”Så vidt jeg ved, har hun meget bestemte holdninger. Og han er vist utålmodig.”

Sådan karakteriserer min taxachauffør hovedpersonerne i den konflikt, der siden sommer har sat sit præg på den færøske medieverden. Taxaen holder stille for at lade et sort-hvidt får komme over vejen på vej fra lufthavnen på øen Vágar til Tórshavn.

Jeg er taget til Tórshavn for at forstå striden mellem to af de mest magtfulde personer i den færøske medieverden. En sag, som alle, jeg møder, har en holdning til, for det er to personer, færingerne har set i deres nyhedsbillede igen og igen de seneste mange år: Journalisten Liljan Weihe som nyhedsvært og økonomen Johnny í Grótinum som en flittigt benyttet ekspertkilde. Indtil for nylig var han direktør på sygehuset – nu er han direktør for Færøernes public service-station, Kringvarp Føroya.

Konflikten handler om beskyldninger om illoyalitet, læk og inhabilitet. Og da december måned var slut, havde den kostet den ene af dem jobbet.

Nyhedschefen vil have sin stilling tilbage

Der bor knap 50.000 mennesker på Færøerne, og i den færøske medieverden er Kringvarp Føroya (KvF) en gigant. Der er omkring 80 ansatte, og bygningen, der huser dem, er ikke meget større end en dansk folkeskole. Men efter færøske forhold fylder KvF meget mere end DR i det danske medielandskab.

[quote:0]

Der er kun to landsdækkende aviser tilbage: Den største, Sosialurin, som udkommer tre gange om ugen – og ugebladet Dimmalætting. Derudover er der radiostationerne Rás 2 og R7, netmediet Portal.fo med fem journalister tilknyttet, Vágaportalurin med to, og lokalavisen Norðlýsið med en redaktion på tre mand. Stillingen som nyhedschef i Kringvarp Føroya er derfor unik. Og det er den stilling, Liljan Weihe mistede kort før jul. Nu forsøger hun at få den tilbage. Derfor ligger der nu en klage på kulturministeren, Rigmor Dams, bord.

Opsagt for illoyal opførsel 

Det er ikke første gang, Liljan Weihe er i stormvejr. I 2013 var hun med til at afdække en sag om Færøernes daværende finansminister. Han anklagede hende og tre andre journalister for injurier. Journalisterne blev dømt i Retten på Færøerne, men efterfølgende frikendt i Østre Landsret.

Flere beskriver Liljan Weihe som frygtløs, fordi hun blandt andet har råbt højt om de trusler om voldtægt og tortur, hun har modtaget som journalist på Færøerne. Nu har hun måske råbt for højt om interne sager på sin arbejdsplads. Det mener i hvert fald Kringvarp Føroyas direktør, Johnny í Grótinum, som har opsagt hende for illoyal opførsel over for ham og institutionen.

Konflikten mellem de to eskalerede i efteråret 2017, hvor Johnny í Grótinum tiltrådte som direktør, og den kulminerede i december med opsigelsen af nyhedschefen. Den faldt uden advarsel. Så langt er kilderne enige. Men der stopper enigheden også – i hvert fald mellem de to hovedpersoner.

Alle kender alle

Størrelsen af den færøske medieverden betyder, at alle kender alle. Og en del af dem, jeg kontakter for at høre om sagen ”set udefra”, takker nej til at udtale sig, fordi de arbejder eller freelancer for koncernen, er for tæt på den ene, den anden eller begge, bærer nag, eller har farvede holdninger af andre årsager.

Men nogen siger ja. Jón Brian Hvidtfeldt gør. Han er formand for det færøske journalistforbund, Føroysk Midlafólk, og journalist i Kringvarp Føroya. Så at sige, at han står helt uden for sagen, ville være forkert. Johnny í Grótinum er hans direktør. Og Liljan Weihe hans tidligere nyhedschef. Men at finde nogen, der er helt udenforstående, er ifølge Jón Brian Hvidtfeldt noget nær umuligt. Han kalder den færøske medieverden for en lille andedam.

”Vi er et lille samfund, hvor vi har en række relationer på kryds og tværs, både professionelt og privat. Derfor kommer du meget nemt til at have en interesse i konflikten, direkte eller indirekte,” siger Jón Brian Hvidtfeldt.

Det færøske journalistforbund har valgt ikke at gå aktivt ind i sagen, fordi Liljan Weihe ikke er organiseret i journalistforbundet. Hun er medlem af BLF, den færøske parallel til Djøf.

Der var derfor en advokat beskikket af BLF til stede, da Liljan Weihe 30. november på Johnny í Grótinums kontor fik at vide, at direktøren havde til hensigt at opsige hende som nyhedschef. Begrundelsen var illoyal opførsel mod direktør og institution og at have skadet Kringvarp Føroyas troværdighed.

”Jeg oplevede en afdelingsleder, som var dybt illoyal mod mig som direktør. Det er gift for vores relation, men også for arbejdsmiljøet og institutionens troværdighed,” siger Johnny í Grótinum om opsigelsen, da jeg møder ham.

Bekymring over direktørens involvering i det redaktionelle arbejde

Påstanden om tillidsbrud skyldes en telefonsamtale mellem nyhedschefen Liljan Weihe og bestyrelsesformanden i Kringvarp Føroya. En telefonsamtale, hvor Liljan Weihe udtrykte sin bekymring over Johnny í Grótinums involvering i det redaktionelle arbejde.

I et notat om samtalens forløb skriver Liljan Weihe, at hun ikke forstår, hvorfor direktøren har engageret sig så meget i dækningen af en bestemt sag:

”Ingen direktør før ham har påtaget sig rollen som over-nyhedsredaktør. Jeg synes, at det er en uskik, fordi det forhindrer os i at gøre vores arbejde, men det kan også blive til et problem for direktøren selv […] Johnnys indblanding har allerede fået konsekvenser for nyhedsdækningen – i værste tilfælde kan det få konsekvenser for KvF’s troværdighed,” skriver hun.

Den sag, hun nævner i notatet, er en skattesag, Kringvarp Føroya har dækket i næsten to år. Den drejer sig om, hvorvidt et skattefradrag, banken Eik Banki modtog i 2015, var ulovligt. Afdækningen af sagen førte til, at banken mistede fradraget på 90 millioner kroner. Journalisterne var i 2017 indstillet til FUJ-prisen og Erhvervsjournalistprisen for deres arbejde. Det er en sag, Johnny í Grótinum åbent har interesseret sig for. Også før han blev direktør for Færøernes public service.

To fortolkninger

Når talen falder på Johnny í Grótinums interesse for skattesagen, begynder det at blive tydeligt, at der er to fortolkninger af, hvad der er foregået – og hvorfor.

Johnny í Grótinum begrunder sin interesse i skattesagen som faglig, fordi han har en fortid i finansverdenen og har været en af de mest benyttede kilder på Færøerne, når det kommer til økonomi.

[quote:1]

Liljan Weihe mener, at hans interesse kan tillægges mere end faglighed. Hun studser især over, at Johnny í Grótinums gode ven er tidligere direktør i det holdingselskab, som i 2011 købte en stor del af banken. Hun mener, at “det strider imod de vejledende regler for god presseskik, at direktøren involverer sig så meget i en sag, som har så stor betydning for hans bedste ven,” som hun skriver i telefonnotatet.

Liljan Weihe mener, at der er tale om et habilitetsproblem, og hun bakkes op af Kringvarp Føroya-journalisten Jan Lamhauge, som har dækket skattesagen med Liljan Weihe som nyhedschef.

”Jeg siger ikke, at han er hovedpersonen i sagen, men selvfølgelig er direktøren for holdingselskabet en del af den. Han er den højeste mand i koncernen, chefen for det hele. Deriblandt også chef for bankdirektøren,” siger Jan Lamhauge om Johnny í Grótinums nære ven.

”Jeg ville have min ryg fri”

Jan Lamhauge gjorde selv direktøren opmærksom på sin mistanke om inhabilitet den 23. oktober 2017. Liljan Weihe blev sat cc på mailen. Og mailens indhold gjorde hende bekymret.

“Sæt nu, nogen fandt ud af, at direktøren var inhabil i en sag, hvor han havde været så involveret. Som nyhedschef er min største og vigtigste opgave at sikre upartiske, saglige, kritiske nyheder. Jeg må jo kunne stå som garant for integriteten af nyhedsafdelingen, og situationen truede i min optik pressefriheden og den uafhængige nyhedsdækning. Så jeg ville have min ryg fri,” siger Liljan Weihe om beslutningen om at ringe til bestyrelsesformanden samme aften.

For Liljan Weihe er det centralt, at Johnny í Grótinum i flere omgange og roller har sendt materiale om skattesagen til KvF-journalister. Først da han var sygehusdirektør, og igen som mediedirektør. Hun mener, at han forsøgte at påvirke mediehusets dækning.

Direktøren afviser, at han har et habilitetsproblem

Johnny í Grótinum bekræfter, at han ad flere omgange har sendt materiale til KvF-journalister, men afviser kritikken. Han forklarer, at han som sygehusdirektør sendte materialet til journalisterne for at ”få flere nuancer i dækningen”. Og at han gjorde det igen som direktør for Kringvarp Føroya, selv om han var blevet gjort opmærksom på mistanken om inhabilitet, fordi han ønskede at fortælle åbent, at han havde gjort det før. For at spille med åbne kort.

Direktøren afviser, at han har et habilitetsproblem. Han er enig i, at han skulle holde sig langt fra sagen, hvis hans bedste ven var involveret. Men sådan vurderer han det ikke.

[quote:2]

”Skattesagen drejer sig om, hvorvidt banken har tilbageholdt oplysninger over for skat. Så det er bankens ledelse, der er impliceret – det har intet med ejeren af banken at gøre,” siger han.

Men din nære ven er tidligere direktør i et holdingselskab, som købte store dele af banken. Bør du så ikke holde dig langt fra sagen?

”Jo, jeg skal så absolut ikke være en del af det redaktionelle arbejde, men det har jeg heller ikke været – hverken før eller efter, Jan Lamhauge gjorde mig opmærksom på potentielle habilitetsproblemer. Men som øverste ansvarlige i organisationen har jeg naturligvis spurgt ind til og krævet svar på processer for at kunne forsvare vores dækning af skattesagen offentligt,” siger Johnny í Grótinum.

Han er ud over direktør også ansvarshavende chefredaktør i institutionen.

Bestyrelsen i Kringvarp Føroya støtter direktøren og mener ikke, at der er grund til bekymring i forhold til hans habilitet. Bestyrelsesformand Rúni Heinesen fortæller i en mail til Journalisten, at bestyrelsen i løbet af december vurderede inhabilitetsanklagerne mod Johnny í Grótinum. Og vurderede:

”At direktøren har taget mistanken om inhabilitet alvorligt og gjort det, som skal til, for at hans personlige forbindelser ikke påvirker nyhedsdækningen.”

Formanden vil ikke kommentere selve opsigelsen af Liljan Weihe, da bestyrelsen ikke har med personalesager at gøre.

Et loyalitetsproblem

I Johnny í Grótinums optik er det isoleret set ikke så alvorligt, at Liljan Weihe gik til bestyrelsesformanden med sin bekymring. Det er det til gengæld, at hun delte bekymringen med andre både i og uden for Kringvarp.

På forsiden af landets største avis, Sosialurin, kunne man den 24. november 2017 læse, at der havde været “klager over KvF-direktøren”. Inde i avisen var der tre artikler om konflikten. Liljan Weihes telefonnotat var havnet hos en af avisens journalister. Liljan Weihe benægter at have lækket notatet til avisen eller sendt det til andre end Kringvarp Føroyas bestyrelsesformand. Hun fortæller dog, at hun har vist det til en håndfuld fortrolige. Og det er præcis her, Johnny í Grótinum mener, at Liljan Weihe for alvor får et loyalitetsproblem.

”Tillidsbruddet består i, at hun formulerer et notat ud fra telefonsamtalen, og at hun deler det notat med andre uden at inddrage eller drøfte det med mig,” siger han.

Johnny í Grótinum mener, at notatet indeholder faktuelle fejl om hans ageren i forhold til nyhedsdækningen. Og derfor mener han, at nyhedschefen med telefonnotatet har spredt løgne om ham og på den måde skadet både hans og Kringvarp Føroyas omdømme og troværdighed.

Liljan Weihe mener ikke, at det i situationen var et ualmindeligt valg at rådføre sig med andre.

”Der er ikke noget underligt i at tale om habilitetsproblemer på en nyhedsafdeling. Det gør vi tit – netop for at sikre redaktionernes integritet,” siger hun.

Uenighed om direktørens rolle

Liljan Weihe nævner flere eksempler på opførsel fra direktørens side, som hun mener griber alt for meget ind i det redaktionelle arbejde. Johnny í Grótinum på sin side mener, at han kan begrunde dem alle.

Da direktøren i det færøske skattevæsen for eksempel i et læserbrev kritiserede et KvF-indslag om skattesagen fra september 2017, henvendte Johnny í Grótinum sig til skattedirektøren for at få uddybet kritikken. Han henvendte sig ikke til de journalistiske medarbejdere, som stod for indslaget.

Det finder Liljan Weihe kritisabelt.

”Det kan opfattes som miskreditering af medarbejderen. Man må jo spørge sine egne journalister først. Det er almindelig praksis,” siger hun.

Hun bakkes op af Ivan Niclasen, som var redaktør på det kritiserede indslag. Han beskriver en irriteret stemning på redaktionen oven på Johnny í Grótinums kontakt til skattedirektøren.

”Jeg pointerede over for direktøren, at jeg syntes, det var uheldigt, at han gik ud og opsøgte en kritiker uden at orientere den pågældende afdelingschef og redaktør,” siger Ivan Niclasen.

Johnny í Grótinum kan godt se, at han burde have henvendt sig til sine ansatte først. Men:

”Jeg føler ansvar for institutionen, og hvis jeg skal svare på det her læserbrev, vil jeg høre, hvad det er, der kritiseres,” siger han og forklarer, at han handlede ud fra et ønske fra bestyrelsesformanden om at svare på offentlig kritik.

Samme weekend gennemgik han det kritiserede indslag – uden at inddrage redaktionen. Han sendte efterfølgende sin evaluering til Liljan Weihe. Hun fortolkede det som kontrol af nyhedsdækningen.

”Han havde transskriberet indslaget og lavet en redegørelse over, hvad han syntes, vi havde gjort forkert. Jeg følte, at han kiggede mig efter i sømmene. Vi havde dækket den her sag i halvandet år, og han havde været direktør i tre uger,” siger hun.

Der er vel ikke noget galt i, at en direktør og ansvarshavende chefredaktør kigger redaktionens arbejde efter i sømmene?

”Selvfølgelig har direktøren det overordnede ansvar, men Johnny í Grótinum er administrerende direktør med faglige afdelingsledere under sig. Han har ingen journalistisk uddannelse eller erfaring og derfor ingen forudsætninger for journalistisk at kigge redaktionens arbejde efter i sømmene. Derved ikke sagt, at han ikke kan have en mening om den overordnede nyhedsdækning,” siger Liljan Weihe.

Om redegørelsen siger Johnny í Grótinum, at den kun blev sendt til Liljan Weihe for at facilitere diskussionen, ikke som nogen endelig konklusion.

”Som jeg ser det, er det oplagte direktøropgaver at repræsentere institutionen over for rimeligt grove anklager. Jeg har det yderste juridiske ansvar for alt, der går ud af vores hus, og derfor interesserer jeg mig for processerne, der ligger til grund for det. Fra andre organisationer er jeg vant til, at man i ledelseslag tager tingene op og sparrer med nærmeste leder om det,” siger han.

Han tilføjer, at Kringvarp Føroya i sit svar til skattedirektøren afviste kritikken, og at han inden da havde sparret med journalister og nyhedschefen.

I det offentlige svar blev skattedirektøren inviteret i studiet. Det meddelte skattedirektøren direkte til Johnny í Grótinum, at han gerne ville. Også den proces undrer Liljan Weihe.

[quote:3]

“Almindeligvis er direktøren ikke inde over kilder i nyhedsdækningen overhovedet. Så samme eftermiddag sagde jeg til direktøren, at han ikke kunne have direkte kontakt til vores kilder. Det skulle være på vores præmisser – redigeringsretten ligger hos os. Man kan ikke bare bestille et interview,” siger Liljan Weihe.

Johnny í Grótinum benægter, at der skulle være lavet en aftale mellem ham og skattedirektøren. Han fortæller, at han hurtigt videregav kontakten til redaktøren Ivan Niclasen, og at interviewet blev foretaget på KvF’s præmisser. Det bekræfter Liljan Weihe, som interviewede skattedirektøren som vært på programmet. Hun mener dog, at det kun skyldes, at hun henvendte sig til direktøren, da hun hørte om kontakten til skattedirektøren.

Sygemeldt med stress

En uge efter indslaget blev Liljan Weihe sygemeldt i tre uger. Hun beskriver årsagen som stress på grund af den kontrol og mistillid, hun oplevede til nyhedsdækningen fra direktørens side.

I løbet af Liljan Weihes sygemelding satte Johnny í Grótinum gang i en større evaluering af dækningen af skattesagen med bestyrelsesformandens opbakning.

Johnny í Grótinum henvendte sig til det færøske pressenævn, Fjølmiðlanevndin, for at nævnet skulle foretage evalueringen.

”Jeg tænkte, at det var meget mærkeligt, at han klagede over sin egen nyhedsafdeling til pressenævnet. Det har jeg ikke set før,” siger Liljan Weihe.

Men det var ikke en klage, forsikrer Johnny í Grótinum. Og han har beklaget, at det er blevet opfattet sådan.

”Mit svar ville stå stærkere, hvis jeg kunne få en tredjepart til at sige, at anklagen var forkert. Derfor korresponderede jeg med formanden for pressenævnet,” siger han.

Men det svarer til, at direktøren for Danmarks Radio, Maria Rørby Rønn, henvendte sig til Pressenævnet, hvis en person kritiserede en DR-historie. Synes du ikke selv, at det virker mærkeligt?

“Som sagt var mit naturlige ønske at få en vurdering fra en helt uafhængig tredjepart som pressenævnet. Det er jo netop det, pressenævnet kan give.”

[quote:4]Beslutningen om at inddrage pressenævnet blev trukket tilbage. I stedet nedsatte Johnny í Grótinum en evalueringsguppe, som skulle gennemgå nyhedsdækningen af skattesagen fra a til z. På dette tidspunkt var Liljan Weihe stadig sygemeldt.

”Jeg var ikke blevet orienteret om evalueringsgruppen, men hørte om den fra en af de journalister, der var blevet bedt om at være en del af gruppen. Jeg følte det som stor mistillid og følte mig sat ud af spillet. Kunne han ikke vente en uge og diskutere det med mig, når jeg var tilbage fra min sygemelding? Især når sygemeldingen skyldtes mistillid og kontrol af mit arbejde,” siger hun.

Johnny í Grótinum forklarer, at Liljan Weihe ikke blev inddraget i beslutningen af respekt for hendes sygemelding. I stedet vendte han beslutningen med den konstituerede nyhedschef. Han fortæller, at han desuden gerne ville hurtigt i gang for at undgå at blive kritiseret for at nøle med svaret på kritikken.

”Jeg var blevet afkrævet at sætte evalueringen i system af bestyrelsen, som også havde sagt, at vi skulle svare på anklager og tage dem alvorligt internt. Det var den rolle, jeg forsøgte at udfylde. Hvis vores dækning blev anfægtet, kunne vi sige: ”Vi har evalueret og kan absolut forsvare det, vi gør.””

Ville det ikke styrke kvaliteten af evalueringen, at Liljan Weihe blev inddraget i den?

”Det er muligt. Men jeg ønskede ikke at forstyrre en medarbejder, som var sygemeldt, som tilfældet var her.”

Indblanding, kontrol, berettiget interesse eller hensyn

Om direktørens opførsel er indblanding, kontrol, berettiget interesse eller hensyn, er der forskellige meninger om.

”I den her konflikt kommer det an på øjnene, der ser. Set udefra så jeg ikke Johnny í Grótinums opførsel som indblanding,” siger formanden for det færøske journalistforbund, Jón Brian Hvidtfeldt.

Han begrunder blandt andet sin vurdering med Johnny í Grótinums faglige interesse som økonom.

KvF-redaktør Ivan Niclasen mener ikke, at der har været nogen form for pres fra direktøren. Men han er enig i, at Johnny í Grótinum har vist mere interesse for nyhedsdækningen end de sidste mange direktører.

”Jeg havde et indtryk af, at han interesserede sig meget for nyhedsdækningen og programindholdet og satte sig ind i, hvad der foregik. Han var med på redaktionsmøder som menigt medlem og brugte sin viden om forskellige ting, til hvilke vinkler man kunne tage op. Men jeg oplevede det ikke, som at han ville ”overrule” noget,” siger Ivan Niclasen.

Journalist Jan Lamhauge derimod mener, at direktøren har været meget aktivt involveret i redaktionelle forhold, og at Liljan Weihe har handlet korrekt. Sammen med to andre journalister har han klaget over direktøren og bestyrelsen til kulturministeren.

En af medunderskriverne på klagen er journalist Rólant Waag Dam. Han blev bekymret, da han hørte om opsigelsen af Liljan Weihe. Hun havde ikke fået nogen advarsel inden – hverken mundtligt eller skriftligt.

”Det chokerer mig, at hun bliver anklaget for illoyalitet, fordi hun går til bestyrelsen med reelle bekymringer om arbejdsvilkårene for os journalister, og det gør mig ufatteligt bekymret – både på mine egne vegne, men også mine kollegers,” siger Rólant Waag Dam.

Johnny í Grótinum er ikke overrasket, da jeg betegner ham som en meget aktiv direktør i forhold til tidligere.

”Jeg er en aktiv leder. Jeg ser det mere som et tegn på, at man har haft en for tilbagetrukket ledelsesstil i alt for mange år. Jeg interesserer mig for det, der produceres, men selvfølgelig er det med respekt for den redaktionelle linje. I ansættelsesprocessen lagde bestyrelsen også vægt på, at jeg skulle repræsentere institutionen aktivt,” siger han.

For Johnny í Grótinum var det nødvendigt at skære igennem.

”Som leder må jeg reagere på, at jeg har mistet tilliden til min nyhedschef, og jeg kan ikke se, at en advarsel ville rette op på det,” siger Johnny í Grótinum.

Kulturministeren får det sidste ord i striden. Første del af afgørelsen faldt ud til Liljan Weihes fordel: Hun havde ønsket, at klagen over opsigelsen fik en bremsende virkning på ansættelse af en ny nyhedschef. Det ønske efterkom Kulturministeriet den 15. januar.

Hvornår der bliver truffet afgørelse, vides ikke.