dog ikke på, at de sker. Seksuelle overgreb sker nok oftest på et sted og et tidspunkt, som gerningsmanden har valgt - altså ikke i fuld offentlighed. Jeg tror på, at de sker, og at det er et samfundsproblem.
Hvad skal en kvinde, der bliver udsat for et overgreb fra sin chef gøre? Hvis det sker i en situation, hvor det kun er de to, der er til stede, så er det ord mod ord og svært at bevise. Så kommer sagen næppe for en domstol. Hvad sker der så bagefter på arbejdspladsen? Mon chefen forfremmer hende? Så det kan være svært, at gøre noget efter situationen.
PS. Stor ros til Bente Troense for at skrive om emnet.
PPS. Hvis ingen andre danske mænd stolt tør sige det, så vil jeg gerne erklære mig feminist. Vi kan virkelig lære noget af Sverige på ligestillingsområdet.
Og hvis du, Jesper Bech Pedersen, ikke har oplevet eller set det, så eksisterer det ikke?
Hvornår er det, at vi har stemt om, at det kun er ting du har bevidnet der er sande? At det kun er ting du kan forestille dig der kan ske?
Nu var jeg flabet ovenfor, men helt ærligt, Jesper: Jeg kan ikke forestille mig, at du ikke er et nogenlunde fornuftigt menneske. Du må da vide, at dine vidnesbyrd alene ikke er argument for, hvorvidt noget er sandhed eller ej, ligesom dine mangel på fantasifuldhed heller ikke er det.
Det allermest tragiske er, at du beviser nøjagtig hvad Stine skriver ovenfor: Du springer direkte til den konklusion, at Luci må tale usandt. Alene fordi du ikke har bevidnet det hun har, eller har fantasi til at forestille dig det.
En af de ting der er gennemgående ved mange af #metoo historierne er, at kvinderne bliver udsat for ting kun med én anden mand til stede: Krænkeren.
Så nej, der er rigtig mange mænd som ikke har set krænkerne i aktion, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke findes.
Flere