Den store konflikt mellem direktøren Johnny í Grótinum og den forhenværende nyhedschef Liljan Weihe på Færøernes public service-medie, Kringvarp, udvikler sig fortsat.

Senest er direktør Johnny í Grótinum, der også var ansvarshavende chefredaktør, torsdag den 14. juni blevet enig med bestyrelsen på Kringvarp om at fratræde sin post, efter at det er blevet afsløret, at han har briefet et medie på en måde. der kunne støtte ham i et forløb, hvor han har forsøgt at skille sig af med Liljan Weihe.

Først blev nyhedschefen fyret

Journalisten udrullede i første omgang den færøske infight i februar 2018. Her kunne Journalisten fortælle, at nyhedschef Liljan Weihe var blevet fyret af Johnny í Grótinum, fordi hun internt på Kringvarp havde stillet spørgsmål til direktørens habilitet. Hun mente, han blandede sig i redaktionens journalistik i en skattesag, hvor han i hendes øjne var inhabil.

Han mente omvendt, at han havde god journalistisk grund til at bidrage til redaktionens dækning af historien.

Sagt på en anden måde: Det var to forskellige hensyn oppe imod hinanden. Det endte med, at Liljan Weihe blev fyret som nyhedschef med den begrundelse, at hun var illoyal over for ham og mediet.

Efterfølgende er Liljan Weihe blevet genansat på Kringvarp, efter at kulturministeriet på Færøerne har underkendt hendes fyring. Dog i en stilling som akademisk medarbejder frem for nyhedschef. Det har hun klaget til kulturministeriet over, og den sag ligger stadig i ministeriet til afgørelse. Liljan Weihe har ingen kommentarer til sagen, før klagen er afgjort, oplyser hun Journalisten.

Indtil da henviser hun til sin advokat.

Direktøren skrev selv forslag til artikler

Det er to artikler udgivet på mediet Vagaportalur, der har ført til Johnny í Grótinums fratrædelse.

Den ene handler om, at Kringvarp ifølge kulturministeriet havde ret til at søge efter en ny nyhedschef, mens Liljan Weihes klage til kulturministeriet over fyringen stod på.

Den anden handler om, at kulturministeriet på Færøerne har skrevet til Johnny í Grótinum, at han har ret til at bestemme, hvem der er nyhedschef på Kringvarp.

”Kulturministeriet kan ikke afgøre, hvem der er nyhedschef i KfV,” står der i artiklen i Vagaportalur.

Altså vinkler, der umiddelbart støtter Johnny í Grótinums sag over for Liljan Weihe, selv om hendes klage kan ende med, at hun bliver genansat som nyhedschef.

Men mediet Sosialurin har efterfølgende fremlagt to mails, der viser, at begge artikler ifølge mediet næsten ordret er skrevet af Johnny í Grótinum. Artiklerne er dog udgivet under chefredaktøren på Vagaportalurs navn, Ólavur í Beiti.

Direktør Ólavur í Beiti skriver i mailene, at teksterne begge er forslag til artikler til Vagaportalur.

I den første mail med en tekst, som Johnny í Grótinum sender til Vagaportalur, skriver direktøren: ”Johnny í Grótinum har ingen kommentarer til afgørelsen.” Det skriver han, selv om han selv har forfattet den tekst, som Vagaportalur siden bringer.

Johnny í Grótinum erkender over for Journalisten, at han har sendt de to mails til Vagaportalurs chefredaktør.

”Jeg er for hjælpsom”

Men:

”Jeg skrev ikke nogen artikel,” siger han.

Ifølge Johnny í Grótinum er der tale om, at han har forsøgt at forklare sagens sammenhæng over telefonen til chefredaktøren. Ólavur í Beiti beder ham så sende sin forklaring på mail.

Er det ikke mærkeligt, at du sender ham den og selv skriver, at du ikke har nogen kommentarer?

”Enig. Men hvis man tager artiklen og holder den op mod den præcisering, kulturministeriet har sendt til mig, så er der intet i teksten, der ikke er en gengivelse af det. Det er bare forkortet.”

Men det er jo stadig dig, der har formuleret det. Kan du ikke se det principielt problematiske i det?

”Enig. Det er den fodfejl, jeg begår. Jeg er for hjælpsom over for ham,” siger Johnny í Grotínum og uddyber:

”Han beder mig forklare det på mail. Og han gør ikke noget ved teksten. Han ændrer meget, meget lidt,” siger Johnny í Grótinum.

Vinkler, der støtter direktørens sag

Johnny í Grótinum forklarer, at han blot forsøgte at ”servicere” Vagaportalur så godt, som han kunne.

”Sådan som jeg opfatter det, forklarede jeg ham bare, hvordan sagen ligger,” siger han.

Efter at kulturministeriet havde underkendt fyringen af Liljan Weihe, fik Johnny í Grótinum kritik for ikke at genansætte hende som nyhedschef. Derfor spurgte han kulturministeriet, om han havde ret til at gøre hende til akademisk medarbejder. Her svarede ministeriet ifølge Johnny í Grótinum, at han havde ret til at bestemme, hvem der var nyhedschef.

”Præciseringen af deres afgørelse kom den 4. maj. Den var ikke blevet omtalt i medierne overhovedet. Sosialurin henvendte sig til mig den 1. juni og spurgte mig, hvorfor jeg havde forflyttet hende. Der forklarede jeg dem, at det ifølge Kulturministeriet var op til mig. De udkom mandagen efter, men den forklaring var slet ikke med,” siger han.

Johnny í Grótinum erkender, at han havde interesse i at få medierne til at dække kulturministeriets præcisering.

”Ja, det har du ret i. Men jeg gjorde det ikke for at få pr for egen vinding. Jeg vurderede, at det var bedst for Kringvarp, at der kom en balance, og at offentligheden fik kendskab til, at vi havde ledelsesretten,” siger han.

Men det er vel også i din egen interesse?

”Det er korrekt. Men motivationen var, at vi skulle komme videre fra den her situation. Liljan skulle begynde på arbejdet igen, og vi skulle organisere Kringvarp, så vi kunne udvikle vores journalistik. Det var min ene motivation. Og det andet var, at hetzen, som har kørt på Sosialurin i et halvt års tid, var belastende,” siger han og tilføjer:

”Vi er meget lille samfund. Og jeg har to teenagedøtre og en lille datter på to år. Min familie var blevet træt af at se mig på forsiden. Det har været belastende for dem og ikke for mig personligt. Jeg har været vant til at blive omtalt i medierne igennem 10 år.”

Ikke en hetz

På mediet Sosialurin er chefredaktør Eirikur Lindenskov helt uenig i, at der skulle være tale om en hetz. Det skriver han i en mail til Journalisten.

”Det er en voldsom overdrivelse at kalde vores dækning af Johnny í Grótinum en ”hetz”. Han har fået stor omtale, men det har sine grunde,” skriver chefredaktøren.

”Mail-sagen er et skrækeksempel på, hvordan man absolut ikke skal opføre sig, når man er den øverste journalistiske chef på national tv og radio. Det er så alvorligt et brud på reglerne for god medieskik, at hvis det ikke fik konsekvenser, så var Kringvarps troværdighed truet,” skriver han.

Han skriver også, at Sosialurin ganske rigtigt har dækket sagen kritisk, men at ”hvis Johnny í Grótinum synes, at det virker som en hetz, så har han nok stadigvæk ikke forstået sagens kerne”. Han skriver dog, at de muligvis skulle have været bedre til at dække kulturministeriets efterfølgende præciseringer til Johnny i Grótinum.

Internt stormøde og påtale

Johnny í Grótinum fortryder, at han sendte de to mails til Vagaportalur. 

”Ja, det gør jeg,” siger han.

”Jeg skulle bare have henvist portalen til kulturministeriet. Da redaktøren bad mig om at udlægge teksten og forklare indholdet i præciseringerne fra kulturministeriet, skulle jeg have sagt, at ministeriet kunne forklare det,” siger han.

I hans øjne er sagen ikke alvorlig nok til, at der var saglig begrundelse for at fyre ham.

Han oplevede dog, at bestyrelsen på Kringvarp ”vaklede” i sin støtte til ham.

Han blev på et internt stormøde på Kringvarp også kritiseret af nyhedsafdelingen. Nyhedsafdelingen sendte også en kritik af artiklerne i Vagaportalur til bestyrelsen på Kringvarp.

”Jeg forstår godt deres utilfredshed. Det var også derfor, jeg stillede mig op og sagde undskyld til dem for det uskønne forløb og sagde, at det ikke var min intention, at det skulle ske igen,” siger han.

Ifølge Johnny í Grótinum blev han og bestyrelsen derefter enige om at lave en fratrædelsesaftale.

Redaktør: Jeg lavede ændringer i teksten

Journalisten har også spurgt chefredaktør Ólavur í Beiti, hvorfor han bragte teksterne fra Johnny í Grotinum. Han svarer på mail, at han ”lavede flere ændringer i teksten, hvorefter jeg lagde artiklen op et par timer efter at have modtaget mailen”.

Ólavur í Beiti skriver også, at Johnny í Grótinum sendte mailene efter opfordringer fra chefredaktøren.

”Jeg må derfor afvise, at jeg blot ”bragte de to artikler fra Johnny under eget navn”. I dette tilfælde var initiativet faktisk mit, da jeg selv fik offentlig indsigt i de to afgørelser efter at have spurgt direktøren om status i sagen. Jeg havde selv nogle formuleringer om de to beslutninger i min telefonsamtale med Johnny, som han forholdt sig til, hvorefter jeg, for at speede processen op, bad ham sende mig dem i en mail. Det blev så til de to artikler,” skriver Ólavur í Beiti og tilføjer:

”Det kan godt være, at jeg burde have skrevet, at jeg havde kommunikeret med Johnny om de to afgørelser. Men hvis man slavisk – som jeg gjorde – sammenholder beslutningerne fra ministeriet med formuleringerne i artiklerne, så er der altså ikke noget faktuelt tilføjet. Det er blot kortere versioner af beslutningerne.”

Journalisternes repræsentant i bestyrelsen på Kringvarp er indsat som midlertidig direktør. Kringvarp planlægger at søge en ny direktør snarest muligt.