En glemt mikrofon, der sad på det færøske landsstyremedlem Bárður Nielsen.

Den lille detalje er kernen i en spektakulær sag på Færøerne, hvor tv-stationen Kringvarp er blevet pålagt et fogedforbud. En sag, der er blevet dækket grundigt af Berlingske.

Imens mikrofonen mod landsstyremedlemmets vidende blev ved med at optage, havde han nemlig en samtale om indholdet af et hemmeligt møde med Kinas ambassadør i København.

“En minister havde fået en mikrofon på. Inden interviewet går i gang, kommer hans departementschef og trækker ham ind på et kontor ved siden af til lidt briefing inden interviewet – men glemmer, at mikrofonen er tændt. Hvad de siger, opdager vi først, når vi kommer på redaktionen og skal begynde redigeringen,” skriver nyhedschef på Kringvarp Georg L. Peitersen til Journalisten i en mail.

De optagelser valgte Kringvarp at bruge i et afslørende nyhedsindslag. Men 20 minutter før udseendelse blev der nedlagt forbud mod indslaget og brugen af oplysningerne.

Sagen er speciel, fordi Kringvarp fik oplysningerne på så besynderlig en facon.

Alvorligt at spærre for ytringsfriheden

At bruge skjulte optagelser kan være ulovligt, hvis ingen parter i samtalen har været bevidst om optagelserne. Det betyder dog ikke, at der kan nedlægges fogedforbud mod at bruge oplysningerne, vurderer professor i medieret ved SDU Sten Schaumburg-Müller over for Journalisten.

”Det kan godt være, det er strafbart, og så må journalisterne tage den straf. Men det at spærre for ytringsfriheden på forhånd er et særligt hårdt indgreb. Der skal man tænke sig særligt godt om. Hvis du for eksempel har nogle oplysninger fra en embedsmand, der har brudt sin tavshedspligt, så har embedsmanden et problem. Men mediet har normalt ikke et problem. De må godt bruge de oplysninger.”

Det, der kan retfærdiggøre et fogedforbud, er ifølge Schaumburg-Müller, hvis oplysningen er af så kritisk karakter, at det truer rigets sikkerhed eller lignende.

Det bedste kendte eksempel på et fogedforbud i nyere tid er bogen ’7 dage med PET’, hvor der blev nedlagt fogedforbud, fordi den tidligere PET-chef Jakob Scharf i bogen kommer med detaljer, der blev vurderet til at kunne skabe en øget sikkerhedsrisiko for PET’s operationer.

I fogedforbuddet, som blev givet til Kringvarp 20 minutter inden nyhedsudsendelsen, bliver forbuddet begrundet med ”måden, som den omstridte optagelse blev foretaget på”, og at selve oplysningerne ville være undtaget aktindsigt.

”Der er således tale om beskyttede oplysninger, som ikke ved optagelsen har mistet deres interne karakter, og hvis offentliggørelse må antages at være strafbelagt i medfør af straffelovens § 264c, jf. 263, stk. 1, nr. 3, og betingelserne for at nedlægge et fogedforbud er opfyldt,” hedder det i forbuddet.

Rigets sikkerhed skal være truet

Journalisterne på Kringvarp må på grund af fogedforbuddet ikke fortælle, hvad mødet mellem Bárður Nielsen og Kinas ambassadør handlede om.

Men det er allerede mere eller mindre kendt, at temaet var en handelsaftale om et 5G-netværk med Huawei som leverandør.

Bárður Nielsen har efterfølgende over for færøsk radio forklaret fogedforbuddet med Færøernes ansvar i det danske rigsfællesskab.

”Det, som Kringvarp Føroya planlagde at gøre i går, havde ikke tjent Færøerne som samfund,” sagde han ifølge Berlingske.

Ud fra de oplysninger kan Sten Schaumburg-Müller ikke se, at sagen skulle have et så alvorligt aspekt, at det legitimerer et fogedforbud.

”Det synes jeg ikke. Vi skal have et rigtigt sikkerhedsproblem. Det er ikke nok, at det er ubekvemt. Det kan godt være, at kineserne synes, det er træls, at pressen skriver om det, og det kan stille ministeren i en irriterende situation. Men sådan er det at leve i et demokrati med en fri presse.”

Fogedforbuddet skal senest på mandag afprøves ved en færøsk domstol.

Journalisten har forsøgt at få en kommentar fra dommeren, der har udstedt fogedforbuddet. Han har ingen kommentarer, skriver han i en mail.