»Medierne er dybt farvede, og I aner det ikke engang selv«

Vælgerne føler, at medierne taler ned til dem, sagde Brexit-tilhænger Nigel Farage til en sal fuld af mediefolk på News Xchange-konferencen. »Det er ikke kun den politiske elite, som har behandlet dele af befolkningen med foragt, de oplever det samme fra mainstream-medierne.« Men han fik en kølig modtagelse  

Har medierne tabt forbindelsen til befolkningerne? Det er et af temaerne for en af verdens største mediekonferencer News Xchange, der afvikles i DR Koncerthuset i København netop nu.

Og hvis man spørger dagens første hovedtaler, Nigel Farage, er svaret et rungende JA. Medierne har tabt forbindelsen til store dele af befolkningen, og konsekvensen er, at medierne taber gennemslagskraft og troværdighed.

»Folk føler, at eliten har talt ned til dem og snerret af dem. Men det er ikke kun den politiske elite, som har behandlet dele af befolkningen med foragt, de oplever det samme fra mainstream-medierne. I er nu på linje med den politiske klasse. Det er ikke et særlig rart sted at være, vel?« sagde Nigel Farage med et smil til de cirka 600 mediefolk i salen.

Begejstret for Brexit og Trump

I det hele taget var det en begejstret Nigel Farage, som mødte salen. Den karismatiske tidligere formand for det britiske parti UKIP var en af hovedstemmerne for, at Storbritannien skulle forlade EU. Han var også en stærk støtte af Donald Trump, der netop har vundet præsidentvalget i USA.

»Det, der fik Brexit til at ske, og som fik Trump valgt, var, at en masse almindelige mennesker, som normalt aldrig stemmer, fik nok og besluttede at stemme for en forandring,« sagde Nigel Farage.

[factbox:0]

Han opremsede, at medierne både i Europa og USA har fejlet i dækningen af emner som EU, islamisme og klimaforandringer. De lytter kun til den ene side af debatten, lød det.

»Tror I selv, at I er farvede? Jeg tror, I ville svare nej. I ved det ikke selv. Når jeg møder mediefolk, så siger de, at de ikke er farvede, men når jeg ser rundt på redaktionerne, så kommer de fleste fra middelklassehjem, har gået på privatskoler og fine universiteter. Mange lever et liv, som er helt anderledes end almindelige menneskers. Rekruttering er afgørende for jeres branche. Ligesom politik havde brug for nogen, der kom udefra og ruskede op i karrierepolitikerne, har I brug for at ansætte et langt bredere spektrum,« sagde Nigel Farage.

Sverige er formentlig det værste

Han tilføjede, at han mener, problemet plager medierne i mange lande.

»Det er ikke kun et problem i Storbritannien. Sverige er formentlig det værste land i den vestlige verden, du kan ikke i de svenske medier føre nogen form for intelligent debat om immigration og kriminalitetsstatistik. Jeg var i Sverige for to uger siden med den tidligere tjekkiske premierminister Vaclav Klaus, og ingen svenske medier ønskede et interview.«

Derfor er det naturligt, at befolkningen søger oplysninger andre steder, først og fremmest på internettet. Det har Nigel Farage selv udnyttet, fortalte han.

»Jeg kunne ikke eksistere uden internettet, UKIP kunne ikke være vokset så stort uden Youtube. I 2007-08 var chancerne for, at de nationale medier ville dække det, jeg sagde i Europa-Parlamentet, lig nul. Jeg kunne ikke få mediedækning. Derfor brugte jeg internettet til at nå ud til befolkningen.«

[quote:1]

Internettet kan være farligt

Men samtidig advarede Nigel Farage om, at det kan være et problem, når medierne samtidig taber troværdighed.

»Internettet kan være frigørende, fordi det sikrer, at regeringen ikke længere kan lyve for dig. Men internettet kan også være en farlig ting, hvis befolkningens tillid til medierne forsvinder og bevæger sig over på nettet. Så er der en risiko for, at forkerte oplysninger og dårlige idéer får fat. I har et alvorligt problem, og I er nødt til at trykke "genstart" på medierne,« sagde han.

Før Nigel Farage gik på scenen, havde en lang række prominente personer indledt konferencen med hver sin tale. DR's nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, sagde, at mediernes største udfordring er troværdigheden. Kronprins Frederik havde understreget, at mediernes rolle som filter for troværdige nyheder aldrig har været vigtigere. Jean Philip De Tender, mediedirektør i EBU, sagde, at medierne har et valg: Vil vi samle eller dele befolkningerne?

Skeptisk modtagelse fra salen

Men da Nigel Farage havde talt, blev han først og fremmest mødt med skepsis fra salens mediechefer.

»Folk som Nigel Farage er ikke andet end en fremskrivning, en karikatur, på den populisme, vi har set de seneste år. At vi kan få fremskridt og vækst uden at give noget til gengæld,« sagde en tysk ZDF-boss fra salen.

Han mente, medierne havde et problematisk ansvar for at lade den slags blive sagt uden at faktatjekke og oplyse borgerne, når det ikke er sandt.

Jon Williams, ABC News, gik i debat med Nigel Farage om, hvorvidt det er flygtninge eller migranter, der rejser ind i Storbritannien.

»Hvis du flygter fra krig i Syrien, så er du flygtning,« sagde Jon Williams til store klapsalver fra salen.

Måske ryger mediebranchen ned, hvis folk som dig er chef

Nigel Farage fastholdt, at der er tale om migranter og ikke flygtninge. Da den tyske ZDF-chef igen fik ordet og sagde: »I bruger islamisering af Europa til at skabe frygt i befolkningen, men der er ingen islamisering«, svarede Nigel Farage:

»Du er farvet. Det er løgn, vi har ikke brugt islamisering som argument i debatten om Brexit. Måske ryger mediebranchen alligevel durk i kloakken, hvis det er folk som dig, der bliver siddende på topposterne,« lød det.

Der var også mediechefer i salen, som anerkendte kritikken fra Nigel Farage. En af dem var Jimmy Maymann, tidligere topchef i Huffington Post og i dag chef i AOL.

[quote:0]

»Vi er nødt til at acceptere, at hvis medierne skal resonere med befolkningen, skal vi forstå den bedre,« sagde han fra salen.

Nigel Farage blev spurgt, om Donald Trump – og han selv – ikke er med til at sprede forkerte oplysninger. Men det afviste den britiske politiker.

»Trump begik nogle fejl i sin valgkamp, og han har mere end en gang sagt undskyld, når han har sagt noget forkert. Selvfølgelig har vi et ansvar for det, vi siger. Jeg siger heller ikke, at medierne skal give alle ubegrænset taletid ligesom internettet. Men I mangler kontakten til en stor del af befolkningen.«