”Folk siger: ’Liljan, har du ikke fattet, at de ikke vil have dig som nyhedschef?”

Sagen om den fyrede færøske nyhedschef Liljan Weihe skal ikke behandles i kulturministeriet:” Vi er inhabile,” lyder det. Nu skal finansministeriet behandle sagen. Liljan Weihe blev fyret, efter hun havde kaldt direktøren for statsmediet Kringvarp for inhabil.

Efter over 10 måneders tovtrækkeri mellem det færøske kulturministerie, statsmediet Kringvarp Føroya og den fyrede nyhedschef Liljan Weihe, trækker kulturministeriet sig nu fra ligningen.

Ministeriet har erklæret sig inhabilt.

”Det er et sundt tegn, at kulturministeriet selv kan se, at det er inhabilt,” siger Liljan Weihe, der har rejst habilitetsspørgsmålet sammen med sin advokat.

Som Journalisten i januar har beskrevet, blev Liljan Weihe i december 2017 fyret som nyhedschef på det færøske statsmedie Kringvarp Føroya. 

Det skete, efter at hun til bestyrelsen havde udtrykt bekymring over, at direktøren Johnny í Grótinum blandede sig i Kringvarps redaktionelle arbejde. Hun mente, Johnny í Grótinum var inhabil i forhold til dækningen af en skattesag, hvor hans gode ven var involveret, og hun mente, hans indblanding havde konsekvenser for mediets troværdighed

Fyringsgrunden var, at Liljan Weihe havde været illoyal over for direktøren og arbejdspladsen.

Siden har Liljan Weihe ad flere omgange klaget over fyringen til kulturministeriet i håbet om at få sin stilling tilbage. Nu overgår behandlingen af fyringen af Liljan Weihe til finansministeriet – og Liljan Weihe er fortrøstningsfuld:

”Man kan frygte det værste på Færøerne, fordi det langtfra er en fjern tanke, at tætte relationer kan have indflydelse på forskellige ting. Men jeg synes faktisk, det viser, at vi har en rimeligt sund forvaltning, når kulturministeriet selv erkender, at det må give sagen videre,” siger Liljan Weihe.

Fyringen blev annulleret

Liljan Weihe har hele tiden fastholdt, at henvendelsen til bestyrelsen om, at direktøren Johnny í Grótinum, der også er ansvarshavende, blandede sig i Kringvarps redaktionelle arbejde, var nødvendig af hensyn til pressefriheden.

”Det eneste, jeg har gjort, har været at prøve at beskytte nyhedsdækningen fra en inhabil direktør, der blandede sig,” siger hun.

Omvendt begrundede Johnny í Grótinum over for Journalisten i januar sin interesse i skattesagen som faglig, fordi han har en fortid i finansverdenen og har været en af de mest benyttede kilder i dækningen af økonomi på Færøerne. Han mente ikke, at han blandede sig i det redaktionelle arbejde.

”Men som øverste ansvarlig i organisationen har jeg naturligvis spurgt ind til og krævet svar på processer for at kunne forsvare vores dækning af skattesagen offentligt,” sagde Johnny í Grótinum til Journalisten.

Derudover afviste han at skulle have et habilitetsproblem, da han ikke mente, hans gode ven havde noget med skattesagen at gøre.

Liljan Weihe klagede over fyringen til det færøske kulturministerie i januar 2018, og i april 2018 fik hun medhold.

Kulturministeriet underkendte fyringen med den begrundelse, at fyringen ikke var proportionel med de fejl, Liljan Weihe havde begået.

Men selv om fyringen blev annulleret, fik Liljan Weihe aldrig sit job tilbage. Hendes direktør, Johnny í Grótinum, tilbød hende til gengæld et job som akademisk medarbejder

Ansat i en ”proforma”-stilling

Liljan Weihe har hidtil været tilbageholdende med kritik af de nærmere detaljer i dét forløb, men nu fortæller hun mere frit. Hun forklarer, at hun tydeligt husker mødet med Johnny í Grótinum, hvor han tilbød hende det nye job.

”Jeg havde tænkt, vi kunne lægge det hele bag os og komme videre. Både for min og Johnnys skyld. Men allermest for medarbejderne, der er taget som gidsler i denne her sag. Især i nyhedsafdelingen, som nu har levet med en konstitueret nyhedschef i alt for lang tid,” siger Liljan Weihe.

”Jeg troede, jeg ville få tilbudt at få min gamle stilling tilbage. Men så præsenterede han det her tilbud, som han kaldte en flytning inden for ansættelsesområdet. Jeg sagde ingenting til det møde. Min advokat førte ordet.”

Hun klagede derpå til kulturministeriet over den nye stilling som akademisk medarbejder. En stilling, hun kalder ”ren proforma”.

”Det var jo bare en stilling, de havde opfundet for at kunne slippe af med mig som nyhedschef. Jeg søgte aktindsigt hos Kringvarp og fandt ud af, at der ingen midler var afsat til den stilling,” siger hun.

Ikke proforma

Ifølge Johnny í Grótinum var der ikke noget proforma over jobtilbuddet. Han fortæller, at en tidligere nyhedsdirektør havde haft en lignende stilling. En stilling, Johnny í Grótinum kalder for ”direktørens faglige højre hånd”.

”Måneden inden, jeg tiltrådte som direktør i september 2017, meddelte den tidligere nyhedsdirektør, at han ville gå ned i tid. Så han fratrådte den stilling som direktørens faglige højre hånd,” forklarer Johnny í Grótinum.

Det igangsatte en proces, hvor Johnny í Grótinum og bestyrelsen overvejede, hvordan den funktion igen skulle besættes.

”Jeg havde brug for en faglig støttefunktion for at kunne styrke kvaliteten og troværdigheden for Kringvarp. Og jeg ville gerne finde en måde at bruge Liljan Weihes store ressourcer bedst muligt. Derfor kom jeg frem til den konklusion, at hun ville passe godt i den funktion,” siger han.

Frygtede fyring

Efter at have fået aktindsigt lyder Liljan Weihes egen tolkning, at hun ville være blevet fyret med det samme, hvis hun havde sagt ja til den stilling, fordi der ikke var afsat penge til den.

”Den ville være blevet nedlagt af økonomiske årsager, og der behøver de jo ikke rigtig andre opsigelsesgrunde end for eksempel at sige, at det skyldes omorganisering,” siger hun.

Men ifølge Johnny í Grótinum har det en helt naturlig forklaring, at aktindsigten viste, at der ikke var afsat penge til stillingen. Han forklarer, at budgettet på Kringvarp er skruet sammen på den måde, at der er en pulje af midler, som direktøren i samråd med bestyrelsen prioriterer til forskellige områder i mediehuset.

”Finansieringen til stillingen ville være kommet fra den pulje,” siger han.

Så når Liljan Weihe vurderer, at stillingen kort efter ville være blevet nedlagt af økonomiske årsager, er det ikke rigtigt?

”Nej. Det er forkert.”

Kan du garantere, at du ville have bevilliget penge fra den pulje til hendes nye stilling?

”Ja, absolut.”

”Jeg kunne sidde nede i bogholderiet”

Mens kulturministeriet behandlede klagen, måtte Liljan Weihe tiltræde stillingen.

”Jeg fik en computer, mit nøglekort og en telefon. Og så fik jeg at vide, at jeg kunne sidde nede i bogholderiet. Det er jo mærkeligt at sidde der. Det er søde mennesker, men jeg var jo vant til at sidde på en redaktion,” siger hun.

Hun tog på arbejde og passede sin nye stilling i omkring halvanden måned. Men hun lavede absolut ingenting, fortæller hun.

”Jeg talte på intet tidspunkt med ledelsen om, hvad stillingen indebar, eller hvad jeg skulle lave,” siger hun.

Så du har siddet på et kontor i halvanden måned og ikke lavet noget som helst?

”Ja. Jeg blev kun sat til én ting. Og det var at lave noget efterkritik på dækningen af lagtingsvalget i 2015. Men det havde jeg jo allerede gjort som nyhedschef dengang. Så jeg fandt nogle dokumenter frem, jeg allerede havde skrevet for tre år siden.”

Hvorfor henvendte du dig ikke bare selv til ledelsen for at finde ud af, hvad du skulle lave?

”Det gjorde jeg også. Men så svarede den, at det kunne vi tale om på et senere tidspunkt,” siger Liljan Weihe.

Johnny í Grótinum har en noget anden udlægning af det forløb:

”Jeg havde skrevet en hel side af projekter, hun kunne kaste sig over. Det var ikke overambitiøst, men der var flere opgaver, som krævede hendes erfaring og kompetencer,” siger han.

”Da jeg talte med hende om det, valgte hun så kun den ene opgave at evaluere dækningen af det seneste lagtingsvalg,” siger Johnny í Grótinum.

Direktøren måtte pludselig selv fratræde sin stilling

Imens Liljan Weihe sad i bogholderiet, skete der ting og sager oppe på chefgangen.

Johnny í Grótinum, den direktør, hun få måneder forinden var blevet fyret for at udvise illoyal opførsel over for, fratrådte nu sin stilling.

Det var blevet afsløret, at han havde leveret skyts til artikler, der kunne støtte hans sag i afskaffelsen af Liljan Weihe som nyhedschef.

Det drejede sig om to artikler udgivet på mediet Vagaportalur. Den ene artikel handlede om, at Kringvarp ifølge kulturministeriet havde ret til at søge efter en ny nyhedschef, mens Liljan Weihes klage til kulturministeriet over fyringen blev behandlet.

Den anden handlede om, at kulturministeriet på Færøerne havde skrevet til Johnny í Grótinum, at han har ret til at bestemme, hvem der er nyhedschef på Kringvarp.

”Kulturministeriet kan ikke afgøre, hvem der er nyhedschef i KfV,” stod der i artiklen i Vagaportalur.

Altså vinkler, der umiddelbart støttede Johnny í Grótinums sag over for Liljan Weihe, selv om hendes klage stadig var i behandling hos kulturministeriet.

Begge artikler blev udgivet i chefredaktøren på Vagaportalurs navn, Ólavur í Beiti. Men mediet Sosialurin fremlagde efterfølgende to mails, der angiveligt viste, at begge artikler ifølge mediet næsten ordret var skrevet af Johnny í Grótinum.

Johnny í Grótinum nægtede at have skrevet artiklerne, men erkendte at han havde været "for hjælpsom" med at give information til chefredaktøren. 

I dag har Johnny í Grótinum startet egen virksomhed med ledelsesrådgivning på Færøerne. Inden jobbet som direktør på Kringvarp var han sygehusdirektør – og inden da chef igennem cirka 10 år i banksektoren.

Opsagt igen

Kulturministeriet vendte i august tilbage til Liljan Weihe med svar på, om Kringvarp havde ageret efter loven i ansættelsen af hende som akademisk medarbejder.

Kulturministeriet valgte at ”hjemvise” sagen, hvilket betyder, at ministeriet sendte sagen tilbage til Kringvarp, fordi der var for mange juridiske fejl i forbindelse med stationens genansættelse af Liljan Weihe som akademisk medarbejder.

Departementschef fra kulturministeriet Poul Geert Hansen forklarer, hvorfor sagen skulle hjemvises:

”Hvis man flytter en ansat til en ny stilling, og forskellen mellem de to stillinger er så stor, at det ikke er en flytning inden for samme arbejdsområde, kan flytningen kun ske ved en reel opsigelse og samtidigt tilbud om den nye stilling. Og det skal så ske inden for de regler, som lovgivningen foreskriver. Altså at der for eksempel skal være en udvidet høringsproces, hvor Liljan har mulighed for at blive hørt, inden den endelige opsigelse finder sted,” siger han.

De lovpligtige afskedigelsesprocedurer havde ikke fundet sted, og afgørelsen gav derfor Liljan Weihe medhold i, at hun ikke blot kunne flyttes fra jobbet som nyhedschef til jobbet som akademisk medarbejder, sådan som Johnny í Grótinum havde gjort det.

Men afgørelsen betød også, at Kringvarp nu efter kulturministeriets forskrifter sendte Liljan Weihe et sindetbrev, hvor ledelsen skrev, at de havde i sinde at fyre hende som nyhedschef – men derimod kunne tilbyde hende jobbet som akademisk medarbejder. Altså præcis det job i bogholderiet, hun havde siddet i den seneste halvanden måned.

Hun kvitterede med et høringssvar, hvor hun endnu en gang forklarede, at hun ikke mente, opsigelsesgrunden var saglig.

Derved takkede hun også nej til jobbet som akademisk medarbejder. To dage efter fik hun sin opsigelse. Igen.

Liljan Weihe: Kulturministeriet frasiger sig retten til at være klageinstans

Og så er vi tilbage ved baggrunden for den seneste afgørelse. For ifølge Liljan Weihe og hendes advokat indeholdt den seneste afgørelse – hjemvisningen – fra kulturministeriet en vejledning til, hvordan Kringvarp kunne fyre hende.

”De siger i afgørelsen: Hvis I gør sådan og sådan, så er det muligvis i orden at skaffe Liljan af vejen.”

Liljan Weihe klagede derfor igen i september. Denne gang over kulturministeriets inhabilitet som klageinstans.

”Når kulturministeriet i afgørelsen vejleder Kringvarp, så frasiger ministeriet sig jo retten til også at være klageinstans. For når jeg skal kunne klage over denne her opsigelse og tilbud om det nye job, så er det jo kulturministeriet, jeg skal klage til,” siger hun.

”Og det har allerede på forhånd sagt, hvordan det kan være i orden at skaffe mig af vejen. Så er det jo ikke svært at forudse, hvad afgørelsen bliver, hvis jeg klager.”

Det er altså den klage om inhabilitet, der nu har gjort, at kulturministeriet igennem Lagmanden – den færøske pendant til den danske statsminister – har videregivet sagen til finansministeriet.

Vi er inhabile, fordi …

Departementschefen i kulturministeriet, Poul Geert Hansen, henviser til forvaltningslovens afsnit om inhabilitet og forklarer, at den vigtigste grund til, at sagen må gives videre, er, at kulturministeriet allerede har behandlet sagen to gange før.

”Vi er inhabile, fordi vi allerede har behandlet den samme sag to gange. Det giver mening, at en anden instans skal se på den,” siger han.

”Og derudover mener Liljan og advokaten, vi er inhabile, fordi de mener, vi har rådgivet Kringvarp i, hvordan de kan slippe af med Liljan. Det er deres udlægning af sagen, men den tvivl gør, at vi ikke er habile til at behandle den endnu en gang.”

Men har Liljan og advokaten en pointe i, at I også er inhabile, fordi I har vejledt Kringvarp i, hvordan de kan fyre hende?

”Det ved jeg ikke helt. I behandlingen af den første klage blev opsigelsen annulleret, idet kulturministeriet vurderede, at sanktionen ikke var proportional med forseelsen. Der var påvist kritisable forhold, som Kringvarp kunne have sanktioneret med et mindre vidtgående indgreb, som for eksempel en flytning,” siger han.

At afgørelsen fra august – hjemvisningen – ifølge Liljan Weihe rådgiver Kringvarp i fyringsprocessen, mener departementschefen er hendes vurdering. For ifølge Poul Geert Hansen forklarede kulturministeriet blot, at en flytning til en stilling inden for et andet arbejdsområde kræver en reel opsigelse efter lovens forskrifter.

”Det har vi fortalt Kringvarp, og Liljan og hendes advokats udlægning er så, at det er rådgivning.”

Skjulte relationer på Færøerne

Liljan Weihe kan altså nu endnu en gang vente på en afgørelse fra de færøske myndigheder for at få afgjort, om hun kan komme tilbage i jobbet som nyhedschef på Kringvarp.

”Folk siger: ’Jamen Liljan, har du ikke fattet, at de ikke vil have dig som nyhedschef?’ Og selvfølgelig har jeg da fattet det. Men principielt mener jeg, at en nyhedschef, eller en journalist for den sags skyld, skal kunne påtale de forhold, som jeg har påtalt, uden at risikere en fyring,” siger hun.

Begynder du at tro på, at du kommer tilbage som nyhedschef?

”Jeg har efterhånden fået medhold fra myndighederne flere gange. Og nu skal der jo ansættes en ny direktør, og pr. 1. januar skal der vælges ny bestyrelse. Afhængigt af hvordan det falder ud, må vi se, hvad der sker.”

Og i forhold til, at det nu bliver finansministeriet, der overtager sagen, siger hun:

”Det virkelig svære ved Færøerne er, at en ting er, hvad man ved, og hvad man tydeligt kan se. Men en anden ting er alt det skjulte. Hvem har nogle relationer? Og jeg aner ikke, hvem der skal behandle min sag hos finansministeriet,” siger hun.

”Men jeg har da en forventning om, at behandlingen bliver saglig. Ligesom jeg også mener, at det er et sundhedstegn for vores forvaltning, at kulturministeriet indser sin egen inhabilitet.”

4 Kommentarer

Dan Klein
27. OKTOBER 2018
Må jeg have lov til at
Må jeg have lov til at bemærke Liljans Weihe´s åbenbare "trumpf-kort", at myndigheden har givet hende ret flere gange. Virkeligheden er den, at samme person har siddet og behandlet samme klage 4 gange. Der er intet problem at få det bekræftet. Samtidigt er samme myndighed enig med direktøren har været enige om, at Liljan Weihe, har været iloyal i mod sin arbejdsplads, som førte til, at denne medarbejder blev flyttet til andet arbejdsområde. Det ville hun ikke,men hun bliver bara ved, og ved, og ved, og...
Ingi Hansen
27. OKTOBER 2018
Palle, du har ret i at
Palle, du har ret i at færøerne har dygdige journalister. Men det er ikke tilfældet med den nu tidligere nyhedschef Liljan Weihe. Hun har været en katastrofe for det færøske demokrati. Det er løgn når du påstår at den tidligere sekretær hos løsrivelse partiet er upartisk.
F.eks findes der en udsendelse ved navn kjak ( debatten på dansk ). Lilajn som vært fik de 3 partilederne som sidder i regering at komme i studiet, hvor de fik fri mmikrofon i den bedste sendetid. Det mest kritiske spørgsmål hun kom med var, kan i hver især lave en top 5 liste over hvad i er mest stolt at have gennemført hidtil i rwgeringsperioden.
Er det objektivt journalistik, og hvilke vinkler er det lige du hentyder til Palle.
Der er mange eksempler på at der er lavet såkaldte objektive dokumemtarer, hvor der er redigeret og indsat billeder af opions politikere fanget i uheldige situationer, brugt slowmotion teknikken for at udpensle personerne, med baggrundsmusik ala gangsters paradice. Det er og bliver ikke objektiv journalstik.
Jakup Pauli Olsen
26. OKTOBER 2018
Ingi...dine tendisøse
Ingi...dine tendisøse bemærkninger ..ss. den korte avis, russiske eller nordkorianske tistandende....det ser ud til at som du behandler dig selv behandler du andre...det er indlysende, at det kan man ikke bygge videre på.....og ovenikøbet til din intro til dem der ikke har kendskab til den færøske medieverden så er den tynd....ja næsten på skideren...Færøerne har journalister der er dygtige, upartiske og forstår at belyse en en sag fra flere vinkler og formår en objektiv tilgang til dags aktuelle problematikker....din røst er også velkommen :)
Ingi Hansen
26. OKTOBER 2018
Nu er det finansminiseriet
Nu er det finansminiseriet som skal ta stilling til fyresedlen. Dette ministerium tilhører løsrivelsepartiet ( tjóđveldi ) som har ministeren der. Sjovt nok så har Liljan Weihe en fortid som sekretær hos dette løsrivelseparti, så spørgsmålet om habilitet, ja hvad skal man sige.
Til dem som ikke har kendskab til den færøske medieverden, så kan det oplyses at under ledelse af Liljan Weihe i kvf ( færøske dr ) , så har medihuset været lige så kritisk overfor den nuværende option, som den korte avis er indvandrer kritisk.
I alt for lamg tid har vi havt russike eller nordkorianske tilstande indenfor medieverden heroppe på færøerne.