Det er et problem for mediebranchen, at få dårlige sager er med til at give hele faget et dårligt ry. Det kan i sidste ende betyde, at politikerne tager initiativ til at regulere yderligere, og derfor skal medierne gøre mere for at vende billedet.
Sådan lyder det fra Vibeke Borberg, der er adjunkt ved Københavns Universitet. I næste uge overtager hun jobbet som mediejurist og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fra Oluf Jørgensen.
»De få dårlige sager fylder uforholdsmæssigt meget. Det er i branchens interesse at få gjort noget ved det,« siger hun til Journalisten.
Vibeke Borberg peger konkret på to områder, vi kan kigge på: Det ene handler om at sende et stærkt signal til befolkningen om, at vi tager etik seriøst. Det andet handler om at slå hårdere ned på de medier, der overskrider de presseetiske regler mest.
Hårdere straf til "brodne kar"
For at tage det sidste først: På Berlingskes Mediekonference i går onsdag, foreslog Vibeke Borberg blandt andet, at man helt konkret kan overveje en model, hvor udgifterne til Pressenævnet fordeles efter, hvem der får mest kritik. De medier, der i løbet af året har fået kritik flest gange, skal så være dem, der betaler mest til Pressenævnets udgifter, når året er slut.
»Det er en del af problemet, at de brodne kar er med til at skabe et ufortjent dårligt ry for branchen. Her bør man gå efter at ramme dem, der giver anledning til problemerne, hårdere. Det ville være en nålestiksmanøvre, som er i branchens egen interesse. Det kan man for eksempel gøre ved at binde økonomiske byrder på at have mange sager,« forklarer hun.
Den anden halvdel af løsningen er symbolsk. Her mener Vibeke Borberg, at de presseetiske regler skal formuleres strammere. Konkret mener hun ”De vejledende regler for god presseskik” bør omdøbes, så ordet ”vejledende” sløjfes.
»Man skal gøre noget for at vise, at medierne selv tager de her regler utrolig alvorligt. Det handler om at markere, at det ikke er ”vejledende” regler, men faktisk er noget, man skal efterleve,« siger hun.
Ikke bare symbolpolitik
Hun mener også, det kan overvejes at udskifte ord som ”bør” med ord som ”skal”.
»Det er rent symbolsk, og det ville ikke ændre den måde, systemet virker på. Men det ville sende et signal til befolkningen og politikerne om, at det er ikke er valgfrit, om man vil overholde de presseetiske regler eller ej.«
Men er det så ikke bare tom symbolpolitik?
»Selvom sådan en omformulering ikke er udtryk for en ændring af reglernes formelle status, sender det et vigtigt signal om, at branchen selv mener, de etiske standarder er forpligtende. Og det kan efter min mening have stor betydning for, hvordan offentligheden ser på medierne.«
DJ er skeptiske
Dansk Journalistforbunds formand Mogens Blicher-Bjerregård er skeptisk over for de forslag, Vibeke Borberg kommer med.
Han mener ikke, der er brug for at straffe de medier hårdere, der får mest kritik i Pressenævnet.
»Jeg synes faktisk, Pressenævnet fungerer fint i dag. Man skal bringe den kendelse, der kommer, og det er der ingen, der bryder sig om.«
Ideen om, at nogle medier skal betale mere til Pressenævnet end andre, fordi de får mere kritik, er han heller ikke tilhænger af.
»Det synes jeg ikke. Man skal være frygtelig varsom med at lave sådan en sammenhæng i tingene. Jeg oplever, at medierne er meget tilfredse med måden, der bliver betalt i dag. Det er vigtigt, at der er et klart armslængde-princip.«
Ikke for udenforstående
Hvad hvis forslaget kom fra branchen selv?
»Jo, men det tror jeg ikke, det gør. Der er den betaling i dag, der skal være. Jeg synes faktisk, udenforstående skal lade være at blande sig i, hvordan der bliver betalt,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
Men betragter du Vibeke Borberg som ”udenforstående”?
»Hun er jo ikke en del af Pressenævnet. Det er noget, branchen selv må finde ud af.«
Også forslaget om at stramme op på formuleringerne i de presseetiske regler, er Mogens Blicher Bjerregård kritisk over for.
»Det er journalisterne og redaktørerne, der laver de vejledende regler. Der er et klart armslængdeprincip, og det bør der være. Det er helt afgørende for selvreguleringen, at medierne selv laver de regler. Det gør vi, og vi har netop revideret dem. Det var et stort arbejde. I samme øjeblik andre begynder at fortælle os, hvordan reglerne skal være, så er det ikke selvregulering mere,« siger han.
9 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
@Per Matthiessen og Jeppe Gaardbo
Borbergs udgangspunkt er citat: "Det er et problem for mediebranchen, at få dårlige sager er med til at give hele faget et dårligt ry. Det kan i sidste ende betyde, at politikerne tager initiativ til at regulere yderligere, og derfor skal medierne gøre mere for at vende billedet"
Mediebranchen har ikke formået at vende udviklingen. Tværtimod. Matthiessens egen avis brillierede med uhørt arrogance overfor pressenævnet her http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4826143.ece
Og så er vi tilbage ved Borbergs udgangspunkt: Branchen formår ikke at tage kritik til sig - branchen mener sig hævet over kritik. Konsekvensen kan blive at politikerne i højere grad vil regulere medierne hvilket vil være en katastrofe.
Her er et godt eksempel på at politikerne "møver" sig ind på et domæne hvor de intet har at gøre: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4826143.ece (i den forbindelse vil jeg fremhæve min kronik i Weekendavisen der behandler det spørgsmål)
Så i stedet for at spille hellige primadonnaer burde Matthiessen og Gaardbo mande sig op og ikke skyde på Borbergs initiativ uden at stille med et bedre alternativ.
Faktum er jo at mediebranchen er fløjtende ligeglade med pressenævnets afgørelser og at det er et problem at en branche ikke formår at anerkende kritik! Revisorer, advokater og læger har særlige klageorganer der er tæt på nidkære fordi de 3 faggrupper besidder en helt særlig magt og status. I den sammenhæng ter journalister sig udenfor kategori når deres forseelser for det første ikke er behæftet med en straf/konsekvens og for det andet slet ikke anerkendes af branchen selv.
Matthiessen og Gaardbo skylder at tilkendegive et alternativ til Borbergs initiativ eller købe et rest-parti Kleenex så de er forberedt på et lovinitiativ der kan være gift for den frie presse.
Kære debattører
Vi har været nødt til at fjerne en række kommentarer i tråden her, da de ikke overholdt vores debatregler. De kræver bl.a. at alle indlæg holder sig til artiklens emne, og at debattører angiver korrekt fuldt navn samt korrekt mail-adresse.
I kan se debatreglerne her: https://journalisten.dk/retningslinjer_for_debat
Kommentarer, der ikke overholder dem, vil blive fjernet af vores moderator.
Bedste hilsner
Andreas Marckmann
Digital redaktør, Journalisten
@John Mynderup: Jeg overlever helt fint uden din anerkendelse. Personligt synes jeg stadig det er interessant at diskutere: Hvorfor skal der ikke slås hårdt ned på journalistik som ikke overholder god presseskik? Hvordan begrænser det ytringsfriheden?
Okay, så blev døren til mediebulen sparket ind. There's a new sheriff in town og de brodne kar skal jages ud af byen. Ifølge DMJX’ nye forskningschef, Vibeke Borberg, er "brodne kar" så de mediehuse, der er gengangere i pressens klagesystem.
Jamen, lad os da bare prøve at den lup af. Hvem optræder med mere end een kritik i Pressenævnets opgørelser? Hvem er dansk presses brodne kar 2013? Svaret er:
Berlingske
BT
Ekstra Bladet
Helsingør Dagblad
Politiken
DR
TV2/Danmark
Da der jo ikke er en 365 dages karenstid for etik, så vi tager lige et par 2012 brodne kar med:
Børsen
Jyllands-Posten.
Dejligt at stå med et inddampet billede af, hvem dansk presses virkelige scumbags er.
Nu er jeg jo ikke forskningschef, men med min simple journalistiske analyseevne synes jeg at spore en tendens til, at jo større et medie man er, jo større sandsynlighed for at man også er - et broddent kar.
Der synes også at være en akse, hvor mediernes forpligtelse på kontroversielle og vanskeligt dokumenterbare historier statistisk afstedkommer flere pressenævnssager - og gør mediet til et broddent kar.
Som journalist og vejer af ord - ville jeg faktisk ikke turde begive mig ud i at sætte hverken lighedstegn eller causalitet mellem "broddent kar," med hvad det implikerer af dårlig dømmekraft, og det, at man har fået kritik af pressenævnet mere flere gange.
Kan man som mediejurist og forskningschef?
Enhver svindler , gangster , selskabstømmet, advokat, revisor kan klage over et journalistisk arbejde. Hvor mange sager har Pressenævnet om året ? Ca 100? Hvor mange er det nu lige der klager over Vibeke Borbergs tidligere kolleger? Hvis Vibeke Borberg vil jagte journalistens etik hvorfor lader hun sig ikke ansætte i Advokatrådet eller tilsvarende organisation?
Flere