Mediejurist: De brodne kar i branchen bør rammes hårdere

De medier, der igen og igen krænker de presseetiske regler, bør rammes hårdere, og de presseetiske regler skal strammes sprogligt. Det mener DMJX’ nye forskningschef Vibeke Borberg. »De brodne kar er med til at skabe et ufortjent dårligt ry for branchen.« DJ: »Udenforstående skal lade være at blande sig«

Det er et problem for mediebranchen, at få dårlige sager er med til at give hele faget et dårligt ry. Det kan i sidste ende betyde, at politikerne tager initiativ til at regulere yderligere, og derfor skal medierne gøre mere for at vende billedet.

Sådan lyder det fra Vibeke Borberg, der er adjunkt ved Københavns Universitet. I næste uge overtager hun jobbet som mediejurist og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fra Oluf Jørgensen.

»De få dårlige sager fylder uforholdsmæssigt meget. Det er i branchens interesse at få gjort noget ved det,« siger hun til Journalisten.

Vibeke Borberg peger konkret på to områder, vi kan kigge på: Det ene handler om at sende et stærkt signal til befolkningen om, at vi tager etik seriøst. Det andet handler om at slå hårdere ned på de medier, der overskrider de presseetiske regler mest.

Hårdere straf til "brodne kar"

For at tage det sidste først: På Berlingskes Mediekonference i går onsdag, foreslog Vibeke Borberg blandt andet, at man helt konkret kan overveje en model, hvor udgifterne til Pressenævnet fordeles efter, hvem der får mest kritik. De medier, der i løbet af året har fået kritik flest gange, skal så være dem, der betaler mest til Pressenævnets udgifter, når året er slut.

»Det er en del af problemet, at de brodne kar er med til at skabe et ufortjent dårligt ry for branchen. Her bør man gå efter at ramme dem, der giver anledning til problemerne, hårdere. Det ville være en nålestiksmanøvre, som er i branchens egen interesse. Det kan man for eksempel gøre ved at binde økonomiske byrder på at have mange sager,« forklarer hun.

Den anden halvdel af løsningen er symbolsk. Her mener Vibeke Borberg, at de presseetiske regler skal formuleres strammere. Konkret mener hun ”De vejledende regler for god presseskik” bør omdøbes, så ordet ”vejledende” sløjfes.

»Man skal gøre noget for at vise, at medierne selv tager de her regler utrolig alvorligt. Det handler om at markere, at det ikke er ”vejledende” regler, men faktisk er noget, man skal efterleve,« siger hun.

Ikke bare symbolpolitik

Hun mener også, det kan overvejes at udskifte ord som ”bør” med ord som ”skal”.

»Det er rent symbolsk, og det ville ikke ændre den måde, systemet virker på. Men det ville sende et signal til befolkningen og politikerne om, at det er ikke er valgfrit, om man vil overholde de presseetiske regler eller ej.«

Men er det så ikke bare tom symbolpolitik?

»Selvom sådan en omformulering ikke er udtryk for en ændring af reglernes formelle status, sender det et vigtigt signal om, at branchen selv mener, de etiske standarder er forpligtende. Og det kan efter min mening have stor betydning for, hvordan offentligheden ser på medierne.«

DJ er skeptiske

Dansk Journalistforbunds formand Mogens Blicher-Bjerregård er skeptisk over for de forslag, Vibeke Borberg kommer med.

Han mener ikke, der er brug for at straffe de medier hårdere, der får mest kritik i Pressenævnet.

»Jeg synes faktisk, Pressenævnet fungerer fint i dag. Man skal bringe den kendelse, der kommer, og det er der ingen, der bryder sig om.«

Ideen om, at nogle medier skal betale mere til Pressenævnet end andre, fordi de får mere kritik, er han heller ikke tilhænger af.

»Det synes jeg ikke. Man skal være frygtelig varsom med at lave sådan en sammenhæng i tingene. Jeg oplever, at medierne er meget tilfredse med måden, der bliver betalt i dag. Det er vigtigt, at der er et klart armslængde-princip.«

Ikke for udenforstående

Hvad hvis forslaget kom fra branchen selv?

»Jo, men det tror jeg ikke, det gør. Der er den betaling i dag, der skal være. Jeg synes faktisk, udenforstående skal lade være at blande sig i, hvordan der bliver betalt,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Men betragter du Vibeke Borberg som ”udenforstående”?

»Hun er jo ikke en del af Pressenævnet. Det er noget, branchen selv må finde ud af.«

Også forslaget om at stramme op på formuleringerne i de presseetiske regler, er Mogens Blicher Bjerregård kritisk over for.

»Det er journalisterne og redaktørerne, der laver de vejledende regler. Der er et klart armslængdeprincip, og det bør der være. Det er helt afgørende for selvreguleringen, at medierne selv laver de regler. Det gør vi, og vi har netop revideret dem. Det var et stort arbejde. I samme øjeblik andre begynder at fortælle os, hvordan reglerne skal være, så er det ikke selvregulering mere,« siger han.