search

Medlemmer stadig bundet til kredse og specialgrupper

Der var ikke flertal ved delegeretmødet for at ophæve det obligatoriske medlemskab af kredse og specialgrupper under DJ. En ændring ville være ”en bombe under fællesskabet og sammenhængskraften i forbundet,” advarede hb-medlem Karen Hedegaard

Skal det være frivilligt, om man vil være medlem af en geografisk kreds eller en specialgruppe i DJ? Sådan – lidt firkantet sagt – blev deltagerne ved delegeretmødet i Kolding spurgt?

Spørgsmålet har delt hovedbestyrelsen. Blandt forslagsstillere var både DJ’s formand og næstformand og hb-medlemmer som Rasmus Mark Pedersen og Mathias Bay Lynggaard samt Per Roholt, formand for DJ Kommunikation.

Og det kom også til at dele salen. Lidt under halvdelen af salen stemte for, lidt over halvdelen stemte imod. Men da der skal to tredjedels flertal til en lovændring, var forslaget på ingen måder tæt på at gå igennem.

”Kredsene er fundamentet i DJ. Derfor er det afgørende, at vi bevarer den fundamentalistiske regel om, at man skal være med i en kreds,” sagde Helge Andreasen, der er formand for Kreds 3.

Kreds 1-formand Frederik M. Juel frygter, at frivilligheden simpelthen vil tage livet af flere kredse.

”Det vil få den enorme ulempe, at vi skal bruge en masse penge på at slås om hinandens medlemmer. Det skal vi ikke bruge penge og ressourcer på,” sagde han.

Som det er i dag, er alle medlemmer automatisk medlem af en geografisk kreds. Samtidig er det obligatorisk at være medlem af enten en specialgruppe eller en medarbejderforening.

Føler ikke kreds-medlemskab relevant

Det forslag, delegeretmødet stemte om, ville betyde, at medlemmer, der ikke er i en medarbejderforening, selv kan vælge en kreds eller en specialgruppe, man vil være såkaldt O-medlem (organisatorisk medlem) af. Derudover ville alle kunne søge et frit antal I-medlemskaber (interesse medlem) af kredse og grupper, hvis man opfylder kriterierne for at blive medlem.

De facto betyder det altså, at man ikke behøvede være medlem af både eksempelvis DJ Fotograferne og Kreds 1, men kunne vælge at være O-medlem et af de to steder.

”Hvis folk kun er med i klubhuset, fordi de er lænket til væggen, så synes jeg, man skal tænke over, hvad man gør forkert. Fællesskabet er vigtigt, men det vigtige er, om fællesskabet er defineret af kredse og specialgrupper, eller af det enkelte medlem. Vi har arbejdet med det her spørgsmål i hb. Vi kan ikke blive enige, men nu har jeg taget spørgsmålet videre,” sagde Mathias Bay Lynggaard.

Tidligere hb-medlem Troels Gadegaard Frølich pegede på, at mange folk reelt ikke er aktive i kredse og grupper, og at man bør tage konsekvensen af det.

”Forslaget afskaffer ikke kredsene. Hvis man synes, det er relevant, kan man være medlem. For mig er det ikke relevant at være medlem i Kreds 1. Må jeg så ikke få lov selv at bestemme, hvor jeg sender pengene hen?”

Tværfagligt samlingspunkt

Forbundsformand Lars Werge holdt lav profil under debatten, men gik dog en enkelt gang på talerstolen for at støtte det forslag, han var medstiller til.

”Det er medlemmerne, der er basis i Dansk Journalistforbundet. Og målet er, at vi skal sidde ved de borde, hvor det giver mening for den enkelte at være. Det er altid en fornøjelse at komme ud til lokale møder og generalforsamlinger. Men der er jo ikke kø ved indgangene,” sagde Werge.

Mange frygtede dog, at det kun vil svække aktivitetsniveauet yderligere, hvis man gør kreds- og gruppe-medlemskaberne frivillige.

Karen Hedegaard, grafiker og hb-medlem, pegede også på kredsene som det tværfaglige samlingspunkt, der binder forbundet sammen mellem faggrupperne.

”Det her lægger en bombe under fællesskabet og sammenhængskraften i forbundet. Det kan få den konsekvens, at vi sidder rundt omkring i små enklaver med dem, der ligner os selv. Mødet med andre fagligheder er vigtigt for vores fælles identitet og afgørende for sammenhængskraften i forbundet,” sagde hun.

Men Karen Hedegaard og mange andre kunne altså ånde lettet op, da forslaget ikke blev vedtaget, og kreds-medlemskabet således stadig er obligatorisk i DJ.

Kommentarer
3
Peter Pishai Storgaard
27.04.17 06:06
Jeg fik aldrig svar på,
Jeg fik aldrig svar på, hvordan man mødes på tværs af fagligheder, når man ikke mødes. Strukturen i DJ er håbløst forældet, og dette forslag kunne have været med til at løsne lidt op for det, inden den store omvæltning forhåbentlig kommer om to år (det bliver sgu nok udskudt...)
Fremhævet af Journalisten
Ida Sønderby Rosgaard
27.04.17 07:41
Jeg har en del forslag til,
Jeg har en del forslag til, hvordan man kaster strukturen op i luften og får den til at lande på et medlemsvenligt og fremtidssikret grundlag.

Så jeg vil rigtig gerne med i det udvalg, som skal tage sig af det. Hvordan kommer jeg mon med i det som menigt medlem? :-)
Fremhævet af Journalisten
Stig Jonstrup Pedersen
27.04.17 15:19
I forbindelse med
I forbindelse med delegeretmødets Handlingsprogram 2017-2019, der fylder fire sider i punktform!, kommenterede jeg punktet om DJ’s organisering.
Min påstand var og er, at den bullet, der handler om at gentænke hele DJ’s faglige og demokratiske organisation, er den vigtigste linje på de fire sider – særligt i lyset af, at resten er fagforening klassisk og ret selvfølgeligt for en fagforenings virke. Ingen nævnt og ingen glemt.
Debatten om frivillighed, når det gælder medlemskab af kreds eller specialgruppe og resultatet af valget til HB, understreger vigtigheden af, at der til næste delegeretmøde foreligger forslag til en anden demokratisk organisering af DJ.
For skal DJ klare sig i konkurrencen om fremtidens medlemmer og fastholde mange af de nuværende, er det vitalt, man som menigt medlem kan se sig selv som en naturlig del af det fællesskab, man betaler til.
Hvem gider finansiere orkesteret, hvis ikke man kan påvirke repertoiret?
Nogen fremførte på delegeretmødet, at titlen på den skriftlige beretning – Vi må flytte os for at stå Fast – var for dristig og noget, der var en arbejdsgiver værdigt.
Men det er grundlæggende det, fremtidens organisering af DJ handler om – også når man ser på DJ som en forretning, der gerne vil have flere kunder i butikken.
For det er medlemmerne, der bærer DJ og ikke den nuværende faglige og demokratiske organisering.
Den nuværende struktur og form for demokrati gav mening i de mange år, hvor DJ stort set kun havde medlemmer fra klassiske, journalistiske arbejdspladser, der var bredt repræsenteret et i selv den mindste kreds.
Sådan er det ikke længere, og når tiderne skifter, må man flytte sig for at stå fast.
DJ Kommunikation er den største specialgruppe i DJ, men opnåede ikke valg til HB. Hvorfor kan man kun gisne om, men delegeretmødet talte på demokratisk vis, hvilket jeg naturligvis respekterer.
Men det ændrer ikke ved, at alle specialgrupper bør være repræsenteret i den daglige, politiske ledelse i form af HB.
Derfor er dette også en opfordring til, at HB tænker nyt, når det gælder forbundet, fællesskabet og den fremtidige faglige og demokratiske organisering.
Måske hver specialgruppe skal sikres mindst et HB-medlem valgt af specialgruppens medlemmer?
Måske formandsskabet skal vælges ved urafstemning?
Måske vi skal have et repræsentantskab som øverst besluttende myndighed?
Blot for at nævne nogle elementer.
Demokrati, valgmetoder, medindflydelse men ikke mindst den magt, der følger med, er naturligt hjerteblod for mange. Særligt når det fremstilles som om, at de, der mister, ikke får noget ud af et styrket fællesskab.
Og nok blev et forslag om en anden fordelingsnøgle for antallet af delegerede forudsigeligt stemt ned til fordel for status quo. Forudsigeligt, fordi det netop handler om diverse grupperingens magt og indflydelse, og ikke så meget om at gøre DJ til et stærkere fællesskab.
Men for mig handler det ikke om antallet af delegerede, men om en reel gentænkning af hele DJ’s faglige og demokratiske organisering.

Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen